Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Præsident Donald Trump har udpeget generalløjtnant H.R. McMaster som ny national sikkerhedsrådgiver, efter Michael Flynn i sidste uge måtte forlade stillingen.
Foto: Susan Walsh/AP

Præsident Donald Trump har udpeget generalløjtnant H.R. McMaster som ny national sikkerhedsrådgiver, efter Michael Flynn i sidste uge måtte forlade stillingen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump udpeger ny sikkerhedsrådgiver i stedet for ham, som pludselig måtte gå

Den amerikanske præsident har her til aften dansk tid udpeget generalløjtnant Herbert Raymond McMaster som ny national sikkerhedsrådgiver.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Præsident Donald Trump udpeger den 54-årige militærmand og generalløjtnant Herbert Raymond McMaster som ny sikkerhedsrådgiver. En mand, som præsidenten beskriver som en »mand med et enormt talent og en enorm erfaring«.

Det skriver The New York Times mandag aften dansk tid.

»Han er højt respekteret af alle i militæret, og vi er meget beærede over at have ham«, sagde Donald Trump på et pressemøde umiddelbart efter udnævnelsen.

På pressemødet fik også McMaster taletid, som han valgte at bruge til at udtrykke sin »taknemmelighed« for præsidentens valg.

»Jeg ser frem til at slutte mig til holdet bag den nationale sikkerhed, samt at gøre alt jeg kan for at fremme og beskytte det amerikanske folks interesser«, sagde H.R. McMaster.

Udnævnelsen sker, efter Donald Trump i sidste uge måtte se sin oprindeligt udpegede sikkerhedsrådgiver Michael Flynn forlade sin stilling, da det kom frem, at han inden sin tiltrædelse havde talt med russiske regeringsrepræsentanter om at slække på USA's sanktioner mod Rusland.

The New York Times beskriver H.R. McMaster som en »bredt respekteret militærstrateg«. Han gjorde ifølge avisen opmærksom på sig selv første gang, da han kritiserede USA's militære topledelse for deres beslutninger under Vietnamkrigen, og han har derudover kritiseret daværende præsident George W. Bushs måde at gå i krig i Irak.

Valget af McMaster tilføjer endnu en i rækken af tidligere militærfolk, der træder ind i Donald Trumps kreds af rådgivere og ministre.

Førnævnte Michael Flynn var pensioneret højtstående general, ligesom forsvarsminister Jim Mattis er det. De to andre, der har været i betragtning til stillingen, er ifølge The New York Times også tidligere seniorofficerer i det amerikanske militær.

Donald Trump offentliggjorde valget af McMaster ved sin ferieresidens i Florida, hvor han også præsenterede generalløjtnant Keith Kellogg som stabschef i det nationale sikkerhedsråd. Han kommer fra en stilling som sikkerhedsrådgiver for Trump og erstatter Craig Deare, der blev fyret i fredags.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden