Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
USAs kommende udenrigsminister Rex Tillerson vil hindre Kina adgang til de kunstige øer og militærbaser som landet har anlagt i Det Sydkinesiske Hav.
Foto: Steve Helber/AP

USAs kommende udenrigsminister Rex Tillerson vil hindre Kina adgang til de kunstige øer og militærbaser som landet har anlagt i Det Sydkinesiske Hav.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statskontrolleret kinesisk avis truer USA med krig

USA's kommende udenrigsminister vil tvinge Kina væk fra øer i det Sydkinesiske Hav. Statskontrolleret kinesisk avis advarer om, at det kan betyde storstilet krig. Kineserne mener, at øerne er deres.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der kan være alvorlige konfrontationer på vej mellem USA og Kina, når Donald Trump bliver indsat som præsident den 20. januar. Krigen på ord er allerede så opskruet, at den statskontrollerede kinesiske avis, Global Times, i en leder truer med »storstilet krig«. Det vil ske, hvis USA gør alvor af at forhindre kineserne adgang til de militærbaser og kunstige øer i Det Sydkinesiske Hav, som Kina i en gigantisk operation har bygget på få år.

Advarslen fra avisen kommer efter, at USA's kommende udenrigsminister, Rex Tillerson, onsdag i denne uge fortalte medlemmer af Senatets udenrigsudvalg, at Kinas milliardinvesteringer i det strategisk vigtige hav, som er rigt på olie og gas, er ulovlige og »beslægtet med Ruslands annektering af Krim«.

»Vi skal sende et klart signal til Kina om, at disse øbyggerier stopper, og for det andet sørge for, at kineserne ikke længere skal have adgang til disse øer«, sagde Rex Tillerson ifølge en række medier som Reuters, New York Times og The Guardian.

Tillerson specificerede ikke, hvordan USA vil blokere adgangen. Eksperter er dog enige om, at det kun kan ske med militær magt, og ifølge avisen skal USA ikke være i tvivl om, at Kina vil være parat til krig, hvis amerikanerne forsøger at sætte handling bag ordene.

Vi skal sende et klart signal til Kina om, at disse øbyggerier stopper

»Tillerson må hellere opbygge nogle nukleare strategier, hvis han tror, at en nuklear stormagt vil lade sig tvinge bort fra sit eget territorium«, skriver Global Times og tilføjer:

»Medmindre Washington har planer om at indlede en storstilet krig i Det Sydkinesiske Hav, vil ethvert forsøg på at hindre Kina adgang til ørerne være dumt«.

Avisen har dog ry for at være mere tabloid og konfliktsøgende end den kinesiske regering, og også i denne sag er den noget skarpere i retorikken end en talsmand fra det kinesiske udenrigsministerium, Lu Kang. Tidligere på ugen sagde han, at relationerne mellem Kina og USA er baseret på »ikke konfrontation, ikke konflikt, gensidige fordele og win-win operationer«.

Historisk ret

Kina mener, at landet har en historisk ret til det enorme havområde. En række nationer er uenige, og da kineserne i 2012 tog kontrollen over Scarborough Shoal, som er nogle klippeskær, der ligger cirka 220 kilometer fra den filippinske kyst, valgte Filippinerne at lægge sag an mod Kina ved domstolen i Haag. De mente, at Kinas krav på havområdet er ulovlig, at kinesernes massive opbygning af kunstige øer har haft enorme miljømæssige konsekvenser, og at Beijing overtræder love om fiskeri, der er en vigtig industri for Filippinerne.

»Tillerson må hellere opbygge nogle nukleare strategier, hvis han tror, at en nuklear stormagt vil lade sig tvinge bort fra sit eget territorium«.

Den tidligere præsident, Benigno Aquino, har før sagt, at Kina opfører sig ligesom »Nazi-Tyskland« i Det Sydkinesiske Hav.

I 2014 gav Domstolen i Haag Filippinerne ret, og det gjorde Kinas rasende.  Partiets officielle nyhedsbureau, Xinhua, kaldte kendelsen for »ugyldig« og »dårligt underbygget«.

Radaranlæg og lufthavne

Obamas regering har udfordret det, den kalder Kinas »uforholdsmæssigt store maritime krav« i havet ved at sejle krigsskibe tæt på de kunstige øer, hvoraf nogle har dybe havne, radaranlæg og landingsbaner, hvor en jumbo jet kan lande.

»Kina opildner ikke til urolighederne, men vi er ikke bange for dem, når de kommer«,

Det har dog ikke forhindret Kina i at fortsætte sin oprustning, og det vil Trumps kommende regering angiveligt ikke tolerere.

Hvad, man præcist vil gøre, er dog uklart, og i Kina er flere analytikere forvirrede og vantro over Rex Tillersons udspil.

Yang Chengjun, en pensioneret senior oberst og militær ekspert, mener, at Kinas potentielle krigs- og kampevne er større end USA's.

»Kina opildner ikke til uroligheder, men vi er ikke bange for dem, når de kommer«, siger han. New York Times har også forsøgt at få uddybet Rex Tillersons kommentarer fra Donald Trumps overgangshold, men har ikke fået noget svar.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden