Palmeolie. Arbejdere sorterer palmefrugter på en fabrik i Indonesien. Frugtklaserne vokser i træer op til 20 meter over jorden og høstes med lange hakkelignende knive. En klase vejer typisk mellem 10 og 25 kilo.
Foto: Tatan Syuflana/AP

Palmeolie. Arbejdere sorterer palmefrugter på en fabrik i Indonesien. Frugtklaserne vokser i træer op til 20 meter over jorden og høstes med lange hakkelignende knive. En klase vejer typisk mellem 10 og 25 kilo.

Internationalt

Børn på otte år høster palmeolie for Nestlé, Kellogg's og Unilever

Amnesty dokumenterer »rystende« overgreb på plantager, der leverer olie til fødevarer over hele verden.

Internationalt

I en alder af ti år er den indonesiske dreng 'C' efterhånden vant til at arbejde hårdt i den plantage, hvor han hjælper sin far med at høste palmeoliefrugter.

»Det sværeste er at samle de løse frugter, for de er tunge. Mine hænder gør ondt, og min krop værker«, siger han og tilføjer, at han ikke har gået i skole de seneste to år, fordi han hjælper sin far seks timer om dagen, seks dage om ugen.

Drengen er kun en af mange børn og voksne arbejdere, som den store ngo Amnesty International har talt med i en ny rapport, 'Den store palmeolieskandale'.

Her dokumenterer Amnesty, at verdens største producent, Wilmar, gør brug af børnearbejde og tvangsarbejde i arbejdet med at skaffe palmeolie til store selskaber som Unilever, Nestlé, Kellogg's, Colgate-Palmolive og Procter & Gamble.

Selskaberne vender det blinde øje til udnyttelsen

»Selskaberne vender det blinde øje til udnyttelsen af de folk, der arbejder i forsyningskæden«, siger Meghna Abraham, der er chefresearcher hos Amnesty International, i en pressemeddelelse.

»De store varemærker bliver ved med at tjene penge på rystende overgreb«.

Shampoo, kiks og toastbrød

Palmeolie er en af verdens mest anvendte ingredienser inden for både fødevarer og kosmetik. Uanset om man køber shampoo eller cremer, kiks eller chokoladestænger, is eller toastbrød, er der en god sandsynlighed for, at palmeolie har været med i produktionen.

Olien kommer især fra Indonesien og Malaysia, der tilsammen står for over 80 procent af verdens eksport. Ofte er der blevet ryddet regnskov for at gøre plads til plantagerne, hvilket har skabt massiv kritik fra miljøorganisationer.

Blandt andet har Greenpeace tidligere angrebet store firmaer som Procter & Gamble, Unilever og Nestlé for at ødelægge de få områder, hvor der bor vilde orangutanger.

LÆS ARTIKEL

Kritikken fik i 2004 plantageejerne og producenterne til at stifte organisationen RSPO, der skal sikre bæredygtig udvinding af palmeolie. RSPO udsteder et certifikat, der kan sættes på pakkerne i supermarkedet for at vise, at man tager både regnskoven og arbejdernes sikkerhed alvorligt.

Tomme løfter om bæredygtighed

Problemet er ifølge Amnesty, at løfterne ofte er tomme: Wilmar er således medlem af RSPO ligesom otte af de ni multinationale selskaber, der køber fra Wilmar. Alligevel har ingen tilsyneladende tjekket forholdene på de adskillige plantager, Amnesty har undersøgt, og som alle var enten direkte ejet af Wilmar eller af en underleverandør.

»Disse opdagelser bør chokere enhver forbruger, der tror, at de kan foretage et etisk valg i supermarkedet, når de køber produkter, der påstår at bruge bæredygtig palmeolie«, siger Meghna Abraham.

»Der er intet bæredygtigt ved palmeolie, der produceres ved hjælp af børnearbejde og tvangsarbejde«.

Hun tilføjer, at problemerne ved Wilmar ikke er få og isolerede, men systemiske, og at de ikke begrænser sig til børnearbejde:

  • Kvinder bliver tvunget til at arbejde til under mindstelønnen og over den maksimalt lovlige arbejdstid, ellers bliver de trukket i lønnen
  • Krav til hver enkelt arbejders høst udstedes vilkårligt uden hensyn til, om de er realistiske
  • Arbejdere trues på sikkerheden, når de arbejder i områder med røg fra skovbrande
  • Arbejdere får skader ved brugen af farlige sprøjtemidler og kemikalier som paraquat, som Wilmar ellers har forbudt brugen af

Paraquat er et meget giftigt sprøjtemiddel, der bl.a. er blevet anvendt af den danskejede palmeolieproducent United Plantations.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Strenge regler for børnearbejde

Wilmar understreger i et skriftligt svar til Amnesty, at overtrædelser af reglerne må skyldes lokale svigt eller misforståelser.

Børnearbejde har ingen plads i Wilmars forsyningskæde og er ikke til forhandling

»Børnearbejde har ingen plads i Wilmars forsyningskæde og er ikke til forhandling for vores underleverandører«, hedder det i svaret.

Indonesisk lov har strenge regler for børnearbejde, især for hårdt eller farligt arbejde. Her er minimumsalderen 18 år, hvor den ellers er 15. Børn mellem 13 og 15 må udføre let arbejde.

Men der er intet let over at høste oliepalmens frugtklaser, der vejer 10-25 kilo. Og ifølge Amnesty arbejder Wilmar lige som flere andre producenter med et hårdt aflønningssystem, der kræver, at man møder en daglig kvote - for eksempel 950 kilo på en af de plantager, der blev undersøgt. Lykkes det ikke, bliver man straffet på lønnen.

Ingen chance uden børnene

Nogle af arbejderne siger, at de ikke kan klare det uden børnenes hjælp. Det gælder for eksempel 'K', der er far til den tiårige dreng 'C', der forlod skolen som otteårig og nu hjælper faren sammen med sine søskende.

»Jeg får bonus fra de løse frugter (på jorden, red.), derfor hjælper mine børn mig. Jeg ville ikke være i stand til at nå min kvote ellers«, siger han. »Arbejdsformanden ser, at mine børn hjælper mig. Arbejdsformanden siger, at det er godt, at mine børn hjælper mig«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Amnesty kræver i rapporten, at de store selskaber, der aftager fra Wilmar og andre palmeolieproducenter, straks må skride ind over for Wilmar og i fremtiden gøre langt mere for at sikre, at deres løfter om bæredygtighed bliver opfyldt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce