Fredsaftale. Colombias kongres har enstemmigt vedtaget en fredsaftale med Farc.
Foto: Ivan Valencia/AP

Fredsaftale. Colombias kongres har enstemmigt vedtaget en fredsaftale med Farc.

Internationalt

Colombias kongres godkender enstemmigt fredsaftale med Farc

Fredsaftalen blev stemt igennem med 130 for og ingen imod og kan allerede træde i kraft i denne uge.

Internationalt

Colombias kongres har onsdag aften lokal tid godkendt en revideret fredsaftale mellem regeringen og oprørsbevægelsen Farc.

Aftalen blev godkendt i underhuset med stemmerne 130 for og ingen imod.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fredsaftalen kan dermed allerede træde i kraft i denne uge.

Godkendelsen i kongressen sker, dagen efter at senatet ligeledes godkendte aftalen med 75 for og ingen imod.

Udvandring mod aftale

Her udvandrede flere medlemmer af højrefløjspartiet Centro Democratico, som har ført an i modstanden mod fredsaftalen, i protest mod afstemningen.

Den aftale, som blev afvist ved en folkeafstemning i oktober, har fået kritik for at være for imødekommende over for Farc.

Især forhenværende præsident Alvaro Uribe har været indædt modstander af den oprindelige aftale.

Efter afstemningen i senatet tirsdag klagede Uribe da også over, at flere af hans hovedkrav fortsat ikke er imødekommet.

Straffe Farc-ledere

Det gælder ifølge nyhedsbureauet AFP blandt andet spørgsmålet om at straffe Farc-ledere for deres forbrydelser.

Ifølge aftalen skal Farcs omkring 7000 medlemmer i løbet af det næste halve år lægge deres våben. Samtidig skal oprørsgruppen omdannes til et politisk parti.

Uribe og hans fløj mener dog, at oprørsledere, der har gjort sig skyldige i krigsforbrydelser, ikke bør have lov at stille op til et politisk embede.

Den reviderede fredsaftale blev underskrevet af præsident Juan Manuel Santos og oprørsleder Rodrigo Londono i sidste uge.

Santos har ønsket at få aftalen igennem så hurtigt som muligt i bestræbelserne på at opretholde en skrøbelig våbenhvile i Colombia.

Præsidenten vandt i oktober Nobels fredspris for sit arbejde med at skabe fred i landet.

Over en periode på fire år har den colombianske regering og Farc forsøgt at finde en fredelig løsning på konflikten. Den har varet over et halvt århundrede og kostet over 200.000 mennesker livet.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden