Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Markus Schreiber/AP
Foto: Markus Schreiber/AP

12 er døde, efter at en lastbil mandag aften påkørte et julemarked i Berlin. Myndighederne efterforsker sagen som terror, men politiet måtte i tirsdag løslade en pakistansk mand, der i første omgang blev mistænkt for at stå bag.

Angrebet i Berlin er blevet et spørgsmål om asylpolitik

På rekordtid er angrebet i Berlin blevet kædet sammen med flygtningestrømmen. Det kan få konsekvenser langt ud over Tysklands grænser.

Da brødrene SaÏd og Chérif Kouachi 7. januar 2015 brød ind på satiremagasinet Charlie Hebdos redaktion i Paris og dræbte 11 ansatte og 1 politibetjent, samlede franskmændene sig i sorg og vrede. Millioner gik på gaden arm i arm mod hadet, og præsident François Hollande kunne konstatere et solidt løft i sine ellers dårlige meningsmålinger.

Det samme kunne den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da Omar el-Hussein godt en måned senere skød og dræbte filminstruktøren Finn Nørgaard og vagten Dan Uzan i København. Danmark samlede sig. Hendes modstanderne måtte gemme deres kritik væk for en stund.

Knap to år senere i Berlin er situationen en anden. Her var der ikke nogen fælles sorgperiode og statsmandseffekt for kansler Angela Merkel, efter at en lastbil mandag aften pløjede gennem folkemængden ved Gedächtniskirche og efterlod 12 dræbte.

Tværtimod stod politikere fra den tyske og europæiske højrefløj i kø for at kæde angrebet sammen med sidste års flygtningestrøm. De mest vidtgående – såsom repræsentanter fra højrepartiet Alternative für Deutschland og Søren Espersen fra Dansk Folkeparti herhjemme – argumenterede for, at der er en sammenhæng mellem Angela Merkels flygtningepolitik og blodsudgydelserne i Berlin.

»Flygtninge bliver legemliggørelsen af en række tendenser, der skræmmer i Europa lige nu. Kriminalitet, økonomiske udfordringer og nu også terror«, siger professor Thomas Gammeltoft-Hansen, der forsker i flygtningepolitik og menneskerettigheder ved Raoul Wallenberg institutet i Lund i Sverige.

Angrebet i Berlin blev øjeblikkelig til politik. Ikke bare i Tyskland, men i hele Europa. Det rammer nemlig lige ned i kontinentets allerdybeste konflikter og sværeste afvejninger mellem sikkerhed og åbenhed, og angrebet kunne dårligt være designet med større politisk sprængstyrke.

Det ramte Tyskland og dermed Angela Merkel, der sidste år forsøgte at gå foran med et humanistisk eksempel i flygtningekrisen og siden er blevet beskyldt af blandt andre den danske regering for at trække flygtninge til Europa. Det ramte et julemarked, der har kristen symbolværdi for dem, der ønsker at se en sådan. Og en afvist tunesisk asylansøger med formodede militante islamistiske sympatier er nu efterlyst for at stå bag.

For flygtningemodstandere udløser angrebet et opsparet og voldsomt ’hvad sagde jeg’, der ikke ser nogen grund til at afvente efterforskningen. Truslen bliver jo bekræftet igen og igen, lyder det.

For Merkel og mange andre gør det sondringen mellem uskyldige flygtninge og muslimer på den ene side og terrorister på den anden sværere at fastholde.

Flere jihadistiske angreb

Netop kombinationen af Tyskland og flygtninge gør, at angrebet kan få konsekvenser langt uden for landets grænser, vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen. For angrebet rammer – ligesom selve flygtningestrømmen gjorde sidste år – et land, der har forsøgt at være et forbillede.

»Det er lige præcis risikoen, hvis man forsøger at gå foran med et eksempel. Det har Sverige også oplevet i forhold til at holde fast i at føre en marginalt mere liberal asylpolitik end så mange andre EU-lande. Og det har gjort, at de fik rigtig mange. Det bliver alt andet lige sværere at træde frem, også på en løsningsorienteret måde i flygtningekrisen«, siger han.

Angrebene i Europa er forventelige. Når Vesten rammer muslimske lande, slår islamisterne igen for at afskrække og hævne den vestlige intervention

Men hvad ved vi egentlig om terrortruslen i disse år, og hvor meget har den med flygtningestrømmen at gøre?

Statistisk set oplever Europa i disse år væsentlig mindre terror, end det var tilfældet i 1970’erne og 1980’erne, hvor antallet af ofre for venstre- og højreradikal terror i Vesteuropa flere år passerede 300. Men samtidig vokser antallet af jihadistiske terrorangreb fra især Islamisk Stat.

Faktisk har Europa aldrig oplevet en så høj frekvens af planlagte jihadistiske angreb som i perioden 2014-2016, konkluderer en række af Europas førende terrorforskere med nordmanden Petter Nesser i spidsen i en ny analyse kaldet ’Jihadi Terrorism in Europe: The IS-Effect’.

Fra 1994 til 1. november 2016 har forskerne optalt 135 veldokumenterede jihadistiske terrorplots. Det er et gennemsnit på 6 om året. De seneste tre år er tallet steget fra 9 i 2014 til 16 i 2016, skriver de. Myndighederne bremser en del, men et voksende antal føres ud i livet. I 2014 var det 2. I 2015 var det 6 og i år var det frem til 1. november 10. Dertil kommer Berlin.

Når Tyskland og resten af Europa lige nu diskuterer forbindelsen mellem flygtningestrømmen og militante angreb på europæisk jord, er det ikke grebet ud af den blå luft. For selv om flygtninge primært opholder sig i nærområderne og relativt få når til Europa – godt 65 millioner er i skrivende stund på flugt verden over, mens lidt over 1 million mennesker søgte asyl i Europa sidste år – har der siden 2014 været 6 veldokumenterede angreb eller planer om at angribe i Europa, som involverer personer med flygtningestatus.

I nogle tilfælde er gerningsmændene blevet instrueret af bagmænd i at udgive sig for at være flygtninge. Andre gange – eksempelvis ved knivoverfaldet på to belgiske betjente i Molenbeek i september – har gerningsmanden været en flygtning, som er blevet rekrutteret eller inspireret under eller efter ankomsten til Europa.

»Flygtningestrømmen til Europa spiller en rolle for terroren. Det bliver brugt taktisk til at transportere folk til Europa. Man ved ikke så meget om, hvordan netværkene forsøger at rekruttere blandt flygtninge i Europa«, siger Petter Nesser.

I de seneste tre år har sammenlagt 19 personer med flygtningestatus i forskellig grad været involveret i terrorhandlinger, heraf flere i angreb eller angrebsplaner mod tyske mål. Med henvisning til sikkerhedskilder skrev avisen Washington Post tidligere på året, at »flere end tre dusin« migranter har været sporadisk indblandet i terrorplaner i tidligere stadier.

Thomas Gammeltoft-Hansen understreger, at det som sådan ikke er overraskende, at der med en tilstrømning af især enlige udsatte mænd, som har været meget igennem, vil følge en stigning i kriminalitet. Han påpeger også, at der i flere tyske tilfælde har været et sammenfald mellem tilstrømningen af asylansøgere og angreb, der har karakter af terror. Men sammenhængen er ikke 1 til 1.

»Jeg tror, det er meget svært at lægge hovedet på blokken og sige, at der er en statistisk sammenhæng mellem terrorangreb og det at modtage flygtninge«, siger Gammeltoft-Hansen.

Hævn for militære aktioner

De norske forskere fremhæver Vestens militære indgreb i diverse muslimske lande som en hovedforklaring på terror. Siden Islamisk Stat i 2014 grundlagde sit såkaldte kalifat i Irak og Syrien, har terrorbevægelsen gentagne gange opmuntret sine tilhængere til at gennemføre angreb i Europa, og en gennemgående argumentation er et krav om hævn.

Forskerne fremhæver Frankrig som det mest udsatte land i Europa, fordi franskmændene har blandet sig militært i konfliktområder som det afrikanske land Mali og i kampen mod terrororganisationen IS. Samtidig befinder der sig et meget stort antal islamistiske fremmedkrigere i Syrien og Irak, der kommer fra Frankrig. Den øverste leder for IS’ europæiske operationer menes at være en franskmand.

»Angrebene i Europa er forventelige. Når Vesten rammer muslimske lande, slår islamisterne igen for at afskrække og hævne den vestlige intervention. Frankrig og Storbritannien står øverst på listen, fordi landene har de største militære fodaftryk i krigene i muslimske lande. Samtidig er der stærke netværk i begge lande og store muligheder for at rekruttere sympatisører i fængsler og parallelmiljøer,« siger Petter Nesser.

Langvarig undtagelsestilstand

Selv om terroren har mange ligheder i de europæiske lande, bliver den historisk set håndteret forskelligt.

I Frankrig stilles de militære symboler frem i forreste række. Efter det særlig blodige terrorangreb i Paris i november 2015 erklærede François Hollande hurtigt krig mod »en hær af terrorister fra Islamisk Stat« og sendte jagerfly på vingerne. Efter sommerens angreb i Nice er landet stadig i undtagelsestilstand og vil foreløbig være det frem til næste sommer.

I Tyskland er de ledende politikere og pressen traditionelt tilbageholdende. Man er bekymret for skadelige rygter.

Julemarkederne åbnede igen dagen efter angrebet, og fodboldkampene spilles efter et minuts stilhed. For mange tyskere er det at insistere på hverdagen. For andre er det tegn på en politisk fortielse. Og Tyskland er under forandring. Asylreglerne er blevet skærpet flere gange det seneste år, og regeringspartiet CSU er hurtigt ude med krav om at stramme blandt andet udsendelsesreglerne.

I Danmark arbejder regeringen på flere foranstaltninger, der skal forebygge terror begået af flygtninge, der kommer til landet. Et nyt lovforslag, som regeringen barsler med, skal give efterretningstjenesterne fuld adgang til Udlændingestyrelsens sagsbehandlingssystemer. Siden januar har man haft en forbindelsesofficer udstationeret på Sandholm, som skal være med til at indsamle oplysninger af »sikkerhedsmæssig og efterretningsmæssig« interesse, som det fremgår af regeringens handlingsplan.

Udlændingeordfører fra Venstre, Marcus Knuth, mener, at situationen skal tages alvorligt:

»Jeg tror, at situationen i Europa taler for sig selv. Vi har jo set en sommer med et rekordhøjt antal terrorangreb i Europa, og selv om jeg er glad for, at det ikke har ramt Danmark, så er sikkerheden herhjemme bestemt ikke noget, som vi skal slække på«, siger Marcus Knuth, der dog mener, at Tyskland står over for en markant anden udfordring end Danmark.

Thomas Gammeltoft-Hansen forudser, at angrebet i Berlin paradoksalt nok kan skade flygtningesamarbejdet i Europa. Mange regeringer er som den danske travlt optagede af at holde styr på både populistiske og legitime bekymringer i befolkningerne og har ikke overskud til at ofre det, der skal til, for at skabe effektive løsninger, vurderer han. Her har Tyskland og Merkel forsøgt at lede. Ikke bare humanistisk siden efterår, men også siden i bestræbelserne på at lave aftaler internt i Europa og med tredjelande som Tyrkiet, der kan begrænse flygtningestrømmen til hele Europa.

»Det er svært at se, at der kommer til at være et politisk rum til fortsat at gøre det. Det er ærgerligt, fordi uanset om man mener, at der skal være en mere restriktiv eller en mere liberal tilgang, så kommer man ikke udenom, at internationale forhandlinger er nødvendige«, siger den danske forsker.

Spliden er et mål for terroristerne

Norske Peter Nesser peger på, at den politiske splid netop er helt efter drejebogen for Islamisk Stat, der hævder at stå bag angrebet i Berlin.

»Der har været flere eksempler i IS’ propagandamateriale, hvor de direkte skriver, at de ønsker at skabe polarisering i Europa. Det fører til, at befolkningen vender sig mod de siddende regeringer og giver dem skylden for angrebene. Hvert angreb koster politisk og skaber grobund for polarisering og modstand mod flygtninge. For hvert angreb der slipper igennem, øges polariseringen. Også derfor er det så vigtigt at stoppe dem«, siger Petter Nesser.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden