Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Erdogan: USA-koalition støtter Islamisk Stat i Syrien

Kurdiske militser og Islamisk Stat får støtte af styrker i den USA-ledede koalition i Syrien, hævder Tyrkiet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyrkiets præsident beskylder styrker i den USA-ledede koalition i Syrien for at støtte terrorgrupper i landet.

Recep Tayyip Erdogan hævder at have beviser for, at koalitionen støtter Islamisk Stat og kurdiske militser. Han nævner specifikt YPG og PYD.

»De beskyldte os for at støtte Daesh (Islamisk Stat, red.). Nu støtter de terrorgrupper som Daesh, YPG og PYD. Det er meget tydeligt. Vi har sikre beviser med foto og videoer, siger Erdogan.

Koalitionen lever ikke op til løftet om at bekæmpe den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat, lyder anklagen fra Erdogan.

En række lande - heriblandt Danmark - støtter koalitionen ledet af amerikanerne i Syrien og Irak.

Tyrkiet kom mandag med en opfordring til den internationale koalition om at deltage i luftangreb i byen al-Bab i det nordlige Syrien.

Al-Bab er en af Islamisk Stats bastioner.

»Den internationale koalition må udføre sine pligter med luftstøtte i kampen, vi lige nu kæmper om al-Bab. Det er uacceptabelt ikke at yde den nødvendige støtte, sagde en talsmand for Erdogan mandag.

Ruslands udenrigsministerium har tirsdag meddelt, at den syriske regering og den syriske opposition fører forhandlinger om et muligt fredsmøde i Kasakhstan.

Ifølge Ruslands præsident, Vladimir Putin, er næste skridt i Syrien en landsomfattende våbenhvile. Han har antydet, at man bør bevæge sig mod en politisk løsning i landet.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden