Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
En gruppe tyrkere protesterede i søndags foran den hollandske konsulat i Istanbul.
Foto: Emrah Gure/AP

En gruppe tyrkere protesterede i søndags foran den hollandske konsulat i Istanbul.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Valgkamp i Holland: Partier står sammen mod Erdogan

Den diplomatiske strid med Tyrkiet dominerer den hollandske valgkamp op til valget i morgen. Men det kan ikke aflæses i målingerne. Endnu. Geert Wilders gør sit bedste.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Holland er blevet kastet ind i en diplomatisk krise få dage før parlamentsvalget, og striden med Tyrkiet har naturligt nok sat sig tungt på valgkampens dagsordenen. Men indtil videre kan den højspændte situation ikke aflæses i målingerne, hvor regeringsleder Mark Rutte og hans borgerlige VVD er i front med 16 procent efterfulgt af Geert Wilders’ Frihedsparti med 13 procent.

»Efter de første døgn er det endnu ikke blevet til et politisk emne, hvor der er blotlagt politiske uenigheder mellem de politiske partier. Der er ikke nogen, der endnu er gået ud og har sagt, at den hollandske regering har truffet forkerte valg. Alle partier bakker op«, forklarer professor i politisk kommunikation Claes de Vreese fra Amsterdam Universitet.

Borgfreden giver umiddelbart mening.

»Vi ved fra forskning, at ved de her uforudsete begivenheder kommer der typisk en ’magtbonus’ for den siddende regering og statsministeren. Og her kan det give bagslag at kritisere regeringslederen«, siger Claes de Vreese, der er født og opvokset i Danmark.

Den diplomatiske krise opstod, da Hollands regering i weekenden nægtede to tyrkiske ministre at føre valgkamp i Holland forud for den tyrkiske folkeafstemning i april om en forfatningsændring, der vil give den tyrkiske præsident endnu mere magt.

Hollands embedsmænd havde i ugen op til gentagne gange fortalt Tyrkiet, at ministrene ikke var velkomne i Holland. Regeringen frygtede uroligheder i en i forvejen anspændt valgkamp, hvor den omfattende indvandring fra blandt andet Tyrkiet har spillet en stor rolle. Tyrkiet ignorerede de diplomatiske advarsler og sendte udenrigsministeren på et fly med retning mod Holland. Han fik ikke lov at lande, og så var krisen i gang.

Den eskalerede, da præsident Erdogan så stort på Hollands historie under Anden Verdenskrig og beskyldte den hollandske regering for at være »nazister«. Værre endnu blev det, da den tyrkiske familieminister havde held til at snige sig ind i Holland i bil og forsøgte at komme til at tale til en flok forsamlede tyrkere foran konsulatet i Rotterdam. Familieministeren blev, råbende om krænkelser af hendes menneskerettigheder, ført bort af politiet og sendt ud af landet. Politiet valgte siden at opløse demonstrationen foran konsulatet i Rotterdam med kampklædte betjente og vandkanoner.

Dette er Hollands chance for at stoppe populismens dominoeffekt

De tumultariske episoder fik præsident Erdogan til at udråbe Holland til en bananrepublik og foreslå internationale sanktioner. I dette spændte klima er det ikke svært at se, hvordan der lynhurtigt kan blive vendt op og ned på en valgkamp. Professor Claes de Vreese har da også en vigtig tilføjelse, i forhold til at striden ikke har haft politiske konsekvenser:

»Det kan selvfølgelig godt være, at borgfreden bliver brudt. Det kan allerede ske mandag aften, når Wilders møder statsminister Rutte i en direkte tv-duel«, siger Claes de Vreese.

Særligt Wilders forsøger at udnytte situationen ved at piske en stemning op.

»Ingen nedtrapning. Udvis Tyrkiets ambassadør i Holland og hele staben«, skrev Geert Wilders på Twitter mandag formiddag.

EU-kommissionen forsøgte i går at ramme en balance mellem at tage afstand fra den tyrkiske præsidents nazi-udtalelser og at forsøge at nedtrappe konflikten med Tyrkiet, som EU er helt afhængig af i forhold til at bremse tilstrømningen af indvandrere.

»EU opfordrer Tyrkiet til at afholde sig fra sådanne overdrevne udtalelser. Efter de seneste dages spændinger er det afgørende at lægge en dæmper på gemytterne«, sagde EU-kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas, i går på et pressemøde.

Ud over Holland har også Tyskland, Danmark og Østrig afvist tyrkiske ministerbesøg i forbindelse med folkeafstemningen om forfatningsændringen. Omvendt tillod den franske regering søndag den tyrkiske udenrigsminister at holde et vælgermøde i Metz søndag eftermiddag. En beslutning, som Marine Le Pen ikke var sen til at kritisere. Hun har ikke en interesse i, at gemytterne bliver dæmpet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvorfor skal vi tillade det, når andre demokratier afviser? Ingen tyrkisk valgkamp i Frankrig«, skrev Marine Le Pen på Twitter.

Mange i EU er spændte på, hvordan populisterne vil klare sig ved valgene i Europa i år, og det hollandske valg ses som en strømpil for udviklingen i Frankrig, hvor Marine Le Pen er på stemmesedlen til præsidentvalget til april, og i Tyskland, hvor Alternative für Deutschland skal stå den store prøve til september.

Det er også sådan, Mark Rutte sætter det hollandske valg i scene. Han mener, at valget i Holland er Europas »kvartfinale« i forhold til at stoppe den »forkerte form for populisme«, sagde han på et pressemøde i går ifølge flere medier. Valget i Frankrig er semifinalen, og Tyskland har finalen.

»Dette er Hollands chance for at stoppe populismens dominoeffekt«, sagde Mark Rutte.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden