Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Forsker: Højredrejet kandidat skabte usikkerhed i Østrig

Med valget af ny præsident forsøger østrigerne at bevare opbakningen til EU, vurderer ph.d. og lektor.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange har været bekymrede for, at den generelle politiske højredrejning i flere europæiske lande og Donald Trumps sejr i USA, som en dominoeffekt ville blive afgørende for det østrigske præsidentvalg.

Men de bekymrede ser ud til at kunne ånde lettet op, efter at den højreorienterede østrigske præsidentkandidat Frihedspartiet, Norbert Hofer, søndag aften har erkendt sit valgnederlag.

Det siger ph.d. og lektor ved tyske studier på Syddansk Universitet Moritz Schramm.

To prognoser viser en sejr til Alexander Van der Bellen, som kommer fra partiet De Grønne, men stiller op som uafhængig.

» Præsidentvalget i Østrig er blevet opfattet som en slags afgørelse af, hvor stærk den højrepopulistiske bevægelse i Europa er. Samtidig har mange været bange for, at Trumps sejr kunne give vind i sejlene til Hofer«, siger Moritz Schramm.

»Men det virker tværtimod som om, at man forsøger at bevare opbakningen til den europæiske union og at afgrænse sig fra den usikkerhed højrepopulistiske partier kan bringe til landet«, siger han.

Resultat mandag

Det endelige valgresultat vil først vise sig mandag. Hvis tallene holder, bliver det anden gang, at Van der Bellen får flest stemmer ved præsidentvalget, men det første valg i maj blev annulleret.

Hofers Frihedspartiet klagede over procedurefejl og fik medhold, hvorefter søndag 4. december blev fastsat som ny valgdag.

Moritz Schramm vurderer, at Alexander Van der Bellen er den af de to kandidater, der vil have størst chance for at samle Østrig, som er præget af splittelse og politisk polarisering.

» Bellen vil have lettere ved at arbejde sammen med de fleste partier og vil være en præsident, som er bedre til at omfavne usikkerheden«.

Traditionelt har præsidenten i Østrig haft en tilbageholden rolle i det politiske liv og koncentreret sig mest om de repræsentative opgaver.

Men præsidenten har dog den særlige beføjelse at kunne opløse det østrigske parlament. Både Bellen og Hofer har i løbet af valgkampen antydet, at de vil bruge præsidentens beføjelser mere aktivt.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden