Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Højrenationalisme. Vinder Norbert Hofer, der er kandidat for det højrenationalistiske parti Frihedspartiet, det østrigske valg i næste uge, vil det gøre ham til det første statsoverhoved fra den yderste højrefløj i Europa siden Anden Verdenskrig.
Foto: Ronald Zak

Højrenationalisme. Vinder Norbert Hofer, der er kandidat for det højrenationalistiske parti Frihedspartiet, det østrigske valg i næste uge, vil det gøre ham til det første statsoverhoved fra den yderste højrefløj i Europa siden Anden Verdenskrig.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Østrig vælger præsident i skyggen af Trump

Trumps valgsejr kaster skygger langt uden for USA. Præsidentvalget i Østrig kan give et fingerpeg om den europæiske opbakning til højrenationalismen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det eneste rust, man ser i Burgenland sådan en kold og klar novembermorgen, er i skovens og markernes farver. Men denne region kan blive for Østrigs højrefløj, hvad de økonomisk trængte byer i USA’s såkaldte rustbælte var for Donald Trump, nemlig epicenteret for et populistisk politisk jordskælv.

Burgenland er en bastion for Norbert Hofer, kandidat for Frihedspartiet, den højrenationalistiske bevægelse, der blev stiftet af tidligere nazister i 1950’erne.

Hvis han vinder valget, vil det gøre ham til det første statsoverhoved fra den yderste højrefløj i Europa siden Anden Verdenskrig, og det vil sende chokbølger gennem Europa og skabe frygt for, at de nationalistiske partier i Frankrig og Tyskland får samme succes. Burgenland, der lokker turister til sine golfbaner og spabade, er et eksempel på, at Trumps valgsejr kaster skygger langt uden for USA. ,

Uden for Esterházy-paladset i Eisenstadt, regionens hovedby, sidder Ute og nyder efterårssolen. Hun er pensioneret kontorassistent og frygter, at Trump-effekten vil påvirke valget af en ny præsident i Østrig 4. december. »Det er jeg overbevist om«, siger hun. »Folk her er utilfredse. Der fokuseres desværre på indvandringsspørgsmålet, men der er i virkeligheden tale om en generel utilfredshed«.

Norbert Hofer kommer selv fra Burgenland. Han er ikke en opmærksomhedssøgende spradebasse med sit eget forretningsimperium. Han er tidligere flymekaniker, og hans politiske karriere begyndte for over 20 år siden. Han fik 61 procent af stemmerne i regionen, flere end noget andet sted i landet, da præsidentvalget oprindeligt blev afholdt i april.

Det er muligt, at Donald Trump har gjort mange mennesker bekymrede, så de hellere vil stemme på en sikker løsning

På landsplan tabte han knebent til Alexander Van der Bellen, der tilhører partiet De Grønne, men stillede op som uafhængig kandidat. Valgresultatet blev dog erklæret ugyldigt af Østrigs forfatningsdomstol på grund af uregelmæssigheder ved optællingen af brevstemmer. Nu vil omvalget om en uge vil give et fingerpeg om den europæiske opbakning til højrenationalismen efter valget af Trump til amerikansk præsident.

»Jeg er bange for, at Hofer vil klare sig mindst lige så godt«, siger Ute. Uden for barokpaladset Esterházy, hvor solen reflekteres af vinduerne, er det ikke alle, der tror, at det amerikanske præsidentvalg vil give Norbert Hofer ekstra vind i sejlene.

»Det er muligt, at Donald Trump har gjort mange mennesker bekymrede, så de hellere vil stemme på en sikker løsning«, siger bondemanden David.

»Hvorfor skulle Donald Trump påvirke valget her? Han er jo ikke som Norbert Hofer«, siger Hakan, en marketingchef, der kommer fra Linz og er på forretningsrejse. Men ligesom Trump har det østrigske Frihedspartiet oplevet massiv vælgeropbakning på grund af bekymringer om indvandring og svag økonomisk vækst. Flygtningekrisen sidste år står stadig frisk i erindringen. Antallet af mennesker på flugt fra krigen i Syrien og andre steder oversteg Burgenlands indbyggertal på 300.000, hvoraf de fleste dog søgte videre til Tyskland.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Folkeligt opgør med eliten

Burgenlands beliggenhed ved grænsen betyder, at området »har oplevet indvandring mange gange i historien – men stemningen er blevet mere følelsesladet, og det er ikke længere tabu at stemme på Frihedspartiet«, siger Peter Wagner, en teaterdirektør, der til januar sætter en forestilling op om de døde migranter fra Parnsdorf. »Jeg frygter, at den stemning vil gavne Hofer«. Sikkerhed er det vigtigste spørgsmål for de lokale vælgere, siger Johann Tschürtz, Frihedspartiets viceguvernør i Burgenland. »Det var et stort problem i forbindelse med flygtningekrisen, og det er også et problem, fordi Ungarn ligger så tæt på, og der begås masser af indbrud«. Burgenland er sammenligneligt med amerikansk politik, siger han, for også her sker der et folkeligt opgør med »eliten«, hvilket her er synonymt med hovedstaden Wien, der ligger 50 kilometer væk.

Johann Tschürtz meldte sig ind i Frihedspartiet, fordi han var »fan« af Jörg Haider, partiets karismatiske leder, der i 1990’erne vakte opsigt i udlandet på grund af sine fremmedfjendske udtalelser. Da Frihedspartiet i 2000 kom i regering, blev Østrig holdt ud i strakt arm af andre europæiske lande på grund af Haiders forbindelser til tysk højrenationalisme. I dag griner Johann Tschürtz højt, da vi kommer ind på Haiders omdømme som ekstremist. »Trump er fem gange så yderligtgående«, siger han. Burgenland er også den fattigste region i Østrig og den eneste med et bnp per indbygger, der ligger under gennemsnittet for EU. Det har traditionelt været en højborg for Socialdemokraterne, der har haft magten i regionen siden 1964.

Kom som en overraskelse

Den lokale opbakning til Norbert Hofer »kom som en overraskelse« og illustrerer de etablerede partiers svaghed, siger Manfred Gerger, formand for Burgenlands industrisammenslutning. For at bevare den politiske magt indgik Socialdemokraterne sidste år en kontroversiel koalitionsaftale, der gjorde Frihedspartiet til juniorpartner i lokalregeringen i Burgenland. Vælgernes »fordomme« er blevet mindre på grund af regeringssamarbejdet, siger Johann Tschürtz. Det kan måske få det til at virke mindre risikabelt at stemme på Norbert Hofer, efter Trumps sejr i USA. Wolfgang Weisgram, journalist ved den østrigske avis Der Standard, siger: »Sammenlignet med Donald Trump er Norbert Hofer en seriøs politiker«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Oversættelse: Tonny Pedersen

Med licens fra Financial Times

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden