Secretary of State John Kerry, third from left, talks with, from left, Danish Foreign Minister Kristian Jensen, Greenland Premier Kim Kielsen, and Greenland Foreign Minister Vittus Qujaukitsoq during a tour the Jakobshavn Glacier and the Ilulissat Icefjord, near the Arctic Circle, Friday, June 17, 2016, in Ilulissat, Greenland. (AP Photo/Evan Vucci, Pool)
Foto: Evan Vucci/AP

Secretary of State John Kerry, third from left, talks with, from left, Danish Foreign Minister Kristian Jensen, Greenland Premier Kim Kielsen, and Greenland Foreign Minister Vittus Qujaukitsoq during a tour the Jakobshavn Glacier and the Ilulissat Icefjord, near the Arctic Circle, Friday, June 17, 2016, in Ilulissat, Greenland. (AP Photo/Evan Vucci, Pool)

Internationalt

Taekwondo-politikeren fra det yderste nord har lavet uro i Rigsfællesskabet

En firskåren grønlandsk minister gav debatten om rigsfællesskabet et hovedspark, da han beskyldte Danmark for »arrogance«. Bag meldingen ligger en bitter personlig historie og måske en politisk fløjkrig.

Internationalt

Hvordan kan en politiker, der kun fik 87 stemmer ved det seneste nationale valg og dermed blev forkastet af vælgerne, trække rigsfællesskabet ind i en af de seneste års største kriser?

Svaret er selvfølgelig, at det kan han heller ikke helt alene. Den 45-årige grønlænder Vittus Qujaukitsoq har blot sat ord på en udbredt frustration i både Grønland og Færøerne – de to små brødre i den trio, der kaldes rigsfællesskabet. En frustration, der handler om, at begge de små lande føler, at den tredje part, Danmark, tromler dem ned og ikke lytter til dem.

Det er Danmark selvsagt ikke enig i. Derfor er der indimellem store diskussioner på de årlige møder i rigsfællesskabet mellem de tre regeringschefer – Danmarks statsminister, Færøernes lagmand og Grønlands landsstyreformand. Men den uskrevne regel er, at når mødet er slut, og man går ud til pressemødet bagefter, så smiles der og tales venligt om de tre landes forbrødring.

Lige til den tirsdag i sidste uge, da Vittus Qujaukitsoq lod sin vrede flyde frit i Politikens spalter og dermed gjorde det umuligt at tale krisen ned. Som naalakkersuisoq – landsstyremedlem eller på dansk minister – for udenrigsområdet er han ansvarlig for de sager, der handler om for eksempel de amerikanske baser og Grønlands ønske om at føre en international fiskeripolitik.

I et interview kritiserede han Danmark for »altødelæggende arrogance« og talte om »75 års opsparet frustration og afmagt« – og direkte truede med at smide USA ud fra flybasen i Thule, hvis ikke Grønland får en kontant betaling for at lægge jord til basen. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, ja, så er det måske på tide at forlade rigsfællesskabet.

Det var hård kost selv i et land, hvor mange føler sig frustrerede over det, der bliver set som dansk kolonimentalitet, og hvor det er en udbredt – men ubekræftet – myte, at Danmark sparer milliarder i sit Nato-medlemskab på grund af Thulebasen. Penge, som Grønland altså ifølge denne forklaring skulle blive snydt for.

Det blødende sår

At det netop skulle være Vittus Qujaukitsoq, der gjorde diskussionen skarp og uforsonlig, var måske ikke en helt stor overraskelse.

Han er vokset op med mindet om en af de mest ubehagelige hændelser i det dansk-grønlandske forhold – tvangsfordrivelsen af det lokale inughuitfolk i det nordvestlige Grønland, nær det, der i dag er den amerikanske Thulebase.

En majdag i 1953 blev 116 inughuitter beordret til at forlade bopladsen med kurs mod Qaanaaq 150 kilometer mod nord. Blandt dem var den femårige dreng Uusaqqak, der en dag skulle blive far til Vittus – og som lig e som sønnen en dag skulle komme til at tilføje Danmark en sviende diplomatisk ørefigen.

Ganske vist kan han være en temperamentsfuld herre, men i dette tilfælde er der ingen tvivl om, at det var velovervejet

Vittus voksede op i Qaanaaq som det tredje af Uusaqqak og Ingers fem børn. Han lyttede til de gamle historier om den næsten mytiske fangstplads, som nu var hjemsted for radarstationer og amerikanske militærfly. Og han hørte, hvordan det dansk-grønlandske forhold led et nyt knæk i 1968, tre år før Vittus’ fødsel, da et amerikansk fly med brintbomber om bord styrtede ned på havisen ud for Thulebasen. og skabte radioaktiv forurening.

Verdens nordligste taekwondoklub

Måske kan ånden fra Thulebasen forklare, hvorfor netop Qaanaaqs ungdom skulle blive så interesseret i kampsporten taekwondo – en sport, der er kendetegnet ved kraftfulde spring og lammende spark rettet mod modstanderens hoved. Vittus begyndte at dyrke sporten i sine teenageår, og sammen med sine brødre var han med til at stifte Qaanaaqs taekwondoklub, der bryster sig at være verdens nordligste. Vittus blev selv instruktør, skriver han på sit officielle cv.

Det var dog en knap så direkte kampsport, der med tiden tiltrak ham. Vittus blev involveret i ungdomspolitik for det socialdemokratiske parti Siumut, og via en karriere som tolk – hans sprogøre er fremragende – blev han forhandler for fagforbundet SIK, før han indledte en karriere som rådgiver for flere af Siumuts landsstyremedlemmer (ministre).

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kamplysten lå i familien. Hans far var blevet frontfigur for de Thuleboere, der sagsøgte Danmark for tvangsfordrivelsen. I 1999 fik Uusaqqak Qujaukitsoq delvist medhold i Østre Landsret, der fastslog, at fordrivelsen var retsstridig. Kort efter udsendte statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) en undskyldning til Thuleboerne – Danmarks første officielle undskyldning nogensinde.

Vittus var imens via sine kontakter kommet i første række til ledelsesposter i flere offentligt ejede selskaber, herunder som chefsekretær i fiskerikoncernen Royal Greenland. Og kendskabet til politik blev udbygget, da han var personlig sekretær for tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen, da denne blev valgt til Folketinget i 2007.

Vraget af vælgerne

I 2011 var han klar til selv at stille op til politik ved et dansk folketingsvalg, men led stort nederlag til den yngre partifælle Doris Jakobsen. Til gengæld kom han ind i Landstinget i 2013, hvor han straks blev udpeget til den næstvigtigste post som finansminister.

Det gik ikke helt godt. Han måtte kort før et valg i 2014 erkende, at budgettet var løbet løbsk med 300 millioner kroner, og vælgerne straffede ham: Med kun 87 stemmer kom han slet ikke ind.

Men til manges overraskelse blev han igen minister i den nye Siumut-ledede regering under Kim Kielsen.

Da Vittus Qujaukitsoq i sidste uge leverede et verbalt hovedspark til danskerne, blev Kim Kielsen tilsyneladende fanget på det forkerte ben. Han meldte hurtigt ud, at han ikke brød sig om tonen i udfaldet – men bekræftede så forsigtigt, at han på mange måder var enig med sin udenrigsminister i essensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til gengæld var Siumuts grå eminence, Lars-Emil Johansen, hurtigt ude med helhjertet ros og bekræftede dermed indtrykket af, at der er en fløjkrig i gang i Siumut, skriver analytikeren Walter Turnowsky i den grønlandske avis Sermitsiaq.

»Vittus Qujaukitsoq (var) fuldstændig klar over, hvad det var han sagde til Politiken, ligesom det ikke var nogen tilfældighed, at han valgte et dansk medie for maksimal effekt. Ganske vist kan han være en temperamentsfuld herre, men i dette tilfælde er der ingen tvivl om, at det var velovervejet«, hedder det i analysen.

Sparket er leveret, og sportsudøveren har fået markeret sit point. Kampen er fortsat i gang.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce