Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Kay Nietfeld/AP
Foto: Kay Nietfeld/AP

Europæer. Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, var den første udenlandske kollega, Anders Samuelsen besøgte som minister. Men det er stadig uklart, hvad Danmarks nye udenrigsminister præcis vil med sin europapolitik.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark i Europa: Hvor vil du føre os hen, Samuelsen?

Analyse. Det er uklart, hvor landets nye udenrigsminister helt præcis vil hen med det, når han siger, at Danmark fra nu af skal arbejde for at »reformere EU indefra«.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ved begyndelsen til et nyt år, der kan blive mindst lige så turbulent for det europæiske samarbejde som det, vi netop har forladt, har Danmark for første gang fået en udenrigsminister, der definerer sig selv som EU-skeptiker. Eller noget i den stil.

For indtil videre står det ikke ligefrem tindrende klart, hvordan Anders Samuelsen (LA) har tænkt sig at indføre sin liberale euroskepsis i dansk udenrigspolitik.

Spørgsmålet er, hvad Anders Samuelsen mon mener med »alt det andet«, der altså bare skal »væk« fra EU

Endnu mindre indlysende er det, hvordan han på en gang vil trække Danmark væk fra kernen og samtidig øge vores indflydelse i et skæbneår for Europa – og for Danmarks plads i unionen.

Foreløbig har det været sparsomt med konkrete meldinger om europapolitikken fra Anders Samuelsen, siden han blev minister. Derfor var det potentielt interessant, da han i et interview med TV 2 kort før nytår varslede et »nybrud« fra den nye trekløverregering på området.

»Jeg tror på, at vi med det udgangspunkt, vi har set i regeringsgrundlaget, kommer til at se en anden europapolitik, end vi har set tidligere«, sagde udenrigsministeren og erklærede, at unionen »skal reformeres indefra«.

»Vi skal ind til det, EU er bedst til: Frihandel og fred og det, at vi kan bevæge os frit, og så skal vi væk med alt det andet«, sagde han.

Udtalelsen rejser desværre flere spørgsmål, end den besvarer. Først og fremmest spørgsmålet, hvad Anders Samuelsen mon mener med »alt det andet«, der altså bare skal »væk« fra EU.

Miljøpolitik? Klima- og energipolitik? Udlændingepolitik? Forbrugerbeskyttelse? Fødevarepolitik? Forsvar af borgernes demokratiske grundrettigheder? Politisamarbejde? I så fald er der ikke tale om et »nybrud«, men om en sand revolution af den europapolitik, Danmark under skiftende regeringer har ført i årtier.

Og hvis det ikke er det, Samuelsen mener, hvad er det så? I interviewet med TV 2 nævner han arbejdsmiljø som et konkret område, EU skal blande sig udenom.

Danmark skal altså kæmpe for at få fjernet mindsteregler, der sikrer alle europæere et minimum af sikkerhed på arbejdspladsen, må man forstå. En mildest talt overraskende dansk mærkesag.

Mere af det, som vi står udenfor

Mindre forbløffende bliver det ikke, når udenrigsministeren påpeger de ting, regeringen nu mener, at EU skal begrænse sig til, fordi det er, hvad EU er »bedst til«: Frihandel, fred og fri bevægelighed.

Frihandel blev et af de mest kontroversielle områder i EU i 2016, hvor den europæisk-canadiske frihandelsaftale Ceta nær var blevet skudt i sænk af den belgiske delstat Vallonien. Stigende frygt for undergravning af social sikkerhed, forbrugerbeskyttelse og miljøregler har også gjort det meget usikkert, om EU nogensinde får færdigforhandlet verdens største frihandelsaftale med USA kaldet TTIP.

Danmark skal altså lægge vægt på frihandel frem for arbejdsmiljø og sociale rettigheder. Vi skal arbejde for åbne grænser og samtidig holde os ude af det meste af det retslige samarbejde. Og så skal vi styrke et forsvarssamarbejde, Danmark ikke selv er med i

Borgernes frie bevægelighed frem og tilbage over EU’s indre grænser er endnu et område, der blev sprængfarligt i 2016 – både på grund af flygtningekrisen og takket være de britiske krav om forskelsbehandling af udenlandske unionsborgere. Det er krav, som den danske regering fortsat støtter, selv om Storbritannien i mellemtiden har besluttet sig for at forlade EU fuldstændigt.

Den frie bevægelighed er i øvrigt tæt forbundet med de spørgsmål om grænsekontrol, udlændingepolitik og politisamarbejde, der er så betændte for Danmark på grund af retsforbeholdet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det tredje område, som Danmark ifølge Anders Samuelsen skal få EU til at koncentrere sig meget mere om, er at skabe fred. Det kan man jo gøre på mange måder, men man må formode, at udenrigsministeren her tænker på EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Ikke mindst, fordi mere militær styrke faktisk er en politisk ambition for EU, som Liberal Alliance støtter. I partiets program står der, at LA af den grund går ind for at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Her ønsker Samuelsen mere EU og mere dansk deltagelse. Ikke mindre.

Danmark skal altså med andre ord lægge vægt på frihandel frem for arbejdsmiljø og sociale rettigheder. Vi skal arbejde for åbne grænser og samtidig holde os ude af det meste af det retslige samarbejde. Og så skal vi styrke et forsvarssamarbejde, Danmark ikke selv er med i.

Væk fra EU’s kerne og hvad så?

Samtidig skal udenrigsministeren sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forhandle en særaftale, der forhindrer Danmark i at miste enhver tilknytning til Europol fra 1. maj.

Den aftale skal på plads, sideløbende med at Storbritannien åbner forhandlinger om at forlade unionen.

Den målsætning, der har lagt linjen i dansk europapolitik i årtier, er forsvundet fra teksten i det regeringsgrundlag, Løkkes nye trekløver har formuleret

Alt sammen i et EU, som kan blive rystet af nye protestvalg i Holland og Frankrig i løbet af foråret. Disse valg kan enten splintre EU endnu mere eller få kernelandene til at rykke tættere sammen, efterhånden som forhandlingerne om briternes exit tager fart i løbet af 2017 og 2018.

I den situation skulle man tro, at det i endnu højere grad end tidligere bliver vigtigt for en lille og åben økonomi som Danmark at holde sig »så tæt på kernen som muligt« i Den Europæiske Union.

Sådan har der hidtil stået i en række danske regeringers grundlag – uanset om de var socialdemokratisk eller borgerligt ledet. Og sådan formulerede Venstre sig stadig, da regeringen Lars Løkke Rasmussen II blev dannet i juni 2015.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men den målsætning, der har lagt linjen i dansk europapolitik i årtier, er forsvundet fra teksten i det regeringsgrundlag, Løkkes nye trekløver har formuleret.

Efter Anders Samuelsens indtog i regeringskontorerne skal Danmark ikke længere være »tæt på kernen« i Europa.

Udenrigsministeren mangler stadig at fremlægge en klar strategi for, hvad det så er, Danmark skal i stedet for. Og hvordan.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden