Bordet fanger for Danmark: Spøgelset fra Danmarks ja til Nordstream 1 plager Lars Løkke

Statsministeren hed også Lars Løkke Rasmussen, da Danmark sidst godkendte gasledning i Østersøen.

Internationalt

En underskrift fra daværende kontorchef Birgitta Jacobsen i Energistyrelsen på et brev afsendt 20. oktober 2009 fra styrelsen til »Herr Mattihas Warnig, Zug, Schweiz« spiller en vigtig rolle i forhold til den danske regerings position, når det gælder den kommende ansøgning om godkendelse af den omstridte gasrørledning Nord Stream 2 gennem dansk farvand.

Herr Warnig var og er fortsat administrerende direktør for Nord Streams moderselskab i Schweiz, der igen kontrolleres af den russiske gasgigant Gasprom.

Regeringens blå stempel

Brevet dengang indeholdt den danske regerings – og dermed den daværende og nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussens (V) – godkendelse af linjeføringen for gasledningen Nord Stream 1 fra russiske Sankt Petersborg til Greifswald i Tyskland.

Med brevet godkendte den danske regering, at den russisk-tyske gasledning kunne føres ikke bare gennem den danske økonomiske zone i Østersøen, men også krydse dansk territorialfarvand øst og syd for Bornholm. Forud var gået en række miljømæssige og andre undersøgelser af rørledningens betydning for havmiljøet, fiskeriet og de store områder, hvor der fortsat ligger tysk giftgas dumpet efter Anden Verdenskrig.

Rammerne for godkendelsesproceduren var – og er – først og fremmest FN’s havretskonvention, som blandt andet regulerer en stats mulighed for at afvise ledningsanlæg på havbunden i den såkaldte eksklusive økonomiske zone, der strækker sig ud til 200 sømil fra kysten, samt enhver nationalstats ret til suverænt at bestemme over havbunden i statens territorialfarvand, der strækker sig maksimalt 12 sømil fra kysten.

Derimod spillede de overordnede energi- og sikkerhedspolitiske konsekvenser for Europa og hensynet til Ukraines økonomi ikke dengang den store rolle for den danske godkendelse.

I modsætning til i dag.

Fokus var på det miljømæssige og på muligheden for at sige nej til Nord <DB>Streams fortrukne rute, der skar sig igennem dansk territorialfarvand, hvor Danmarks har fuld suverænitet. Der var dengang foreslået flere alternative linjeføringer nord og vest om Bornholm, som alene ville skære igennem dansk økonomisk zone, hvor der gælder andre regler end for territorialfarvandet.

Ellemann: Det var en forkert beslutning

Som udgangspunkt kan et land ikke afvise ledninger på havbunden uden for territorialfarvandet. Reglerne forhindrer, at et land kan chikanere nabolandes behov for at føre kabler eller gas- og olierørledninger til tredjelande.

Der gælder dog den undtagelse, at hvis de planlagte ledninger vil udgøre en alvorlig miljømæssige ødelæggelse i et andet lands økonomiske zone, kan det pågældende land alligevel afvise ledninger gennem den økonomiske <DB>zone. Men det kræver grundige og overbevisende undersøgelser af de miljømæssige problemer.

I 2009 kunne Energistyrelsen altså helt have afvist den planlagte Nord Stream 1-ledning, fordi den gik gennem dansk farvand. Men de mange forundersøgelser viste, at de miljømæssige ulemper ved ledningen faktisk var mindre i det tilfælde, end hvis Danmark i stedet havde tvunget Nord Stream 1 længere væk fra Bornholms kyster. Selv om debatten dengang stort set ikke handlede om energipolitik og slet ikke om de sikkerhedspolitiske konsekvenser af større europæisk afhængighed af russisk gas, var der advarende toner.

To tidligere Venstre-ledere og tidligere udenrigsministre, Uffe Ellemann-Jensen og Henning Christophersen, har fremhævet, hvordan de i 2009 advarede mod en dansk godkendelse.

»Det var en forkert beslutning at give den tilladelse, fordi hele den gasledning var et politisk projekt og økonomisk helt ude i skoven«, har Ellemann-Jensen sagt til Berlingske.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce