Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Torsdag holdt præsident Trump tale på et nybygget hangarskib om de øgede bevillinger til forsvaret. Men den historie druknede i afsløringerne af justitsminister Jeff Sessions usandheder.
Foto: Steve Earley/AP

Torsdag holdt præsident Trump tale på et nybygget hangarskib om de øgede bevillinger til forsvaret. Men den historie druknede i afsløringerne af justitsminister Jeff Sessions usandheder.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Twittermania: Trump, for pokker, nu gik det lige så godt

Sidste uge begyndte med en sjælden Trump-succes. Men det blev hurtigt grå hverdag igen for den amerikanske præsident.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor længe var Adam i Paradis?

Det giver Det Gamle Testamente faktisk ikke noget svar på. Men måske længere tid end Donald Trumps stab fik lov at opholde sig i himlen.

Hvilket til gengæld kan gøres ret præcist op: Fra tirsdag i sidste uge ved 21-tiden lokal amerikansk østkyst-tid til tidligt lørdag morgen.

Da præsident Trump tirsdag aften forlod talerstolen efter at have talt til Kongressen, kunne man næsten høre det lettelsens suk, der gik gennem præsidentens stab og Det Republikanske Parti.

For for første gang i de seks uger, Trump har været ved magten, holdt han, hvad mange journalister og kommentatorer kaldte en 'præsidentiel' tale, hvor han talte om politik og reformer i en for ham usædvanlig forsonligt tonefald i stedet for at svine sine modstandere til.

Talen høstede roser, ikke alene fra republikanerne og højrefløjens medier, men også fra aviser og tv-stationer som New York Times og CNN, som indtil da stort set kun havde haft kritiske bemærkninger tilovers for Trumps måde at forvalte præsidentembedet på.

»En skidt fyr«

Men, som Kristian Madsen, Politikens korrespondent i USA, spurgte i en analyse af Trumps tilsyneladende kursændring:

»Hvad sker der med de nye forsonlige diplomatiske toner, når hverdagen melder sig, og Trumps fingre igen danser hen over tastaturet i de sene nattetimer i Det Hvide Hus?«.

Det fik vi svar på lørdag - bortset fra, at Trump ikke befandt sig i Washington, men i, hvad præsidenten selv kalder 'den sydlige udgave af Det Hvide Hus' - Donald Trumps ferieresidens i Palm Beach, Florida.

Tilsyneladende ud af det blå tweetede præsidenten herfra, at telefoner i Trump Tower i New York - hovedkvarter for Trumps valgkampagne - under valgkampen var blevet aflyttet efter ordre fra den daværende demokratiske præsident Barack Obama, angiveligt med henblik på at finde noget, som kunne kompromittere Trumps muligheder mod Hillary Clinton.

Tweetet blev hurtigt fulgt op af tre andre tweets, hvor Trump kaldte den påståede aflytning for »et nyt lavpunkt«, »en stor sag for en god advokat«, sin forgænger for »en skidt (eller syg) fyr« og i øvrigt sammenlignede det hele med Watergate-affæren, som tilbage i 1970'erne fældede præsident Richard M. Nixon.

Hvis der er noget om beskyldningerne, vil det være en skandale, som vil få selv de sager, som Trumps egen administration i øjeblikket slås med, til at blegne. Men - og man havde nær sagt: som sædvanlig var præsidentens påstande ikke understøttet af nogen form for dokumentation.

FBI: Ikke os

Kevin Lewis, tidligere talsmand for Barack Obama, benægtede lørdag eftermiddag, at Det Hvide Hus på nogen måde skulle have været involveret i aflytning af Trump Tower.

»Det var et kardinalpunkt for Obamas administration, at ingen fra Det Hvide Hus' stab nogensinde blandede sig i uafhængige undersøgelser, iværksat af Justitsministeriet. Derfor har hverken præsident Obama eller nogen fra Det Hvide Hus' stab nogensinde bestilt en overvågning af en amerikansk borger. Enhver påstand om det er simpelthen falsk«, skrev Kevin Lewis ifølge Washington Post i en udtalelse.

Aflytninger eller overvågninger af amerikanske statsborgere kræver en dommerkendelse fra en domstol. Men der blev ikke givet nogen tilladelser til aflytninger af hverken Trump eller folk fra hans kampagne, forsikrede James R. Klapper Jr., tidligere direktør for Den Nationale Efterretningstjeneste.

»Der var ingen aflytnings-aktivitet rettet mod præsidenten, da han var kandidat, eller mod hans kampagne«, sagde han søndag morgen til tv-stationen NBC.

Senere søndag bad FBI's chef James B. Comey - som også var FBI-chef under Obama - det amerikanske justitsministerium om at afvise præsidentens påstand: At Obama i sin tid skulle have beordret aflytning af telefoner i Trump Tower.

Selvsagt forsøgte de amerikanske medier i løbet af weekenden at få Det Hvide Hus til at fremlægge dokumentation for præsident Trumps påstande, men forgæves. Det Hvide Hus' pressesekretær Sean Spicer henviste søndag ifølge Washington Post til »rapporter« om »potentielt politisk motiverede undersøgelser« under 2016-valgkampen - undersøgelser som Spicer kaldte »foruroligende«. Men tættere på noget, der bare minder om beviser, kom præsidenten eller hans stab ikke.

Men hvad var det så for rapporter, pressesekretæren henviste til?

Den britiske forbindelse

Efter alt at dømme skal baggrunden for Donald Trumps udfald mod Obama findes i et radioprogram torsdag, 'The Mark Levin Show'. Her påstod værten Mark Levin, at præsident Obama havde brugt »den føderale regerings beføjelser« til at aflytte Trump. »En stor skandale«, sagde Mark Levin, der er kendt for at høre til på højrefløjen, til sine lyttere.

Og hvor havde radioværten så sin viden fra?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der skal vi tilbage til november sidste år, umiddelbart inden det amerikanske præsidentvalg, skriver The Guardian. Her stod Louise Mensch, tidligere britisk parlamentsmedlem for de konservative og nu bosiddende i New York, bag noget af et scoop. Mensch arbejder for Murdoch-mediet News Corp og er i øvrigt erklæret modstander af Donald Trump. Hun bragte historien om, at en domstol havde givet tilladelse til, at efterretningstjenesten FBI overvågede amerikanske statsborgere med det formål at afdække, om der havde været kontakter mellem russiske banker og Trumps organisation.

To måneder senere bragte BBC en historie, som støttede Menschs historie. Men i januar kunne den britiske avis The Guardian så rapportere, at domstolen aldrig havde givet overvågningstilladelsen til FBI, angiveligt fordi efterretningstjenestens ansøgning ikke var præcis nok.

Hvilket altså ikke afholdt radioværten Mike Levin fra at gå videre med Louise Menschs oprindelige historie og nu med den (opstrammede) vinkel, at det skulle være Obama og hans stab, som direkte stod bag aflytninger af Trumps kampagne.

Ifølge New York Times greb det ultrahøjreorienterede nyhedsmedie Breitbart News så historien og kørte videre med den. Fra Breitbart News til Donald Trumps ører er der kun ganske kort afstand. For Trumps chefstrateg og vel nok nærmeste rådgiver hedder Stephen K. Bannon, og han er tidligere chef for Breitbart News. Og som alle efterhånden ved: Endnu kortere er afstanden fra Trumps ører til de fingre, han tweeter med.

»Præsidenten var pissesur«

At Donald Trump i lørdags vendte tilbage til sit gamle jeg efter en kort flirt med rollen som den forsonlige præsident for alle amerikanere, har flere amerikanske medier hen over weekenden forsøgt at give en forklaring på. Og den er i komprimeret form og al sin enkelthed, at præsidenten forsøger at tweete opmærksomheden væk fra de lortesager, som hele tiden popper op. Fordi hans egen stab tilsyneladende ikke er i stand til det.

AP beskriver, at Trump oven på tirsdagens vellykkede tale var meget frustreret over, at successen ikke lagde en dæmper på de mange beskyldninger om, at Trumps rådgivere har haft (for) tætte forbindelser med Rusland. Og på et møde i Det Ovale Kontor fredag gav Trump ifølge en anonym kilde sine nærmeste rådgivere tørt på, fordi de ikke var i stand til i højere grad at kontrollere og inddæmme beskyldningerne.

Også Washington Post gik søndag tæt på præsidentens frustrationer. Med blandt andre en af præsidentens venner, Christopher Ruddy, chef for den konservative medievirksomhed Newsmax, som kilde, beskrev avisen, hvordan Trump om lørdagen - efter at have tweetet om sine beskyldninger mod Obama - var vred.

»Han var pissesur. Jeg har ikke set ham så vred før«, fortalte Ruddy, som lørdag spillede en runde golf med præsidenten.

I alt har Washington Post talt med 17 kilder - kongresmedlemmer, medlemmer af Det Hvide Hus' stab og Trumps venner. Mange af dem med løfte om anonymitet. Og de tegner, som AP, billedet af en præsident, der i stigende grad er ved at gå ud af sit gode skind over, at skandalesager og afsløringer fuldstændig tager luften ud af, hvad Trump og inderkredsen omkring ham opfatter som reelle politiske tiltag.

Som da Trump sent tirsdag aften vendte tilbage til Det Hvide Hus efter talen til Kongressen. Her blev han modtaget af sin jublende stab, som endelig følte, at præsidenten nu havde kontrol over tingene. Trump havde endda afstået fra at tweete i forbindelse med sin tale - hvilket staben, der hele tiden kæmper for at gennemføre en sammenhængende kommunikation udadtil, opfattede som en lille sejr.

»Han havde ramt plet, og han vidste det«, sagde præsidentens rådgiver Kellyanne Conway til Washington Post.

Støtterne er tavse

Men glæden varede kun knap 24 timer. Så sprang nyheden, også i Washington Post, om, at justitsminister Jeff Sessions i to tilfælde havde mødtes med Ruslands ambassadør i USA. Noget, Sessions havde benægtet, da han blev afhørt af et kongresudvalg i forbindelse med sin godkendelse som minister.

Det tog fuldstændig luften ud af Trumps besøg torsdag på et nybygget hangarskib i havnebyen Newport. Her var det meningen, at præsidenten, iført sporty vindjakke og flådekasket, skulle have fået maksimalt mediemæssigt udbytte af sin udmelding om stærkt forøgede bevillinger til militæret. Men begivenheden blev mere eller mindre overskygget af historien om Jeff Sessions' russiske forbindelse.

Så var det, at Donald Trump, som også AP og andre amerikanske medier beskrev det, eksploderede på et stabsmøde fredag formiddag. Og derpå drog til Palm Beach, Florida, for at holde weekend på afstand af trakasserierne i Washington.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Søndag steg præsidentens humør, da han så, hvordan hans tweets om aflytningerne stjal dagsordenen. Men da det i løbet af søndagen viste sig, at kun få republikanere støttede ham i beskyldningerne mod Obama og dennes stab, faldt humøret igen til nulpunktet, skrev blandt andet New York Times.

Den republikanske senator Marco Rubio udtrykte årsagen til sin manglende støtte således i tv-udsendelsen 'Meet the Press' på NBC:

»Jeg har ikke noget indblik i, præcis hvad han refererer til. Det er præsidenten, der har sagt det, og nu er det Det Hvide Hus, der må svare på, præcis hvad han refererer til«.

Det svar venter verden så på.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden