Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere: Et farvel til IS er ikke et farvel til frygten

Kan verden ånde lettet op, når Islamisk Stat (IS) bliver nedkæmpet i irakiske Mosul? Nej. Kan IS blive en endnu farligere kilde til international terror? Måske.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

IS-bevægelsen skabte massiv frygt, da den erobrede et enormt territorium i Irak og Syrien og udråbte sit eget ekstremistiske kalifat. Skal vi nu droppe frygten for IS, fordi bevægelsen bliver nedkæmpet i storbyerne Mosul og Raqqa og mister sit kalifat?

»Jo mindre territorium, des mere farlig«, vurderer sikkerhedsforskeren Mehmet Nesip Ogun i det amerikanske magasin The National Interest.

»Det er tydeligt, at Isis opfordrer folk over hele verden til at slutte sig til sin sag. Hvis et menneske ikke kan flygte til Irak eller Syrien, kan han udføre terrorangreb i Europa eller Amerika«, advarer Mehret Nesip Ogun.

IS: Enhver kan begå terror

IS-bevægelsen lever – uanset krigens gang – allerede sit eget liv i den internationale offentlighed med egne webbaserede medier på arabisk, engelsk, fransk, tyrkisk og russisk. Og det militære nederlag i Irak og Syrien kan styrke oplevelsen af undertrykkelse og kilder til bitterhed i helt andre samfund. I sit seneste magasin på tyrkisk, Konstandiniyye, skriver IS:

»Man behøver ikke være en militærekspert eller en kampsportsmester eller så meget som eje en pistol eller riffel for at gennemføre en massakre eller at dræbe og såre adskillige vantro og terrorisere en hel nation. . . . det overordnede formål med enhver terroraktion er at skabe rædsel og elendighed blandt Allahs fjender«.

I den arabiske verden skabte Islamisk Stat et kalifat på størrelse med England – på tværs af Iraks og Syriens hidtidige grænser.

I Vesten skabte terrorbevægelsen frygt ved dels at tiltrække omkring 35.000 frivillige fra muslimske samfund fra hele verden – frivillige, som efter krigsdeltagelse i Syrien og Irak kunne vende hjem med en uhørt voldsparathed.

IS fik forskere og regeringer til at overveje, om en egentlig ny stat var skabt? Kalifatets præstestyre tog faktisk ansvar på sig, etablerede både et afgiftssystem og tilløb til en begrænset offentlig velfærd, skabte sit eget retssystem med drakoniske afstraffelser og stræbte efter anerkendelse som en stat blandt andre stater.

I 2014 lignede det en territorial succes. Siden har IS gradvis måttet opgive de irakiske storbyer Ramadi, Falujah og Tikrit – og kæmper nu for at overleve i Mosul, Iraks næststørste by. Den øverste emir, Ibrahim Baghdadi, skal være flygtet ud i ørkenen og bruger nu angiveligt sine kræfter på at holde sig selv i live, efter at han har opfordret sine jihadister til at kæmpe, flygte eller begå selvmord.

Vreden er der stadig

I Irak kan et nederlag koste kalifatets soldater og håndlangere livet. Men den vrede mod Bagdad, som skabte IS, vil ikke forsvinde.

De sunnimuslimske arabiske provinser i det nordlige Irak vil stadig være hjemsted for en stor befolkningsgruppe, som føler sig ringeagtet, dårligt repræsenteret i magtens centrum og socialt og økonomisk svigtet. Og ekstremister vil stadig kunne rekruttere våbenføre aktivister under nye flag til kamp mod Bagdad, udenlandske militærstyrker og den arabiske verdens magthavere.

Om Ibrahim Baghdadi har magten i Mosul eller Raqqa, kan vise sig ligegyldigt for de vrede, frustrerede mænd og kvinder, som har grund til at føle sig svigtet og er parate til at handle derefter.

Fem scenarier for fremtiden

Det territoriale nederlag efterlader fem mulige scenarier, vurderer James L. Gelvin, professor i mellemøstlig historie i webmagasinet The Conversation:

Scenario 1: IS-bevægelsen kan gå under jorden for at dukke op i samme område senere. Gelvin tvivler på, at magthavere i Irak og Syrien vil tillade så destruktive kræfter at mobilisere sig på ny.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Scenario 2: Kalifatet kan dukke op i andre kriseramte samfund. Bevægelsen har allerede inspireret til militser – eller inspireret militser andre steder – til at kæmpe under Islamisk Stats flag, som det i denne uge skete, da terrorister i IS’ navn angreb et hotel i Kabul i Afghanistan.

Scenario 3: IS kan kæmpe videre som en undergrundsbevægelse i Irak ligesom Taleban i Afghanistan. Det vil gøre IS til én milits blandt flere, delvis drevet af et ønske om hævn.

Scenario 4: IS-krigerne kan give op. Muligt, mener Gelvin. Jihadisterne kan droppe kampen eller slås for andre bevægelser og andre beslægtede formål. Sådan er det hyppigt gået for al-Qaedas krigere.

Scenario 5: Tidligere IS-krigere kan fortsætte deres attentater uden støtte fra IS-bevægelsen. ’Forstyrrede individer’ vil aldrig forsvinde fra verden. Men historisk har anarkistisk vold ikke overlevet over længere tid, mener James L. Gelvin. Det betyder ikke, at inspiration til vold nødvendigvis vil dø ud – men IS-bevægelsen vil måske.

Sikkerhedsforskeren Mehret Nesip Ogun opfordrer til, at verden umiddelbart forbereder sig på »omsiggribende terror, fordi det er alt, hvad der er tilbage i (IS’) arsenal – i endnu højere grad fordi IS-bevægelsen i lyset af nederlaget på slagmarken vil være nødt til at retfærdiggøre sin eksistens og vise styrke«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden