0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tysk politi: Gerningsmand kan være på fri fod

De tyske myndigheder er usikre på, om de har anholdt den rigtige.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De tyske myndigheder erkender, at der er tvivl om, hvorvidt de har anholdt den rigtige efter angrebet på et julemarked i den tyske hovedstad mandag aften.

Derfor kan gerningsmanden stadig være på fri fod.

Den tyske statsanklager Peter Frank erkendte på et pressemøde tirsdag eftermiddag, at politiet ikke ved om den anholdte er skyldig.

»Vi må forholde os til tanken om, at den person, der i går aftes blev foreløbigt tilbageholdt som mistænkt eventuelt ikke er gerningsmanden eller hører til en gruppe af gerningsmænd«, sagde han på pressemødet, som efterlod flere åbne spørgsmål end svar.

Myndighederne går ud fra, at der er en terrorbaggrund, men er ikke sikker. De ved ikke, om der er én eller flere gerningsmænd. De har ikke fundet det våben, som den skyldige formodes at have brugt til at skyde den oprindelige chauffør af lastbilen, der blev brugt i angrebet, der kostede 12 m3ennesker livet og sårede et halvt hundrede mennesker.

Når sagen er overdraget til terrorenheden i Karlsruhe skyldes det en række kendetegn ved anslaget, forklarede Peter Frank.

Brugen af en lastbil til at pløje ind i en menneskemængde minder om terrorangrebet sidste sommer i Nice i Frankrig. Julemarkedet som mål har en betydelig symbolværdi. Det betydelige antal døde og den store usikkerhed, det forårsager i befolkningen, udgør en trussel mod statens sikkerhed, forklarede han. Der er kendetegn, som kan skabe mistanke om en islamistisk baggrund, men efterforskningen har ikke lagt sig fast på nogen teori, sagde han.

Politiet anholdt kort efter anslaget en asylansøger, som ifølge politiet var flygtet fra gerningsstedet og var blevet forfulgt af et vidne, som undervejs holdt sig i telefonkontakt med myndighederne, hvorefter en patruljevogn arresterede den pågældende i Tiergarten ved den berømte Siegessäule.

Tidligere på dagen erklærede politiet i Berlin sig også »usikker« på, om den anholdte faktisk kørte lastbilen, forklarede Berlins politipræsident Klaus Kandt.

Den tyske avis Die Welt citerer en anonym politikilde for, at de mener at have anholdt den forkerte.

På pressemødet tirsdag eftermiddag advarede præsidenten for Tysklands føderale kriminalpoliti, Bundeskriminalamt, Holger Munch, om en risiko for mulige nye anslag. Efter et stort angreb er der en »betydelig yderligere attentatrisiko«, sagde han.

I flere tweets advarede politiet tirsdag eftermiddag borgerne i Berlin til at være på vagt og anmelde mistænkeligheder.