Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Oliver Berg/dpa/AP Images/Oliver Berg/picture-alliance/dpa
Foto: Oliver Berg/dpa/AP Images/Oliver Berg/picture-alliance/dpa

Danmark er i disse år ved at stable en egentlig cyber-angrebskapacitet på benene i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Holland og Frankrig frygter for russisk cyberangreb, når de går til valg

Holland forbyder stemmeoptælling med computere ved valget i marts.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frygten for især russiske cyberangreb i forbindelse med de forestående valg i Holland og Frankrig får nu myndighederne i begge lande til at gribe ind. Det sker meget konkret i Holland, hvor regeringen forbyder kommunerne at bruge computere i forbindelse med stemmeoptællingen, hvis computerne har forbindelse til internettet.

I Frankrig anklager centrumkandidaten Emmanuel Macrons nærmeste medarbejdere Rusland for at stå bag en række cyberangreb på bevægelsen ’En Marche’, som støtter Emmanuel Macron, og USA’s forsvarsminister, James Mattis, talte under et Nato-møde i går åbent om russisk indblanding i valg.

»Lige nu er der meget lidt tvivl om, at de enten har blandet sig eller forsøgt at blande sig i en række valg i demokratiske lande«, sagde han.

Indtil nu har præsident Trump forsøgt at nedtone mistankerne om russisk indblanding i USA’s præsidentvalg.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkender også truslen. »Jeg ved fra kolleger i Tyskland, Frankrig og Holland, som har nært forestående valg, at bekymringen er temmelig stor«, lød det fra ham i går.

Den franske regering tager sagen dybt alvorligt. Præsident François Hollande har bedt sin sikkerhedstjeneste om at »tage de nødvendige skridt til, at hele vores demokratiske proces bliver respekteret«, og udenrigsminister Jean-Marc Ayrault nævner direkte Rusland.

»Efter det, der skete i USA, vil vi ikke acceptere nogen form for indblanding i vores valgproces, hvad enten det kommer fra Rusland eller en anden stat«, udtalte han onsdag.

De russiske myndigheder afviser beskyldningerne.

»Vi har ikke og har aldrig haft til hensigt at blande os i et lands indre anliggender, og slet ikke dets valgproces«, siger talsmanden for Kreml, Dmitrij Peskov.

Russiske medier henviser til, at de hollandske myndigheder ikke har meldt om cyberangreb. Men de programmer, der bruges til stemmeoptællingen, er meget sårbare over for angreb, hed det i januar i et program på radiostationen RTL med flere eksperter som kilder.

Derfor handler de hollandske foranstaltninger først og fremmest om at forebygge.

»Jeg kan ikke udelukke, at stater vil forsøge at påvirke de politiske beslutninger og opinionen i Holland«, skrev indenrigsminister Ronald Plasterk onsdag i et brev til parlamentet, og i et interview med RTL gik han endnu videre:

»Nu har vi indikationer på, at russerne kunne vise interesse, og derfor må vi ved det kommende valg vende tilbage til den gode gammeldags pen og papir«.

Vi må vende tilbage til den gode gammeldags pen og papir

Valget i Holland risikerer at blive en tæt affære. Geert Wilders’ indvandrerfjendtlige parti ligger ifølge meningsmålinger til at blive landets største parti med 27-31 af parlamentets mandater mod 23-27 til regeringschef Mark Ruttes liberale. Parlamentets underhus har 150 medlemmer.

Ligesom Marine Le Pen i Frankrig taler Geert Wilders varmt for at ophæve EU’s sanktioner mod Rusland.

Mark Rutte afviser at danne en regering med Geert Wilders. Han skal derfor samle en koalition, og hvert mandat kommer til at tælle i de sandsynligvis vanskelige koalitionsforhandlinger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Russere eller drengestreger?

I Frankrig hævder generalsekretær Richard Ferrand fra Emmanuel Macrons bevægelse ’En Marche’, at bevægelsens site har været udsat for 4.000 angreb på en måned. Emmanuel Macron er stærkt kritisk over for Ruslands forsøg på at svække Nato, mens hans vigtigste modkandidater ønsker et samarbejde med Rusland.

Det var lukket ned af kræfter udefra i ni minutter, samme dag som Richard Ferrand offentliggjorde et åbent brev i avisen Le Monde med titlen »Lad ikke Rusland destabilisere præsidentvalget«.

Kredse omkring ’En Marche’ anser denne hændelse for at være en ren provokation, og de påstår, at en række af angrebene kommer fra Ukraine, hvorfra en del af Ruslands aktiviteter på nettet udgår.

Men flere eksperter advarer mod paranoia. ’En Marche’s site er bygget på en version af programmet Wordpress, som er forældet og sårbar. Ifølge nyhedsmagasinet l’Obs advarede konsulenttjenesten Zataz allerede i januar ’En Marche’ mod at bruge den forældede version, men intet er sket. Derfor kan flere stå bag angrebene, siger Damien Bancal fra Zataz til l’Obs.

»Det kan være en politisk modstander eller en knægt, som morer sig med at angribe præsidentkandidaternes sites«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden