Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Masoud Barzani, President of the Iraqi Kurdistan Region, in the presidential palace near Erbil, Iraq, 23 September 2016. Photo by: Michael Kappeler/picture-alliance/dpa/AP Images
Foto: Michael Kappeler / AP /Michael Kappeler/picture-allianc

Masoud Barzani, President of the Iraqi Kurdistan Region, in the presidential palace near Erbil, Iraq, 23 September 2016. Photo by: Michael Kappeler/picture-alliance/dpa/AP Images

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kurdere presses af USA, Tyrkiet og Irak

Tyrkiet og Irak kræver kurdisk hjælp til at bekæmpe andre kurdere. Det kan betyde en ny mellemøstlig konflikt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens andre stater har fokus på at knuse IS-bevægelsen i Irak og Syrien, er Tyrkiet og Irak blevet enige om at bekæmpe den omstridte kurdiske PKK-bevægelse, som har sin base i Kandilbjergene i det nordligste Irak.

Deres alliance i denne konfrontation har en tredje, måske overraskende part – det kurdiske selvstyre i Irak, som i årevis har vendt ryggen til, at PKK havde sin base oppe i de uvejsomme bjerge midt i selvstyrets område.

»Vi kan ikke acceptere PKK’s brug af irakisk jord til angreb på Tyrkiet«, siger den irakiske regeringsleder, Haidar al-Abadi, til den tyrkiske avis Hürriyet.

Den kurdiske leder Masoud Barzani tilslutter sig beslutningen. Hans selvstyrende region er en del af Irak og har Tyrkiet som sin største investor.

Den kurdiske region kommer nu under et forstærket tyrkisk-irakisk pres for enten at tvinge PKK ud af bjergene eller at bringe dem under selvstyreområdets kontrol.

Det kan blive svært for PKK’s militsfolk. De har ikke noget sted at flygte hen, medmindre de lægger uniformen og opgiver deres væbnede kamp.

Vi kan ikke acceptere PKK’s brug af irakisk jord til angreb på Tyrkiet

Al-Abadi og den tyrkiske ministerpræsident, Binali Yildirim, siger i en fælles erklæring, at Tyrkiet og Irak »ikke vil tillade nogen terrororganisation at holde til på deres område eller at agere på en måde, der vil udgøre en national sikkerhedstrussel mod landene«.

Veteraner støtter PKK

De to regeringsledere varsler også, at PKK vil blive tvunget væk fra byen Sinjar længere mod vest i det nordlige Irak. Her har PKK – langt fra sin base i Kandilbjergene – taget kontrol med byen, der kan tjene som bro til Syrien og til den kurdisk-syriske milits YPG, der er en forgrening af PKK i det nordlige Syrien.

Den kurdiske politiker Mahmoud Osman anklager Tyrkiet for at forsøge at bekæmpe kurdere ved hjælp af andre kurdere.

Men det bliver uden os, erklærede en gruppe på 200 peshmerga-veteraner, som først i januar tog op i Kandilbjergene for at erklære sig solidariske med PKK.

»Vi ved, at den tyrkiske stat med støtte fra internationale styrker har startet en ny bølge af angreb mod det, som de kurdiske folk har opnået«, sagde deres talsmand, Omer Heci Husen ifølge nyhedsbrevet kurdishquestion.com.

Han kritiserer også selvstyrets regeringsleder, Nechirvan Barzani, for at sige, at han er parat til at bruge magt for at fjerne PKK fra Sinjar.

To andre konflikter, begge sprængfarlige og politisk betændte, kan komme i vejen for den tyrkisk-irakiske fælles indsats mod PKK.

Den ene konflikt handler om, at Iraks regering er vred over, at tyrkiske tropper i flere måneder har opereret ved den irakiske by Bashiqa, hvor de træner lokale militser til kampen mod IS-bevægelsen.

Tyrkiet insisterer på, at de er inviteret af lokale ledere og af det kurdiske selvstyre, som opererer i området. For den irakiske regering er det en ydmygelse, at Tyrkiet griber ind.

Tyrkiet er på kant med USA

Den anden konflikt, som kan forstyrre den tyrkisk-irakiske indsats mod PKK, er, at USA og Tyrkiet – to Nato-allierede – er på kant med hinanden netop om PKK.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tyrkiet forventer, at USA’s nye præsident, Donald Trump, vil standse det amerikanske samarbejde med YPG-militsen, som er en forgrening af PKK i det nordlige Syrien, sagde udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu først på ugen.

USA har hjulpet YPG med våben og træning, fordi Obama-regeringen har anset militsen for den mest kampduelige styrke i kampen mod IS-bevægelsen. Tyrkiet anser den kurdiske milits for at være en forgrening af PKK og ser begge som terrororganisationer.

De seneste to år har YPG taget magten over det meste af grænselandet i det nordlige Syrien. Det var tæt på, at militsen ville overtage hele grænsen, da Tyrkiet i sommer sendte en større militær styrke ind i Syrien vest for floden Eufrat for at hindre et sammenhængende kurdisk samfund.

Rex Tillerson, der er USA’s kommende udenrigsminister, kaldte onsdag på en høring i Kongressen de syriske kurdere i YPG for »vores bedste allierede«, skriver det kurdiske nyhedsbureau Rudaw.

Men der er ifølge Washington Post en stigende spænding mellem USA og Tyrkiet, som har søgt og fået russisk luftstøtte under de tyrkiske troppers kamp ved den syriske by al-Bab.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden