Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thibault Camus/AP
Foto: Thibault Camus/AP

Kinesiske turister var blandt de 250 i hallen i Louvre, hvor angrebet på soldaterne fandt sted. De blev, som det formentlig var hensigten, bange.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Franske medier: Angrebsmanden er egypter, som ankom på turistvisum

Terrorberedskab var effektivt under angreb på Louvre . Men mere terror kan være på vej med uoverskuelige politiske konsekvenser.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ung terrorist kaldte dramatiske og tragiske minder frem i Paris, da han i formiddags kl. 10 kastede sig frem mod en gruppe soldater, som bevogtede Le Caroussel du Louvre, indgangshallen til Louvre Museum i Paris. Ifølge flere vidner råbte han »Allahu akbar», mens han truede soldaterne.

Terroristen nåede at angribe og såre en soldat med en machete, inden han blev stoppet af fem skud fra patruljen. Andre soldater og museets personale satte omgående de nødplaner i gang, som skal sikre civile mod terror.

»Alt tyder på, at han ønskede at gøre det i en terroristisk sammenhæng«, sagde politimesteren i Paris, Michel Cadot. Terrorister har helt efter Islamisk Stats forskrifter angrebet soldater ved tidligere lejligheder.

Vi risikerer at opleve en 'terrorens dynamik'

Ifølge franske medier er der tale om en egyptisk statsborger født i 1988. Han kom til Frankrig i januar fra Dubai på et turistvisum, og han er ukendt af politiet.

Situationen var under kontrol på ganske kort tid, mens den hårdt sårede terrorist og soldaten blev evakueret. Alle sale i museet blev lukket, de besøgende blev omgående placeret i sale uden vinduer, og soldater tog sig af de 250 besøgende, som opholdt sig i hallen.

Flere museumsgæster talte efter terroraktionen om nervøse øjeblikke, og personale i butikker over for Louvre gemte sig i bagbutikker, da de hørte de første skud. En ansat i en af restauranterne under Louvre siger til flere nyhedsbureauer, at »evakueringen foregik i ro og orden«.

Derimod risikerer det politiske efterspil at blive højrøstet knap tre måneder før præsidentvalget.

»Begivenheden viser, at den islamistiske terrorismes gift langtfra er udryddet, og at vores ledende politikere ikke forstår situationens alvor. Vi må tage radikale forholdsregler mod denne svøbe«, lyder det fra lederen af partiet Front National, Marine Le Pen.

Frygter ’terrorens dynamik’

Terroraktionen i går var dømt til at mislykkes. Louvre er sammen med Eiffeltårnet, Triumfbuen og de parisiske lufthavne nogle af de bedst bevogtede og mest overvågede steder i Frankrig.

Omkring halvdelen af de 7.000 soldater, som udgør operation Sentinelle (Operation Vagtpost), er koncentreret i Paris, og dertil kommer politi.

Operation Sentinelle trådte i kraft efter terroraktionerne i november 2015, og Frankrig er fortsat i undtagelsestilstand.

Flere politikere og eksperter peger på, at angrebet bekræfter terroristernes vilje til at slå til på steder, hvor den psykologiske og mediemæssige gennemslagskraft er maksimal. Det var også tilfældet i september sidste år, da en gruppe unge kvinder anbragte flere gasflasker i en bil nær katedralen Notre Dame i Paris med henblik på at sikre den maksimale opmærksomhed omkring aktionen.

Der kommer flere aktioner, siger terrorekspert og forsker i kriminologi Alain Bauer til avisen Le Figaro. »Truslen er mere diffus end nogensinde ... Vi risikerer at opleve en ’terrorens dynamik’, en serie begivenheder, hvis spektakulære effekt vil styrke terroristerne«.

Hjemvendte jihadister

Parlamentarikeren og eksdommeren Georges Fenech, der har udarbejdet en betænkning om indsatsen mod terrorismen, er betænkelig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi skal ikke glemme, at flere hundrede jihadister ventes at vende tilbage til Frankrig«, sagde han i går til radiostationen France Inter med henvisning til de omkring 700 franskmænd, som kæmper under Islamisk Stats flag i Syrien og Irak.

Alain Bauer foreslår at sætte de hjemvendte i karantæne med henblik på en grundig efterforskning. Ifølge ham gælder det derefter om at isolere farlige elementer og bringe dem for retten, mens andre blot skal være under overvågning og ’afradikalisering’.

Begivenhederne viser, at den islamistiske terrorismes gift langtfra er udryddet, og at vores ledende politikere ikke forstår situationens alvor

Turismen, som ikke har rejst sig efter angrebene i 2015, vil igen blive ramt, frygter repræsentanter for restauranter og hoteller, og de psykologiske konsekvenser er betragtelige. Pariserne – og besøgende i byen – bliver endnu en gang mindet om, at den sandsynligvis er terrormål nummer et i verden.

Angrebet minder også om, at terrorismen bliver en del af valgkampen.

Det er en gave til Marine Le Pen, leder af det indvandrerfjendtlige parti Front National, som indleder sin valgkamp med en kongres i Lyon i dag. Hun kræver lukning af moskeer med »islamistiske sympatier«, overvågning af muslimske foreninger i indvandrerkvarterer og forbud mod imamer fra lande som Qatar, Saudi-Arabien og Pakistan i Frankrig.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden