Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
En række lande kæmper om indflydelse på Somalias forsøg på at rejse sig fra vej fra sammenbrudt stat til et mere normalt land. Her har Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan i 2015 vovet sig på besøg hos præsident Hassan Sheikh Mohamud ved indvielse af den tyrkisk sponsorerede lufthavnsbygning.
Foto: Faw Bj**lon** Sa/AP

En række lande kæmper om indflydelse på Somalias forsøg på at rejse sig fra vej fra sammenbrudt stat til et mere normalt land. Her har Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan i 2015 vovet sig på besøg hos præsident Hassan Sheikh Mohamud ved indvielse af den tyrkisk sponsorerede lufthavnsbygning.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Somalia: Nu kommer præsidentvalget - måske

For fjerde gang forsøger Somalia at vælge landets præsident. Det er ikke enkelt i et ustyrligt splittet land, hvor penge og klaner bestemmer det meste.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Valget har været udsat tre gange. Nogle få hundrede parlamentsmedlemmer udpeget af godt 14.000 klanledere bestemmer det hele - glem alt om vælgere, valgsteder og stemmebokse. Og til overflod er pladserne i parlamentet ifølge Somalias 'rigsrevisor' blevet solgt for op til 10 millioner kroner per styk, de dygtigste og heldigste 'politikere' har dog kunnet købe en plads for 5-10.000 dollar.

Alligevel kan man se positivt på valghandlingen i parlamentets to kamre i den bombehærgede hovedstad Mogadishu den 8. februar - hvis det altså ikke udsættes igen i sidste øjeblik.

Sikkerheden er blevet dårligere

Men det kræver både optimisme og viden om de komplicerede magtstrukturer i landet, der er delt op i adskillige mere eller mindre selvstændige områder, og som ikke har været samlet under en nogenlunde normal regering i 26 år, at tro på bedre tider.

Den norske Somalia-ekspert Stig Jarle Hansen har fulgt Somalias sammenbrud, kriser og små opture i mange år. Han er en af dem, der godt kan se et vist håb for Somalias fremtid.

»Sikkerheden i landet er ganske vist blevet dårligere i de sidste par år efter en periode med fremgang, og regeringshæren kan ikke klare sig uden støtte fra de over 20.000 soldater i den afrikanske fredsstyrke«, forklarer Stig Jarle Hansen.

Efter opremsningen af de mange dårligdomme peger han så på lys i mørket, der gør, at landet måske alligevel kan kæmpe sig vej ud af moradset på Afrikas Horn.

Ros til nuværende præsident

»Under den nuværende præsident har man undgået egentlige kampe og stridigheder mellem de efterhånden mange forskellige mere eller mindre selvstændige regioner, og det er vældig positivt. Samtidig ser det ud til, at den nuværende præsident, Hassan Sheikh Mohamud, nu er favorit i valgprocessen, og et genvalg kan også have positiv effekter«, vurderer Stig Jarle Hansen.

Mohamud kom til magten i 2012 ved det seneste 'valg' i 2012, hvor en lille gruppe klanledere udpegede parlamentet, der så valgte præsidenten. Set i det perspektiv er det et fremskridt, at der denne gang har været over 14.000 somaliere med i den indirekte valgproces, der i øjeblikket er planlagt til at slutte den 8. februar.

Præsident Mohamud har efter Stig Jarle Hansens vurdering »måske gjort det lidt bedre, end den tidligere præsident«. Og eftersom netop den tidligere præsident, Sharif Sheikh Ahmed er den mest fremtrædende udfordre til præsidentposten vil den nuværende - alt andet lige - være at foretrække.

Verdens mest korrupte land

Blandt mange eksilsomaliere, der bejlede til præsidentposten ved det første valg i 2012, var den tidligere fredsaktivist Mohamud en af de få, der faktisk havde opholdt sig i landet under de mange borgerkrige.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Somalia indtager den absolutte sidsteplads i Transparency Internationals årlige liste over korrupte stater. Men også her kan man med god vilje spore en vis fremgang i den forstand, at det ifølge Stig Jarle Hansen nu er muligt at få folk til at krydse grænserne mellem de forskellige klaner - mod betaling.

»Det er naturligvis en lidt trist måde at få den proces i gang på«, tilføjer han.

Som i andre sammenbrudte stater er det ikke kun somalierne selv, der sidder med nøglen til stabilisering.

Mange fremmede interesser

For det første er soldaterne fra den Afrikanske Union i den FN-godkendte fredsstyrke Amisom afgørende i kampen for at holde de islamistiske ekstremister fra terrororganisationen al Shabab nede. Her et af problemerne, at to af de vigtigste lande, der bidrager med soldater er Somalias nabolande Kenya og Etiopien, der har hver deres strategiske interesser i Somalia.

Dertil kommer, at blandt andre EU har skåret i bevillingerne til fredsstyrken, hvilket har fået både Uganda og Burundi, der står for hovedparten af de øvrige soldater, til at true med at trække deres styrker hjem. Uden Amisom får den nyvalgte præsident mere end svært ved at holde al Shabab væk fra de større byer og strategiske veje og havne, som i dag er under regeringens kontrol.

Danmark støtter med hundrede af millioner

Mere diskret spiller en række af de rige Golfstater, Saudi Arabien og Tyrkiet en vigtig rolle. De støtter forskellige klaner og strukturer i det somaliske magtspil, og det gør de først og fremmest med store pengedonationer til forskellige formål.  Formålet med den støtte er ikke bare at fremme deres egne protegeers position men i ligeså høj grad at undgå fremgang for rivalerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Oven i det kommer FN's Unsom mission, der arbejder hårdt for at få gennemført præsidentvalget som et tegn på, at der fortsat kan ske politisk fremskridt i Somalia og en række vestlige landes forsøg på at stabilisere Somalia for at undgå eksport af terror og fortsatte flygtningestrømme fra landet.

Her er Danmark relativt set en stor bidragsyder. Fra 2012 til 2015 brugte udenrigsministeriet 200 millioner kroner om året på indsatsen i Somalia, hertil kom særlig humanitær bistand. I dag er landet fortsat en af de største modtagere af dansk stabiliseringshjælp.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden