Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Udenrigsminister Anders Samuelsen i samtale med Ukraines ministerpræsident, Volodymyr Grojsman, i Kijev mandag.
Foto: Sergei Chuzavkov/AP

Udenrigsminister Anders Samuelsen i samtale med Ukraines ministerpræsident, Volodymyr Grojsman, i Kijev mandag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anders Samuelsen: Vi står skulder ved skulder med ukrainerne

Den danske udenrigsminister har oplevet krigen i det østlige Ukraine fra noget nær første parket - iført skudsikker vest og med artilleriild få kilometer væk.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det blev en regulær ilddåb, da Anders Samuelsen (LA) i dag afsluttede sin første rejse uden for EU som udenrigsminister.

Sammen med sin ukrainske kollega, Pavlo Klimkin, besøgte han Ukraines krigshærgede Donetsk-provins, som i de seneste dage har oplevet nogle af de værste kampe, siden en skrøbelig våbenhvile blev forhandlet på plads for knap to år siden.

Så anstrengt var situationen i området, at ministrene af sikkerhedshensyn måtte opgive et planlagt besøg helt tæt på frontlinjen. I stedet besøgte de ’checkpoint 14’ nær havnebyen Mariupol – syv kilometer fra den såkaldte kontaktlinje mellem de stridende parter – og selv dér kunne man høre artilleribeskydning på få kilometers afstand, fortæller den danske udenrigsminister.

Det er ikke hverdagskost for en dansker, så det har selvfølgelig gjort et stort indtryk at være så tæt på skyderierne og være tvunget til at rende rundt i skudsikker vest

»Det er ikke hverdagskost for en dansker, så det har selvfølgelig gjort et stort indtryk at være så tæt på skyderierne og være tvunget til at rende rundt i skudsikker vest«, siger Anders Samuelsen.

»Der er ingen tvivl om, at den ukrainske regering er bekymret over den eskalering, der finder sted lige nu. Ukrainerne er under pres, så derfor er det vigtigt at understrege, at vi står skulder ved skulder med dem«, pointerer han.

Farligt tomrum, hvis krigen glemmes

Under sine politiske samtaler i Kijev mandag fik Samuelsen et indtryk af nogle af de omfattende reformer, som Ukraine har gennemgået de seneste år. Men Samuelsen understreger behovet for fortsatte ukrainske reformer, ikke mindst hvad gælder kampen mod korruption, hvor Danmark leder et nyt EU-program.

Samtidig finder han det vigtigt at modvirke, at den snart tre år lange krig i Ukraine falder i glemsel.

»Der er så mange konflikter i verden på nuværende tidspunkt, at denne konflikt selvfølgelig er i risiko for at blive lidt glemt. Det er ikke godt, for det kan føre til et tomrum, som Rusland vil kunne udnytte. Som årsag til konflikten har Rusland et særligt ansvar for at levere på Minsk-forpligtelserne«, siger han.

Farligere end i lang tid

Siden Minsk II-aftalen blev indgået i februar 2015, er våbenhvilen blevet krænket stort set dagligt af såvel ukrainske regeringsstyrker som Moskva-støttede separatister fra de såkaldte folkerepublikker i Donetsk- og Luhansk-provinserne. Men selv om der meget sjældent har været uger uden dødsofre, har krigen generelt været ført på relativt lavt blus, og ingen af parterne har vundet terræn af betydning.

Det er langtfra givet, at det sker denne gang heller, men risikoen for optrapning forekommer større end i lang tid. Dels på grund af en muligvis forandret geopolitisk situation med Donald Trump som præsident i USA – noget som har skabt frygt i Kijev for en ny russisk offensiv. Dels fordi ukrainske styrker synes at lege med ilden ved at rykke frem i områder nær kontaktlinjen, der tidligere har været et ingenmandsland.

Organisationen for Sikkerheds og Samarbejde i Europa, OSCE, holdt i dag et ekstraordinært møde om optrapningen i det østlige Ukraine, og også FN’s Sikkerhedsråd blev orienteret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hårde kampe tæt på Donetsk

Epicentret for konflikten er i øjeblikket den Kijev-kontrollerede by Avdijivka, der ligger 20 kilometer nord for separatisternes ’hovedstad’, Donetsk by, og 130 kilometer nord for det sted, som Anders Samuelsen besøgte. Hele natten til tirsdag blev byen beskudt af separatister med raketter og artillerigranater i et omfang, som indbyggerne i Avdijivka ikke har oplevet i mange måneder.

Den lokale koksfabrik har måttet indstille produktionen for første gang under krigen, og kraftledningen til byen er blevet beskadiget. Det betyder ifølge de ukrainske myndigheder, at de omkring 20.000 tilbageværende indbyggere i byen i øjeblikket er uden vand, elektricitet og til dels varme, mens der er ned til 18 frostgrader udenfor.

Ukraines regering fortalte om otte dræbte ukrainske soldater inden for de seneste to døgn, mens separatisterne rapporterede om fire dræbte rebelkrigere i løbet af natten og et civilt dødsoffer tirsdag morgen som følge af ukrainsk beskydning. Begge hævdede vanen tro, at modpartens militære tab var mange gange større.

Kijev-regeringen beskyldte Rusland og de lokale ’terrorister’ for at have indledt en offensiv mod Avdijivka, mens præsident Vladimir Putins talsmand hævdede at have »pålidelig information« om, at ukrainske militser mandag krydsede over kontaktlinjen og forsøgte at erobre territorium kontrolleret af separatisterne.

Snigende ukrainsk offensiv

Mens der ikke er dokumentation for, at ukrainske styrker er gået over kontaktlinjen, har en række medier, der ikke kan beskyldes for at være i lommen på Putin, rapporteret om en »snigende offensiv« fra ukrainsk side i zonen mellem de stridende parter. Lige før jul rykkede en ukrainsk bataljon således ind i den lille by Novoluhanske, der ligger på regeringens side af kontaktlinjen, men i et hidtidigt militært ingenmandsland.

Dette er ikke i strid med Minsk-aftalen, pointerer Kijev-regeringen. Men mange iagttagere vurderer, at fremrykningen kan give Moskva et påskud for en eventuel modoffensiv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det direkte resultat af fremadrettede bevægelser er spændinger, som ofte fører til vold«, siger Alexander Hug, næstkommanderende for OSCE’s observatørkorps i det østlige Ukraine, til den USA-finansierede Radio Free Europes netavis.

Hug tilføjer, at mens parterne tidligere forsøgte at skjule tunge våben, der er forbudt i området ifølge Minsk-aftalen, udplaceres tungt artilleri, kampvogne og raketsystemer nu åbent. At enhver militær offensiv gør det vanskeligere at implementere Minsk-aftalen. Og at selv om både Kijev og Moskva offentligt siger, at konflikten kun kan løses ad fredelig vej, har ingen af dem vist vilje til at gøre det i praksis.

Løsningen er, mener udenrigsminister Anders Samuelsen, at fastholde presset på både Rusland og Ukraine for at implementere Minsk II-aftalen. Og, siger han, »at blive ved med at være til stede i Ukraine, sådan som Danmark og EU er det«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden