Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Jægersoldaterne har prøvet det før. I Afghanistan udviklede specialstyrkernes træning af politifolk sig gradvis til, at danskerne var med afghanerne i kamp.
Foto: Per Folkver

Jægersoldaterne har prøvet det før. I Afghanistan udviklede specialstyrkernes træning af politifolk sig gradvis til, at danskerne var med afghanerne i kamp.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jægersoldater i Syrien er et markant dansk signal om risikovilje

Nyhedsanalyse: Danske soldater på jorden i Syrien betyder ikke bare en naturlig øget risiko for soldaterne - politisk og juridisk kan meget komme på spil.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Risikoen, for at danske soldater igen kommer hjem i flagsvøbte kister eller med alvorlige sår på krop og sjæl, er steget markant, efter et - skrumpende - politisk flertal i Udenrigspolitisk Nævn har nikket ja til regeringens ønske om, at de danske jægersoldater i Irak nu også må gå ind i Syrien vel at mærke i følgeskab med de irakere, som de træner og rådgiver.

At udsendte soldater løber en risiko ligger ligesom i valget af erhverv, selv om den naturligvis stiger jo tættere politiske beslutningstagere lader soldaterne kommer på fjenden. Men beslutningen betyder også en betydelig øget risiko på det politiske og juridiske felt. Danske soldater blander sig nu på Danmarks vegne i en politisk fortsat uafklaret magtkamp i Syrien – potentielt set til fordel for diktatoren Assad i Damaskus.

Grafik: Jens Mørch

Velkendte faldgruber

De juridiske faldgruber er velkendte fra tidligere indsatser i Irak og til dels i Afghanistan. Når jægersoldaterne rykker ud sammen med irakerne kan de enten blive vidner (medansvarlige?), hvis deres irakiske kollegaer overtræder krigens love overfor den ubarmhjertige fjende eller tager dem til fange med dansk hjælp. For slet ikke at tale om den situation, hvor danske soldater selv må tage fanger.

De faldgruber vender vi tilbage til. Først mere om de nye opgaver for de op til 60 jægersoldater, som allerede har været i funktion inde på den irakiske al Asad base i den uregerlige Anbar-provins.

Ubesvarede spørgsmål

De ansvarlige ministre holdt sig til så få detaljer som muligt om de fremtidige opgaver efter mødet i Nævnet.

Vi ved blandt andet ikke, hvor soldaterne rykker hen, hvor mange de er , og hvornår det sker. Og vi ved ikke, om beslutningen betyder, at de øvrige 120 danske soldater i al Asad, der træner almindelige irakiske soldater, skal hjælpe med blandt andet at føre forsyninger frem til jægersoldaterne. Det sidste er der, med meget små bogstaver, givet grønt lys til i det gamle beslutningsforslag om indsatsen mod IS.

Hvis forsyningslinjerne bliver lange og danske soldater skal køre frem og tilbage, så indebærer det i sig selv en militær risiko for andre end jægersoldaterne.

Et kig på landkortet og IS' positioner gør det mest logisk, at det ikke bliver området ved Mosul i Nordirak, at de største slag står, men derimod tættere på Asad-lejren, hvor de nærmeste IS-krigere, ifølge åbne kilder, står omkring 30 kilometer væk.

Højere risikoprofil

Det giver ikke lange forsyningslinjer, og det er i god afstand af grænsen til Syrien, men det kan ændre sig hurtigt, og så stiger den militære indsats på spillepladen.

Mere afgørende er, hvordan jægersoldaterne skal agere i den nye rolle. Den kaldes accompanying i fagsprog eller ledsagelse og går ud på, af de danske trænere og mentorer følger med irakerne ud til kampene mod IS.

Ifølge major Mark Winther fra Institut for Militære Studier ved Københavns Universitet kan ledsagelse udføres på flere måder.

Danskerne kan blive i irakernes fremskudte lejr og rådgive deres ledere og hjælpe med at tilkalde luftstøtte, forklarer Mark Winther, der forsker i brugen af specialstyrker. »Men ledsagelse kan også medføre, at de går med helt frem i kampen og dirigerer irakerne og selv deltager i kampene«, siger han og tilføjer:

»Den direkte deltagelse gør vejen til selv at skulle tage initiativer kort og rummer størst potentiale for direkte kamp«.

Det scenarie er ikke nyt for danske specialstyrker. Det var sådan den såkaldte Task Force 7 opererede i Helmand i 2012-13. Her var danskerne flere gange i direkte kamp sammen med de afghanske specialpolitistyrker, som de trænede. Jægerkorpset mistede for første gang en soldat i kamp, da en erfaren oversergent udløste en skjult sprængladning under en aktion mod et heroinlaboratorium.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skal Danmark hjælpe Assad?

Mens soldaterne er fuldt bevidste om den forøgede risiko og uddannet til at håndtere den, så er den politiske risiko ved de nye opgaver mindre kendte.

Krig - og især landkrig - har en tendens til at udvikle sig helt uforudsigeligt, og når politikerne først har sagt A, så kommer beslutning B og C forbløffende hurtigt og uforudset bagefter. Se bare på forløbet under indsatsen i Helmand, hvor ingen politiker havde forestillet sig en rå og ubarmhjertig krig med mange dræbte og sårede danskere. Det havde forsvaret og officerskorpset i øvrigt heller ikke.

Her er det danske soldater på jorden i Syrien, der trænger sig på som en joker. Ligeså logisk det er at forfølge IS over landegrænsen ind i Syrien, lige så hurtigt kan det give problemer.

Det er et logisk militært ønske, at kunne forfølge IS ind i Syrien, skræmmebilledet er en situation som i Afghanistan, hvor Taleban kunne søge tilflugt i nabolandet Pakistan, hver gang de var i problemer.

Men hvad nytter det at forfølge IS over grænsen, jage dem væk fra området, for så blot at trække tilbage over grænsen bagefter? IS vil komme igen, og så fortsætter møllen, med mindre danskerne er med til at bane vejen for nye herskere på den syriske side. Så er vi ude i, om man ligefrem skal ringe til Damaskus og indgå i et samarbejde med diktatoren Assad.

Spøgelserne fra Irak

Fangespøgelset fra den tidligere Irakkrig rider stadig forsvaret og politikerne som en mareridt, man helst vil glemme og begrave. Derfor indeholder den oprindelige folketingsbeslutning om dansk deltagelse i krigen mod IS en hidtil ukendt konstruktion, hvor en særlig 'task force' skal være klar døgnet rundt i København til at overtage ansvaret for, hvad der skal ske med fanger, som de danske soldater ikke i en given situation kan undgå at tage. Det letter soldaterne for de folkeretslige forpligtelser og hensynet til krigens love, men det tager ikke ansvaret for fangernes fremtid fra Danmark som nation. Og sandsynligheden for at komme i den situation stiger, når jægerkorpset nu skal deltage i accompanying - især i den aggressive version.

Skal give point hos Trump

Hvorfor er det så, at regeringen vælger at skrue op for blusset netop nu? Seniorforsker Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier forklarer, at »det giver god mening militært at følge med kampene, efterhånden som de bevæger sig mod og ind i Syrien«.

Men der er også et overordnet politisk og strategisk hensyn til beslutningen, mener forskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det handler også om at pleje relationerne til USA, og vise solidaritet med USA's projekt.  F-16-flyene måtte trækkes hjem, men nu sender beslutningen om specialstyrkerne et signal om, at vi fortsat er med. Vores bidrag er måske beskedent, men vi er risikovillige«, siger Kristian Søby Kristensen.

I dette store spil er specialstyrkerne et godt kort. De er ekstraordinært veltrænede, udrustet med det nyeste isenkram og har erfaring fra indsættelser i tilsvarende opgaver – derfor må man antage, at de løber en mindre risiko, end andre soldater ville gøre. De er langt billigere end F-16-flyene, men giver ligeså mange point i Washington, og så falder beslutningen tidsmæssigt på det perfekte tidspunkt.

I de kommende uger og måneder skal danske diplomater og ministre møde deres nye amerikanske samarbejdspartnere fra Trumps administration. Nu har de et offensivt talepunkt om risikovillige danske specialstyrker, som er langt mere positivt end en indviklet forklaring om, at Danmark har så gamle fly og så få piloter, mekanikere og eksperter, at vi var nødt til at trække dem ud af krigen mod IS.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden