Moderne. »Grønland er online med resten af verden, og manglen på mere formel retfærdighed bliver tydeligere, når man kan måle sig op imod andre«, siger Anders Meilvang, der har advokatkontor i Nuuk.
Foto: JACOB EHRBAHN

Moderne. »Grønland er online med resten af verden, og manglen på mere formel retfærdighed bliver tydeligere, når man kan måle sig op imod andre«, siger Anders Meilvang, der har advokatkontor i Nuuk.

Internationalt

Advokat: 33-årig grønlandsk fisker blev dømt for vold uden at være anklaget

Nu skal en Landsforsvarer hjælpe en betrængt retssikkerhed i Grønland.

Internationalt

Da en 33-årig grønlandsk fisker i september 2014 med tre andre mænd stod anklaget ved kredsretten i Nordgrønland for medvirken til vold og trusler udført med riffel og hammer, skete det uden, at fiskeren var blevet præsenteret for en tiltale. Han var heller ikke omtalt i anklageskriftet.

Hans forsvarer, en lokal ikke-juridisk uddannet såkaldt autoriseret forsvarer, havde accepteret, at klienten kunne indgå i sagen. Fiskeren blev herefter dømt af kredsretten for noget, han ikke var anklaget for.

Rettergangsfejlen blev opdaget sammen med en række andre mangler, og sagen måtte gå om i oktober i år, denne gang med en juridisk uddannet dommer og den juridisk uddannede forsvarer, Gideon Jeremiassen fra Nuuk, som repræsenterer den 33-årige.

En forsvarer ville have opdaget det

Ifølge advokaten viste det sig, at fiskeren blot havde befundet sig i det område, hvor de tre øvrige mænd havde udsat en anden for trusler. Fiskeren havde ikke haft noget med gerningen at gøre, og blev derfor frifundet. De tre øvrige mænd blev dømt ved kredsretten i Qaasuitsoq.

Ifølge Gedion Jeremiassen et eksempel på at der er sager, som kræver større juridisk faglighed.

»En korrekt uddannet forsvarer ville have opfattet fejlen med det samme«, siger Gideon Jeremiassen.

I et eksempel fra maj frifandt landsretten i en anden sag en tiltalt fordi, som landsretten skriver på sin hjemmeside, at det ikke var muligt »at fastlægge, hvad tiltalte var kendt skyldig i« ved den lokale kredsret.

Tilfældene siger noget om de ydre omstændigheder, som et retssystem på Grønland er oppe imod, mener Gedion Jeremiassen.

»Vi er ikke så mange mennesker heroppe, og i nogle områder er der så få, at autoriserede forsvarer bliver godtaget, selv om de ikke burde være det«, siger han.

Det mest humane

Det grønlandske retssystem var i udgangspunktet tænkt som et af verdens mest humane.

En korrekt uddannet forsvarer ville have opfattet fejlen med det samme

Grønland blev landet uden fængsler, hvor båndet mellem skyld og straf, i overensstemmelse med tradition og kultur, er brudt. Lovovertrædere bliver idømt såkaldte foranstaltninger og først og fremmest i forhold til, hvordan den bedst leder dem tilbage til samfundet.

De enorme afstande, sprogforskelle og små samfund, hvor ingen advokat ville kunne drive en forretning, betyder, at retssystemet må hvile på et lægsystem, hvor lokale autoriserede forsvarere og lokale ikke-juridisk uddannede dommere udgør retssystemet. Det kaldes nærhedsprincippet.

Der mangler balance

I 2010 blev der indført semiprofessionelle tilstande med kurser til de autoriserede forsvarer og en to-årig juridisk uddannelse af lokale kredsdommerne, som blev fuldtidsansatte.

Men der er ikke den rigtige balance mellem nærhedsprincippet og retssikkerhed, fastslår Advokatrådet i sin rapport.

Ikke-juridiske forsvarere står over for en professionel anklagemyndighed, typisk repræsenteret af en polititjenestemand eller en juridisk uddannet anklager, som har hele anklagemyndighedens juridiske apparat i ryggen, lyder det i rapporten. Dermed ryger også den ligestilling mellem parterne, som ifølge internationale konventioner skal være til stede.

Det risikerer at gøre borgerne retsløse, siger generalsekretæren i Advokatsamfundet, Torben Jensen.

»Fordi man ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser deres retssikkerhed. Samtidig hører vi hos de mennesker og myndigheder, vi har været i kontakt med, at borgerne i meget ringe grad ved, hvad deres retsstilling er. Herunder at de har krav på et effektivt og velfungerende retssystem«, siger han.

Ny minister vil overveje professionalisering

En undersøgelse fra 2014 viser, at befolkningen føler en forholdsvis høj grad af retssikkerhed, men ifølge Grønlands Landsstyres nye minister for familie, ligestilling og justitsvæsen, Sara Olsvig (IA), bliver det grønlandske parlament nødt til at se nærmere på lægmandssystemet.

»Vi skal overveje, hvorvidt vi helt eller delvist skal professionalisere området omkring forsvarer. Vi har mange gange gjort opmærksom på, at vi skal have et retssystem, som er et moderne samfund værdigt. Og Grønland er et moderne, demokratisk samfund«, siger Sara Olsvig.

Anders Meilvang, der har advokatkontor i det sneklædte Nuuk, mener, at retsreformen fra 2010 allerede er forældet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Grønland er online med resten af verden, og manglen på mere formel retfærdighed bliver tydeligere, når man kan måle sig op imod andre«, siger han.

Flere hak i retssikkerheden

Ved Qaasuitsoq kredsret i Nordgrønland er Elonora Steenholdt Mørch administrerende kredsdommer i et område på størrelse med Frankrig. Hun mener, at de autoriserede forsvarer i kredsen er veluddannede og formulerer sig godt.

»Jeg er ikke bekymret for retssikkerheden. Men jeg kunne selvfølgelig godt tænke mig et professionelt system som i Danmark«, siger hun.

Andre problemstillingerne i det grønlandske retsvæsen trænger sig imidlertid på, siger Advokatrådet. Sagsbehandlingstiderne er generelt ikke tilfredsstillende. Der er vanskeligheder med at rekruttere og fastholde kvalificerede kredsdommerkandidater, der mangler fagligt miljø, der er travlhed og almindelig personalemangel.

Forældet IT

Flere kredsdommerstillinger er ikke besat, og i foråret var kun to kandidater i gang med kredsdommeruddannelsen. Ifølge Domstolsstyrelsen, som administrerer det 65 millioner kroner store grønlandske retsvæsen, er nu seks personer kommet under uddannelse til i alt 12 stillinger.

It-systemerne ved Grønlands Domstole er forældede, og der findes, ifølge Advokatrådet, ikke en officiel database eller samling af retsafgørelser. Politi og anklagemyndighed har egne uofficielle domssamlinger, men autoriserede forsvarer og advokater har ikke adgang, og dermed har de svært ved at få kendskab til gældende retspraksis i Grønland.

»En forudsætning for, at et lægmandssystem er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt er, at de faktisk rammer for systemet er optimale«, skriver Advokatrådet.

Domstolsstyrelsen regner med at have en domsdatabase klar i Danmark i slutningen af 2018. Grønland vil blive koblet på et par år efter, oplyser styrelsen.

Justitsministerie tænker uambiøst

Justitsministeriet har netop opslået en stilling som landsforsvarer i Grønland, som skal sørge for et mere effektivt forsvar i kriminalsager. Det blev ministeriet bemyndiget til allerede i 2010.

Stillingen er sat til 800 timer om året, og ifølge Sara Olsvig, Landsstyrets minister for justitsvæsen, er det et skridt i den rigtige retning.

Men advokat Thorkild Høyer, som har et 35 år langt kendskab til Grønlands retsvæsen, mener, at Landsforsvarsstillingen er uambiøst tænkt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det burde have været en stilling på fuld tid med en sekretær til drift af et kontor. Hvordan skal man nå at kunne rejse rundt og opbygge et tillidsforhold til de autoriserede forsvarer på halv tid? Det er ikke blevet en stilling, som lyder attraktiv, synes jeg«.

Løbe myndighederne på døren

Ifølge Torben Jensen fra Advokatrådet er det hovedanbefalingen til den danske regering at tilføre grønlands retsvæsen flere ressourcer.

»Vi vil løbe myndighederne på døren og holde dem til ilden. Vi tror på, at man kan bevare de gode principper i det grønlandske retssystem, samtidig med at man opkvalificere det«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce