Foto: Mathias Svold
Internationalt

Pengene fosser ind: Fiskerisucces giver Færøerne ny selvtillid

Færøerne skovler penge ind på fiskeri. Det udløser krav om indflydelse, men løsrivelse ligger ikke lige for.

Internationalt

En økonomisk vækst på 7 procent om året, en arbejdsløshed på 2 procent og stort overskud på finansloven. Det lyder som noget, man kun kan drømme om i Vesteuropa.

Men på Færøerne er der gået fisk i økonomien. Lakseopdræt og fangst af makreller og sild går så godt, at Lagtinget netop har udsendt en ny prognose for økonomien med en vækst på 7-8 procent i 2017. Det vil i så fald blive det ottende år i træk, økonomien buldrer frem med vækstrater på mellem 2 og 9 procent.

Det kan mærkes på to måder:

Dels ved et gigantisk overskud på den finanslov for 2017, der netop er blevet vedtaget. For kun to måneder siden forventede færingerne et overskud på 112 millioner kroner, men nu er skønnet næsten fordoblet til 215 millioner kroner.

Dels ved et måske endnu større overskud på selvfølelsen. Færøerne har de seneste måneder forsøgt at skabe politisk enighed om en gammel drøm: en national forfatning. Og regeringschefen, lagmand Aksel V. Johannesen, er overbevist om, at 2017 er det år, drømmen forløses: Først med en politisk aftale i starten af året og så en folkeafstemning i efteråret.

Han understreger, at en forfatning ikke er det samme som at ville ud af rigsfællesskabet. Formålet er at fastlægge færøske rettigheder, men uden at være i direkte konflikt med grundloven.

»Det er et identitetsdokument, ikke et løsrivelsesdokument«, siger han og fremhæver, at forfatningen for eksempel sikrer færingernes ret til at blive hørt ved en folkeafstemning, hvis der skal ske ændringer, der påvirker hele rigsfællesskabet for eksempel forholdet til EU.

Færøerne har i årtier vaklet mellem drømmen om løsrivelse og erkendelsen af, at der ikke er råd til at stå på egne ben.

Øerne modtager hvert år et bloktilskud fra Danmark på godt 640 millioner kroner, og selv det nye store budgetoverskud fylder kun en tredjedel af det hul.

Delt om løsrivelse

I en Gallup-måling denne måned var befolkningen delt næsten ligeligt i spørgsmålet om selvstændighed, hvis prisen var at slippe bloktilskuddet: 46 procent sagde ja, 48 procent sagde nej.

Men bag tallet ligger, at flere og flere færinger ønsker mere indflydelse i forhold til Danmark, mener Eirikur Lindenskov, der er chefredaktør på avisen Sosialurin.

»Udviklingen har overhalet grundloven. Det er der bred enighed om på Færøerne«, siger han.

Typisk nok er det fisk, der har fået utilfredsheden til at vokse. I 2013 og 2014 hævede Færøerne ensidigt sine silde- og makrelkvoter i Nordatlanten – et brud på de aftaler, man havde med bl.a. EU.

Resultatet blev, at EU i en periode boykottede Færøerne og afviste færøske skibe fra EU’s havne, også de danske. Danmark valgte en pragmatisk holdning og stemte blankt i EU, da boykotten skulle vedtages. Til gengæld besluttede Færøerne at øge sin eksport til Rusland, der netop var omfattet af sanktioner fra EU.

Bárður á Steig Nielsen, der er formand for Sambandsflokkurin – der minder om Venstre og traditionelt er det mest positive over for rigsfællesskabet – mener, at Danmark ikke kunne handle anderledes.

»Selvfølgelig er der nogle ting, man i et fællesskab ikke er helt enige om, men løsrivelsespartierne puster sagen op«, siger han.

Magni Arge, der er lagtingsmedlem for løsrivelsespartiet Tjódveldi, mener dog, at den fortsat er gal. Han har påpeget, at den netop vedtagne handelsaftale mellem EU og Canada, Ceta, paradoksalt nok gør adgangen til EU’s marked nemmere for Canada end for Færøerne. Derfor mener han lige som lagmanden, at tiden er kommet til at kræve større indflydelse i globale forhandlinger om især fiskeriet.

»Den færøske velstand bygger ikke på bloktilskuddet. 90 procent af den finansieres af de færøske skatteborgere og erhvervslivet, så vi har et stort behov for at forsvare vores ressourcer«, siger han.

»Der er en rigid betonjuridiske fortolkning af, at man er en enhedsstat. Men man kan jo ikke være en enhedsstat, når man lukker havne for hinanden. Den fortolkning hænger ikke sammen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce