Eliten kommer til Davos: Verden er en helt anden end for et år siden

Mandag åbner det årlige topmøde for verdenseliten i den schweiziske bjergby Davos.

Den fjerde industrielle revolution rystede demokratiet. Hvad er det næste?

Man behøver ikke at lede længe efter usikkerheden i de enorme mængder af artikler, analyser og rapporter, som folkene bag det Verdensøkonomiske Forum har spyttet ud op til mandagens officielle åbning af dets årlige elitetopmøde i den schweiziske bjergby Davos.

Det er her nogle af verdens mest indflydelsesrige mennesker - statsledere, politikere, Nobelprismodtagere, topforskere, ledere af internationale NGO’er, kunstnere, tænkere, milliardærer og erhvervsledere fra nogle af verdens største foretagender - samles i en lille uge for at tage temperaturen på verdens tilstand og ikke mindst den fremtid, vi står overfor.

Det er en type møde, der for kritikerne bekræfter, at verden styres af en lille, sammenspist elite af magtfulde kosmopolitter, der over lidt champagne og pindemadder fordeler verden imellem sig.

Hvad ligger der forude for et USA - skaberen og garanten for efterkrigstidens liberale verdensorden - der snart vil blive ledet af en præsident, der lægger afstand til gamle alliancer, omfavner protektionisme og beundrer despoter?

For deltagerne selv derimod er det et møde, hvor ideer og tanker brydes mellem private, offentlige, politiske og videnskabelige tænkere, der hver især og hver dag sidder med store beslutninger og problemstillinger, som de i Davos kan belyse og diskutere fra hver deres udgangspunkt.

Hvad ligger forude?

Mødet i år er anderledes end tidligere af een simpel grund: at verden er blevet ganske meget anderledes end for bare et år siden, og i løbet af de kommende måneder kan blive endnu mere anderledes - og måske endda ganske meget mere anderledes - end vi kender den. Derfor usikkerheden.

Sikkerheden er enorm ved Davosmødet. Arkivfoto: Michel Euler, AP
Foto: Michel Euler/AP

Sikkerheden er enorm ved Davosmødet. Arkivfoto: Michel Euler, AP

Det er en usikkerhed, der rækker et godt stykke ud over »Den Fjerde Industrielle Revolution«, som er blevet etiketten for den digitale revolution, der i disse år ryster fundamentet under gamle og hæderkronede industrier og brancher, og som nu kombineres med en hastig acceleration af udviklingen af robotter, 3D-printede produkter og kunstig intelligens.

Usikkerheden handler i høj grad også om de politiske forandringer, der sidste år fik briterne til at beslutte sig for udmeldelse af EU (Brexit) og amerikanerne til at vælge Donald Trump til præsident. Eller som den britiske finansavis Financial Times’ mangeårige kommentator, Martin Wolf, formulerede det for nogle dage siden:

»Hvad ligger der forude for et USA - skaberen og garanten for efterkrigstidens liberale verdensorden - der snart vil blive ledet af en præsident, der lægger afstand til gamle alliancer, omfavner protektionisme og beundrer despoter? Hvad ligger forude for et plaget EU, der står over for et voksende ’uliberalt demokrati’ i Østeuropa, Brexit og muligheden for, at Marine le Pen vinder præsidentvalget i Frankrig? Hvad ligger forude, nu hvor Vladimir Putins selvhævdende Rusland udøver voksende indflydelse på verden, og Kina har erklæret, at Xi Jinping ikke længere er først blandt ligemænd, men en ’kerneleder’?«

Flere dynamikker

Det er den usikkerhed, der udgør bagtæppet for dette års Davos-møde, der helt uundgåeligt vil komme til at handle om, hvorvidt ’globaliseringen’ er aflyst. Og om hvordan verdens ledere skal forholde sig til det, der i gen og igen er blevet fremstillet et folkeligt oprør mod den etablerede elite - i hvert fald i Vesten. I Kina og Rusland har ’eliten’ - magthaverne - for længst trådt ’folket’under fode.

Karl Marx sad og skriblede i nationalbiblioteket British Library og advarede om et spøgelse, der hjemsøger Europa - det kommunistiske spøgelse

Hvad der gør usikkerheden ekstra stor er, at så mange forskellige dynamikker er i gang på same tid:

* Med det britiske Brexit og valget af Donald Trump til præsident er fremdriften bag globalisering og nye store frihandelsaftaler afløst af økonomisk nationalisme

* Med Ruslands, Kinas og snart også Indiens stadig større internationale tyngde har verden siden afslutningen på den kolde krig for blot et kvart århundrede siden bevæget sig fra en amerikansk domineret unipolær verden til en multipolær verden, hvor USA fortsat er dominerende, men ikke længere enerådende.

* Med ’den fjerde industrirevolution’er der sat gang i nogle social dynamikker, der i løbet af de kommende år vil revolutionere vores arbejdsmarkeder og skabe samme slags overgangsspændinger som ved tidligere industrielle revolutioner.

Husker du Karl Mark?

Så sent som for en måned siden dvælede Mark Carney, der leder en af verdens vigtigste centralbanker, den britiske Bank of England, ved præcist det sidste emne, da han holdt en tale i Liverpool - byen, der i 1851 blev omtalt som Europas New York og var en af det daværende britiske imperiums økonomisk kronjuveler.

»Reallønnen var faldet gennem et årti. Arven efter en ødelæggende finanskrise havde tæret på tillid og vækst. Selve arbejdets natur var blevet forandret (’disrupted’) af en teknologisk revolution. Dette var i midten af det 19. århundrede. Liverpool var i midten af sin storhedstid; dets toldbod var finansministeriets største indtægtskilde. Og Karl Marx sad og skriblede i nationalbiblioteket British Library og advarede om et spøgelse, der hjemsøger Europa - det kommunistiske spøgelse«, indledte Mark Carney sin tale og trak så en parallel til vores egen tid efter den verdensomspændende finanskrise i 2008:

»Vi er i dag samlet i det første tabte årti siden 1860erne. I kølvandet på en global finanskrise. Og midt i en teknologisk revolution, der igen forandrer arbejdets natur. Erstat Northern Rock (britisk storbank, der brød sammen under finanskrisen i 2008, red.) med Overend Gurney (britisk storbank, der krakkede i 1866); erstat Uber og kunstig intelligens med spindemaskinen Spinning Jenny og dampmaskinen; erstat Twitter med telegrafen, og du står med dynamikker, der svarer til dem, der opstod for 150 år siden«.

Vi ved, hvad der dengang fulgte: Et USA, der i starten af det 20.århundrede trak sig tilbage fra verden. Et kommunistisk manifest, der kulminerede med Lenins revolution i Rusland, samt nazisme og fascisme i Europa. To blodige verdenskrige.

Det håb om en ny verden med fremgang, harmoni og demokrati, der spirede frem under den verdensøkonomiske åbning i 1980erne og sovjetkommunismens sammenbrud mellem 1989 og 1991, ligger i aske

»Det er ikke rigtigt, at menneskeheden ikke kan lære af historien. Det kan den, og i forhold til de sorte år mellem 1914 og 1945 gjorde Vesten det også. Men det er som om, vi har glemt denne lektie. Vi lever igen i en æra med blomstrende nationalisme og xenofobi. Det håb om en ny verden med fremgang, harmoni og demokrati, der spirede frem under den verdensøkonomiske åbning i 1980erne og sovjetkommunismens sammenbrud mellem 1989 og 1991, ligger i aske«, sammenfattede Financial Times-kommentatoren Martin Wolf i sin analyse fornylig.

Fem udfordringer

Og nu spørger eliten i Davos altså sig selv: Hvad nu? Hvad er det for et lederskab, der er brug for?

»Som de senere år har vist, må ledere reagere på kravene fra de mennesker, der har betroet dem deres lederskab samtidig med, at de formulere en vision og en vej frem, så folk kan forestille sig en bedre fremtid«, skriver grundlæggeren af World Economic Forum, Klaus Schwab, i en introduktion til dette år møde i Davos.

Han opstiller fem hovedudfordringer:

For det første er der den Den fjerde Industrielle Revolution, som i stigende grad forvandler science fiction til virkelighed. Det vil, påpeger Schwab, hjælpe os med at løse en række presserende opgaver, men »det vil også splitte samfund i dem, der omfavner forandringer, og dem, der ikke gør det.

For det andet er der brug for et udstrakt samarbejde mellem offentlig og privat, så arbejdstagere eksempelvis får den rette efteruddannelse.

For det tredje skal der gang i væksten: »Hvis den nuværende stagnation fortsætter, kan vores børn og børnebørn blive dårligere stillede end deres forfædre«, pointerer han og påpeger, at der i forvejen skal skabes milliarder af arbejdspladser i de kommende år for at følge med en global befolkning, der vil vokse fra 7,4milliarder i dag til 9,7 milliarder i 2050: »2017 vil blive året,hvor social inklusion og ungdomsarbejdsløshed bliver kritiske globale og nationale emner«.

For det fjerde skal markedskapitalismen reformeres for at imødegå den voksende social ulighed, mens det for det femte er afgørende at forholde sig til den identitetskrise, der ifølge Klaus Schwab har fået mange til at miste troen på de kendte institutioner.

Frihandlens to ansigter

Mange arbejdstagere er - og endnu flere vil blive det - klemt fra to sider: Fra globaliseringen og den teknologiske udvikling.

Med Murens fald i 1989 og den åbning af kinesisk økonomi over for omverdenen, som Kinas tidligere leder Deng Xiaoping satte sig i spidsen for i 1979 blev en tredjedel af verdens befolkning pludselig indlemmet i den globale arbejdsstyrke. På verdensplan blev en milliard mennesker løftet ud af fattigdom, hvilket jo er godt, men det oplevede meget forskelligt i vest og i øst: Hvor vestlige arbejdere så arbejdspladser og produktion flytte til Kina og andre lavtlønslande, så oplevede Kina og andre vækstøkonomier en gigantisk velfærdsfremgang.

Kinesiske arbejdere forbinder samhandel med job og bedre løn. Arkivfoto: AP
Foto: Wei Zhang/He dongping - Imaginechina

Kinesiske arbejdere forbinder samhandel med job og bedre løn. Arkivfoto: AP

»Målinger viser, at 70 procent af kinesiske arbejdere er af den opfattelse, at samhandel skaber job og stigende lønninger,mens amerikanske husholdninger mener det modsatte, og den britiske opinion er delt«, påpegede den britiske nationalbankdirektør Mark Carney i sin Liverpool-tale 5. december.

I USA har frihandel et mere blakket ry... Arkivfoto: AP
Foto: Shizuo Kambayashi/AP

I USA har frihandel et mere blakket ry... Arkivfoto: AP

Målt i faste priser er bruttonationalproduktet per indbygger siden 1960 vokset to-og-en-halv gang, de gennemsnitlige lønninger nærmer sig hinanden, og også den forventede levealder stiger.

»På trods af disse fremskridt oplever borgerne i de avancerede økonomier øget usikkerhed, tab af kontrol og tab af tillid til systemet. For dem har tal for den overordnede udvikling meget lidt at gøre med deres egen oplevelse. I stedet for en ny gylden æra forbinder de globaliseringen med lave lønninger, usikker beskæftigelse, statsløse virksomheder og slående uligheder«, sagde Mark Caney.

Han peger på, at den økonomiske vækst især er foregået i ’nye økonomier’ som Kinas, mens Vesten siden finanskrisen i 2008 har oplevet stagnation eller direkte tilbagegang.

Derudover er uligheden eksploderet, så de en procent rigeste husholdninger i USA tegner sig for 20 procent af de samlede indkomster.

Blandt økonomer er troen på frihandel hellig

Dertil kan man, sagde han, lægge udsigten til, at den teknologiske udvikling vil fjerne yderligere op mod 15 millioner jobs i de kommende år, alene i Storbritannien:

»Blandt økonomer er troen på frihandel hellig. Men selv om handel øger de forskellige landes velstand, så hæver den ikke alle både«.

Klemt mellem Kina og robotter

Er løsningen at lukke sig inde, sådan som Donald Trump har lagt op til med sine trusler om toldmure mod virksomheder, der flytter arbejdspladser til udlandet?

Ikke hvis man spørger en mand som topøkonomen Richard Baldwin, der for nylig udgav bogen The Great Convergence: Information Technology and the New Globalization. Det fastslog han for nylig i et interview med netmagasinet Quartz, hvor han i forbindelse med Donald Trumps protektionisme konstaterede, at amerikanske arbejdere i dag kæmper om arbejdet med robotter derhjemme og med Kina ude, og »at det ikke går godt nogen af stederne«.

Han mener, at de jobs, som Donald Trump angiveligt har reddet fra udflytning til især Mexico alligevel vil være forsvundet om et år eller to:

»Enten bliver de erstattet af robotter, eller de bliver flyttet til Kina eller Mexico. Hvis et firma som Carrier (den virksomhed, der først opgav at flytte produktion til Mexico efter Donald Trumps trusler, red) bliver uefficient, fordi den tvinges til at blive i USA, vil dens forretninger gå til konkurrenter i Japan eller Tyskland«, siger han til Quartz.

Richard Baldwin ser allerede en fremtid med telerobotter, der fra lavindkomstlande i Asien, Afrika eller Sydamerik kan fjernstyre rengøringsrobotter på f.eks. britiske hoteller:

»Det kommer,og det vil skabe enorme forandringer«.

Måske ender vi med at huske tilbage på 2016 som et godt år...

Mark Carney sagde i den føromtalte tale, at en nøgle ligger i omfordelingen af formuer og indkomster. Og han skyder i den forbindelse efter statsløse virksomheder, der opererer frit over alskens grænser og undgår den skat, andre betaler: »Virksomheder må høre til et sted og betale skat: virksomheder, der operere på tværs af grænser har ansvar...f.eks., for at betale skat. De må indse den rolle, de spiller i lokalsamfund og det ansvar, de har, for at underlægge sig lovgivningen i de lande, de opererer«.

Eller som Klaus Schwab formulerer det op til Davos-mødet: »Det kommende år bliver en kritisk test af alle aktører i det globale samfund«.

Måske ender vi med at huske tilbage på 2016 som et godt år...

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce