Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

OLIE. En tredjedel af verdens olieresserver skal forblive i undergrunden, hvis målet om at begrænse den globale opvarmning til to grader skal nås.
Foto: Claus Bonnerup (arkiv)

OLIE. En tredjedel af verdens olieresserver skal forblive i undergrunden, hvis målet om at begrænse den globale opvarmning til to grader skal nås.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskning: Der skal pumpes mindre olie og gas op fra undergrunden

Mens der forhandles om bedre vilkår for den danske olieproduktion, fastslår forskning, at pumperne skal holde igen, hvis de fælles klimamål skal opnås.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med trillende tårer og armene i vejret jublede plenarsalen i Paris.

Den lørdag i december gav 195 nationer hinanden et historisk håndslag på at begrænse temperaturstigningen til at ligge »et godt stykke under to grader«.

En rød markering på det globale termometer, der forpligter.

Men skal løftet holde, skal en tredjedel af verdens oliereserver og halvdelen af alle gasreserver forblive i undergrunden.

Det viser et studie foretaget af forskere fra University College i London.

Hvis alle lande i verden insisterer på at hive alle de reserver, der er kendt i dag op af jorden, så er det uforeneligt med Paris-aftalen. Det er simpel hovedregning

»Vores resultater viser, at politikeres instinktive indskydelse til hurtigt og fuldstændigt at udnytte de fossile brændstoffer på deres territorium, strider imod deres forpligtelse til at arbejde for denne temperaturgrænse«, skriver forskerne i undersøgelsen.

Indtil Mærsk i foråret meddelte, at Tyra-feltet i Nordsøen må lukkes, har der ikke været udsigter til begrænsninger af mængden af olie og gas, der pumpes op af den danske del af Nordsøen.

»Den danske Nordsø-produktion er i den store sammenhæng marginal. Det er uden hold i virkeligheden at tro, at vi fra dansk side kan påvirke udbudssiden af de globale markeder for fossile brændsler ved at trække vores egen marginale produktion«, sagde klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt til Dagbladet Information kort efter at have givet håndslag på Paris-aftalen.

Med lukningen af Tyra-feltet er der dog udsigter til et drastisk dyk i den danske produktion af både gas og olie. Et dyk, som nu kan vise sig at være aflyst.

Som Politiken i dag kan fortælle, har Mærsk på vegne af Dansk Undergrunds Consortium i de seneste 9 måneder ligget i intensiv armlægning med regeringen for at få bedre vilkår for investeringer i Nordsøen, så den danske produktion kan opretholdes.

Forklaring vækker undren

Peter Birch Sørensen, der er professor i økonomi og formand for Klimarådet, opfordrer nu begge partner i armlægningen til grundigt at overveje olieproduktionens fremtid, inden der investeres i nye udvindinger i den danske undergrund: »Jeg synes, at der er grund til meget nøje at overveje, om det kan betale sig at investere en masse penge, hvis vi er i en situation, hvor vi på verdensplan skal udfase brugen af fossile brændsler relativt hurtigt. Hvis man tager tograders målet alvorligt, bør man gøre sig den overvejelse«.

Han undrer sig over ministerens argumentation for ikke at begrænse den danske udvinding: »Normalt bruger vi ikke det argument, at vi ikke behøver at gøre noget, fordi Danmark kun står for en lille del af den globale CO2 udledning. Sådan plejer vi ikke at argumentere, og derfor mener jeg heller ikke, at man kan argumentere på den måde, når det drejer sig om vores olie- og gasreserver«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Simpel hovedregning

Klimarådet har ikke selv regnet på den danske olieproduktion, men Peter Birch Sørensen mener, at konklusionerne fra det engelske studie giver grund til refleksion.

»Vi kan i hvert fald lære af det, at en stor del af de reserver, vi på globalt plan kender i dag, skal blive i undergrunden, hvis vi skal have en chance for at leve op til to-graders målet. Hvis alle lande i verden insisterer på at hive alle de reserver, der er kendt i dag op af jorden, så er det uforeneligt med Paris-aftalen. Det er simpel hovedregning«.

Både det engelske studie og Peter Birch Sørensen peger på, at det vil være mest rationelt at standse oliepumperne i de områder af verden, hvor det er dyrest at pumpe olien op. Peter Birch Sørensen er dog på det rene med, at landene og industrien næppe regulerer sig selv styret af globale rationaler

»Man er jo nødt til at se det i en global sammenhæng, alle lande må jo bidrage til at begrænse udvindingen. Et udgangspunkt kunne være, at alle verdens olielande skulle begrænse udvindingen ud fra størrelse af produktionen. Men fra en økonomisk betragtning vil det være mest rationelt, hvis de udvindinger, der stadig er plads til inden for rammerne af klimamålene, bliver foretaget de steder, hvor det kræver færrest ressourcer at hente brændstoffer op af undergrunden«, siger han.

Oliepriser på himmelflugt

De nuværende lave oliepriser er et kerneelement i kravet om bedre vilkår for nye investeringer i Nordsøen. Der kan dog være udsigter til, at oliepriserne ryger på himmelflugt inden for de kommende år. Det fastslår Det Internationale Energi Agentur, der er OECD-landenes energi-tænketank.

I den seneste rapport om fremtidens forbrug af energi forudser agenturet, at foden letter lidt fra speederen i efterspørgslen på olie frem mod 2040, men der vil stadig være tale om en stigende efterspørgsel. Den stigende efterspørgsel kombineret med mindre investeringer i olie på det globale marked, får agenturet til at forudse et nyt boom i oliemarkederne.

Udsigten til stigende oliepriser får Timur Gül, der er analytiker i IEA, til at kalde regeringers overvejelser om politiske indgreb for en »svær balance«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der mange faktorer på spil her. Den ene er den stigende efterspørgsel, den anden er manglende investeringer i olie, mens alternativerne ikke er i stand til at løfte hele efterspørgslen«.

Han peger dog også på, at investeringer i alternative energiformer kan være med til lette trykket på oliepriserne, og fremhæver særligt el-biler som et kerneområdet i bevægelsen væk fra afhængigheden af olie.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden