Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Antoine Deltour (midt i billedet med briller) ankommer i december 2016 til appelsagens første retsmøde i en sværm af demonstranter og pressefotografer.

Antoine Deltour (midt i billedet med briller) ankommer i december 2016 til appelsagens første retsmøde i en sværm af demonstranter og pressefotografer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antoine og Raphaël bragte hemmelige skatteaftaler frem i lyset - nu bliver de straffet

De to whistleblowere bag LuxLeaks får betinget fængselsstraf og bøder ved appelret i Luxembourg. Dommen mødes med protester.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De fleste er enige om, at de gjorde samfundet en tjeneste ved at røbe hemmeligheder fra deres arbejdspladser.

Alligevel bliver de straffet for det.

Appelretten i Luxembourg har netop afsagt dom i sagen mod de to whistleblowere, Antoine Deltour og Raphaël Halet.

Med dokumenter, som de stjal på deres arbejdsplads hos revisionsfirmaet PwC i Luxembourg, afslørede de, hvordan Luxembourg gennem hemmelige aftaler med multinationale selskaber stjæler milliarder af skattekroner fra de øvrige EU-lande.

Straffen sat ned

I den første retssag i sommeren blev de idømt betinget fængsel i henholdsvis 12 og ni måneder, samt bøder på 1.500 og 1.000 euro.

Begge ankede dommen for at blive frifundet med henvisning til, at de gjorde samfundet en tjeneste med deres afsløringer.

Det lykkedes ikke, men appelretten har nedsat den betingede fængselsstraf til seks måneder for Deltour, mens Halet slipper for betinget fængsel. Begge bøder er uændrede.

Straframmen for de forbrydelser, som de har tilstået, går op til 10 års ubetinget fængsel.

Den franske journalist Edouard Perrin, som modtog de lækkede dokumenter i første omgang, blev også ved appelretten frifundet.

Straffen til de to whistleblowere bliver mødt med omfattende protester.

Vestager: Vigtigt at sige fra

EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager lagde tirsdag forud for dommen ikke skjul på, at Deltour og Halet efter hendes opfattelse ikke burde straffes, men sagde, at hun intet kunne gøre for dem.

»Når folk finder ud af at noget ikke er, som det bør være, er det vigtigt at de fortæller om det. Så kan myndighederne bedre gøre, hvad de skal«, sagde Vestager til AP.

Både Halet og Deltour har fortalt, at de stjal og lækkede dokumenterne, fordi de fandt de hemmelige skatteaftaler urimelige.

Kofod: En skandale

Jeppe Kofod (S), medlem af Europa Parlamentet og ordfører for Europa-Parlaments Særlige Skattesnydsudvalg, kalder appelrettens dom »en skandale«.

»De har afsløret forhold, som EU-Kommissionen har fastslået er ulovlige - men de bliver selv dømt som forbrydere. De burde tværtimod hyldes som helte, og beskyttes«, mener Jeppe Kofod.

»Luxembourg holder fast i, at loven gør det nødvendigt at straffe de to whistleblowere. Men Luxembourg skulle hellere se at få ryddet op i deres eget morads af skatteomgåelse«, mener Kofod.

LuxLeaks brød løs 4. november 2014, da 31 medier - blandt dem Politiken - på én gang indledte de afslørende historier, som kunne hentes ud af i alt 548 aftaler med skattemyndighederne i Luxembourg.

Aftalerne sikrede at en stribe store, multinationale selskaber som Ikea, Amazon og iTunes kunne sende penge, som de havde tjent i andre EU-lande, næsten skattefrit gennem Luxembourg og videre til skattelylande som Bermuda og Cayman Islands.

Det var to medarbejdere hos et af verdens største revisionsfirmaer, PwC, som hver for sig lækkede dokumenterne til den franske tv-journalist Edouard Perrin.

Perrin lavede selv to tv-udsendelser om nogle af de hemmelige aftaler, men valgte derefter at overlade materialet til den internationale organisation af undersøgende journalister, ICIJ, som fik skandalen til at rulle over hele Europa.

Ny EU-formand i krise

Afsløringerne begyndte blot tre dage efter, at en ny EU-kommission med Jean-Claude Juncker som formand var trådt til.

Sagen var kritisk for EU-formanden, fordi de hemmelige skatteaftaler blev indgået, mens han var premierminister og/eller finansminister i Luxembourg, og dermed havde det øverste ansvar. I de år benægtede Jean-Claude Juncker energisk, at Luxembourg var et skattely, en påstand der med LuxLeaks blev afsløret som usand.

Det blev også afsløret, hvordan Jean-Claude Juncker selv havde involveret sig aktivt i aftalerne, blandt andet da store skatterabatter  lokkede internetgiganten Amazon til Luxembourg.

Der lød krav om at Juncker skulle gå af som formand for EU-kommissionen, men han overlevede en mistillidsafstemning i EU-Parlamentet og sidder som bekendt stadig den på magtfulde post.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Anklageren undskyldte

Det sker ikke hver dag, at anklageren i en retssag nærmest undskylder, at han forsøger at få de tiltalte straffet.

Men det gjorde vicestatsadvokat David Lentz, da han i juni i fjor kom med sine afsluttende bemærkninger i den første retssag.

Han anerkendte, at de tre på anklagebænken havde afsløret »visse tvivlsomme metoder« hos Luxembourgs myndigheder. Men de havde ikke desto mindre overtrådt loven, sagde han.

»Vi er her for at skabe retfærdighed. De må dømmes for det, de gjorde, og derfor bliver den retssag nødt til at finde sted. Sagen er ubehagelig, men mit job er at beskytte samfundet mod alle slags lovovertrædelser«, sagde David Lentz.

Anklagerens dilemma var til at få øje på: Det er hævet over tvivl, at Deltour og Halet har overtrådt Luxembourgs love ved at stjæle informationer og dele dem med medier i strid med arbejdsgiverens, PwC's, ønsker.

Til gavn for almenvellet

På den anden side er det, i hvert fald i den politiske verden, også indlysende, at de handlede til gavn for almenvellet: De påpegede huller og svagheder, som EU-systemet siden har arbejdet på at reparere med ny lovgivning.

Men Luxembourg har ikke en lov som beskytter whistleblowere. Derfor måtte anklageren på en gang kræve Antoine Deltour og Raphaël Halet straffet, og samtidig beklage, at han gjorde det.

Blandt de love, der er på vej som en direkte følge af afsløringerne i LuxLeaks er en pligt for store multinationale selskaber til at rapportere land for land hvor mange penge de tjener, og hvor meget de betaler i skat.

Det skal gøre det lettere at afsløre, om de med ufine metoder flytter overskud fra lande med høj skat til lande, hvor de slipper billigere.

Samt en lov som forpligter EU-landene til at oplyse hinanden om deres skatteaftaler med store virksomheder.

Den pligt har landene faktisk i forvejen.

Lande holder på hemmelighederne

Gennem 19 år har der eksisteret en såkaldt Code of Conduct Group (CoCG) om selskabsskat, hvor embedsmænd fra alle EU-lande jævnligt mødes for at udveksle oplysninger om for eksempel særlige skatteaftaler med store virksomheder.

Men Luxembourgs aftaler med multinationale selskaber, som blev afsløret med LuxLeaks, var aldrig blevet nævnt i CoCG.

Det samme gælder de aftaler om skatterabat til store selskaber i Holland, Irland og Belgien, som EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager siden 2014 har forsøgt at få dømt som ulovlig statsstøtte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bruger vetoretten

Dermed er det afsløret, at EU-landene under den formelle overflade ikke er villige til at røbe for hinanden, når de laver særaftaler med store virksomheder.

Når CoCG skal træffe beslutninger, kræver det enstemmighed. Det betyder, at hvert enkelt land har vetoret, og den mulighed har både Luxembourg, Holland og Irland benyttet sig flittigt af til at forhindre, at arbejdet for at fjerne uheldig skattekonkurrence kommer ud af stedet. Det viser interne dokumenter fra CoCG's arbejde, som Politiken er i besiddelse af.

»CoCG er afsløret som en fiasko«, siger Jeppe Kofod, medlem af Europa Parlamentet for (S).

Europa Parlamentet diskuterede så sent som tirsdag i denne uge, hvordan det åbenlyst ineffektive CoCG kan bringes til at fungere efter hensigten.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden