Arkivfoto
Foto: Dk**ny** Tt**tok**/AP

Arkivfoto

I Somalia er det blodige kaos altid nærværende

New York Times’ Afrikakorrespondent besøgte i sidste uge Somalias hovedstad for første gang i flere år. Det første, han bemærkede, var, at der var sket fremskridt i byen. Men så lød den første eksplosion.

Da den første eksplosion flængede luften, kiggede mændene på hotellets terrasse op et øjeblik og kastede så et blik på hinanden – inden de fortsatte med at spise deres morgenmad. Mogadishu, Somalias hovedstad, har for længst vænnet sig til ubehagelige lyde, og ingen tog sig tilsyneladende videre af et højt brag et sted i nærheden.

Der skulle endnu en eksplosion, denne gang voldsommere, til at fange folks opmærksomhed. Der foregik et eller andet forfærdeligt.

Det fine førstehåndsindtryk krakelerede brat, da vi nåede hen til hospitalet

En håndfuld militsfolk, der bevogtede hotellet, hoppede om bord i en pickup bevæbnet med deres Kalasnjikov-geværer og ammunitionsveste, mens fotografen Tyler Hicks og jeg samlede vores udstyr – kameraer, notesblokke, skudsikre veste, pressekort, vandflasker – og steg ind i en pansret bil og smækkede døren hårdt i bag os. Vi satte kurs mod hospitalet.

Jeg har været i Mogadishu mange gange, men det her var mit første besøg i adskillige år, og da jeg ankom, slog det mig virkelig, hvor store fremskridt der ser ud til at ske i byen. Der var stadig masser af tegn på det kaos, der tidligere herskede i hovedstaden – smadrede huse, kratere og mure gennemhullet af skud – men der var også nye boligblokke, fyldte gademarkeder og nymalede butikker, der solgte fladskærms-tv’er. Det var ligefrem muligt at gå ud at spise pizza den første aften, hvilket jeg aldrig villet have turdet under mine tidligere besøg.

Men det fine førstehåndsindtryk krakelerede brat, da vi nåede hen til hospitalet.

Somaliske soldater foran en ødelagt bygning i begyndelsen af januar Jan 2017. en selvmordsbomber udløste en bombe tæt på hovedstadens lufthavn.
Foto: Farah Abdi Warsameh/AP

Somaliske soldater foran en ødelagt bygning i begyndelsen af januar Jan 2017. en selvmordsbomber udløste en bombe tæt på hovedstadens lufthavn.

Gulvet var glat af blod. Det strømmede ind med sårede, der blødte fra deres hoveder, ansigter, fødder, arme og rygge. Nogle var dækket af fint, hvidt støv fra sammenstyrtede vægge. Nogle lå på bårer, mens en hær af fluer kravlede rundt på deres sår. Nogle var tydeligvis i smerte.

Der var forvirring, vrede, råben og masser af sved.

Om jeg fortryder noget? Nej, Men det er måske tid til, at jeg finder mig noget andet at lave

Ved at tale med øjenvidner begyndte jeg at stykke sammen, hvad der var sket. Terroristerne havde slået til mod Hotel Dayah, der lå i en anden del af byen end vores. Først med en bombe og så med en gruppe mænd, der skød løs på hotellets gæster. Angrebet blev afsluttet med endnu en bombe.

Efter den uhyggelige målestok i Mogadishu, hvor terrorangreb flere gange har kostet 50 mennesker livet på et øjeblik, var tabstallet ved angrebet sidste onsdag ikke opsigtsvækkende. Myndighederne sagde senere på dagen, at omkring 13 mennesker var blevet dræbt, og cirka 50 såret. Ifølge BBC mistede næsten 30 mennesker livet.

Ingen af dem, jeg talte med på hospitalet, var i tvivl om, hvem der stod bag. Det må være al-Shabaab, sagde de med henvisning til den somaliske militante gruppe, der har terroriseret landet i årevis. Gruppen påtog sig senere skylden.

I et hjørne på hospitalet lå en ung mand med et ramponeret videokamera ved siden af sig. Han kunne lidt engelsk og sagde, at han havde det godt nok til at tale med os.

Han hed Mohamed Abdihakim og var freelancejournalist. Han levede af at filme de blodige angreb, der jævnligt rammer Mogadishu.

Da han hørte den første eksplosion, sprang han straks ind i en tuk-tuk, en motorcykeltaxi, og bad chaufføren om at køre ham hen til det sted, hvor man kunne se en røgsøjle stige op.

På vej derhen advarede en kollega ham over telefonen om, at det aldrig var en god idé at være første mand på stedet, når der lige var sket en angreb. Men den 28-årige og målrettede Mohamed Abdihakim sagde, han var nødt til at komme derhen. Det gjorde han også – lige da den anden bombe sprang.

I et hjørne på hospitalet lå en ung mand med et ramponeret videokamera ved siden af sig

Han stod sammen med nogle andre journalister og filmede de kaotiske scener, da eksplosionen slog dem alle til jorden. Han fik alvorlige skader på begge hænder.

»Om jeg fortryder noget? Nej«, sagde han fra sin hospitalsseng, hvor han lå med sine gazeindbundne hænder. »Men det er måske tid til, at jeg finder mig noget andet at lave«.

Der var tilsyneladende hundreder af mennesker på hospitalet, og der kom hele tiden flere til, i takt med at biler kørte op til bygningen for at aflevere nye ofre. Bevæbnede mænd skubbede os til side for selv at komme frem og pegede truende med deres våben på enhver, der stod i vejen.

Igennem de mere end 25 år, der er gået, siden den gamle nationale regering brød sammen, er Somalia, et af verdens fattigste lande, gået fra den ene krise til den anden: borgerkrige, hungersnød, pirateri, militante islamiske grupper. Men i de seneste år har det virket, som om der blev udkæmpet en anden slags krig, denne gang om selve Mogadishus sjæl, mellem indbyggerne, der forsøger at få et rigtigt liv og opleve en smule normalitet, og så de grupper, der har ødelæggelse og kaos som mål.

Fredsbevarende styrker fra Den Afrikanske Union har formået at stabilisere de store byer i de seneste år, de klanbaserede militser har skruet en smule ned for blusset. Der er investeret en del udenlandsk kapital, og livet er blevet bedre. Mange veje har ny belægning, og der findes nu fungerende gadebelysning, renserier og kontantautomater i landet, der ellers er blevet synonymt med anarki.

Somalia er i gang med at udpege en ny præsident, der skal vælges af parlamentet i løbet af de kommende uger. Talsmænd for myndighederne siger, at al-Shabaab har forsøgt at sabotere processen, og at gruppen angreb Hotel Dayah i sidste uge, fordi nogle nyvalgte politikere var indlogeret der. Gruppen har selv givet en tilsvarende forklaring på sin hjemmeside.

Ifølge myndighederne skete den første eksplosion, da en stor lastbilbombe blev detoneret ved porten til hotellets område. Herefter stormede fire bevæbnede mænd ind på hotellet, og den sidste eksplosion – fra en bombe i en varevogn – skete omkring et kvarter senere.

Tre af terroristerne blev ret hurtigt skudt, og den fjerde tog livet af sig selv med en selvmordsvest, siger myndighederne. På fotografier af mændenes lig ser de alle ud til at have været unge, måske endda teenagere.

Ifølge de første officielle oplysninger blev ingen embedsmænd eller politikere dræbt. Ofrene var hotelvagter, gæster og forbipasserende.

Oversættelse: Tonny Pedersen

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce