Blot ni dage før, han skal indsættes som USA's præsident, retter Donald Trump ekstrem hård kritik mod den efterretningstjeneste, han skal være chef for.
I et tweet udsendt tidligt onsdag morgen amerikansk tid sammenligner Trump efterretningstjenesterne med Nazityskland og beskylder dem for at have lækket oplysninger om ham.
»Efterretningstjenesterne burde aldrig have tilladt disse falske nyheder at blive 'lækket' til offentligheden. Et sidste angreb på mig. Bor vi i Nazityskland?«, skriver han.
I en stribe andre tweets afviser Donald Trump og flere af hans nærmeste medarbejdere, at han har nogen som helst forbindelser til Rusland - »ingen aftaler, ingen lån, intet som helst«, skriver han i versaler.
Hans tweets kommer som reaktion på oplysningen om, at det amerikanske forbundspoliti i sidste uge inkluderede en stribe alvorlige - men ubekræftede - anklager mod Donald Trump i en efterretningsrapport, som er blevet afleveret til Trump selv, til den afgående præsident Barack Obama og til ledende medlemmer af Kongressen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind