Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Bordet fanger for Danmark: Spøgelset fra Danmarks ja til Nordstream 1 plager Lars Løkke

Statsministeren hed også Lars Løkke Rasmussen, da Danmark sidst godkendte gasledning i Østersøen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En underskrift fra daværende kontorchef Birgitta Jacobsen i Energistyrelsen på et brev afsendt 20. oktober 2009 fra styrelsen til »Herr Mattihas Warnig, Zug, Schweiz« spiller en vigtig rolle i forhold til den danske regerings position, når det gælder den kommende ansøgning om godkendelse af den omstridte gasrørledning Nord Stream 2 gennem dansk farvand.

Herr Warnig var og er fortsat administrerende direktør for Nord Streams moderselskab i Schweiz, der igen kontrolleres af den russiske gasgigant Gasprom.

Regeringens blå stempel

Brevet dengang indeholdt den danske regerings – og dermed den daværende og nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussens (V) – godkendelse af linjeføringen for gasledningen Nord Stream 1 fra russiske Sankt Petersborg til Greifswald i Tyskland.

Med brevet godkendte den danske regering, at den russisk-tyske gasledning kunne føres ikke bare gennem den danske økonomiske zone i Østersøen, men også krydse dansk territorialfarvand øst og syd for Bornholm. Forud var gået en række miljømæssige og andre undersøgelser af rørledningens betydning for havmiljøet, fiskeriet og de store områder, hvor der fortsat ligger tysk giftgas dumpet efter Anden Verdenskrig.

Rammerne for godkendelsesproceduren var – og er – først og fremmest FN’s havretskonvention, som blandt andet regulerer en stats mulighed for at afvise ledningsanlæg på havbunden i den såkaldte eksklusive økonomiske zone, der strækker sig ud til 200 sømil fra kysten, samt enhver nationalstats ret til suverænt at bestemme over havbunden i statens territorialfarvand, der strækker sig maksimalt 12 sømil fra kysten.

Derimod spillede de overordnede energi- og sikkerhedspolitiske konsekvenser for Europa og hensynet til Ukraines økonomi ikke dengang den store rolle for den danske godkendelse.

I modsætning til i dag.

Fokus var på det miljømæssige og på muligheden for at sige nej til Nord <DB>Streams fortrukne rute, der skar sig igennem dansk territorialfarvand, hvor Danmarks har fuld suverænitet. Der var dengang foreslået flere alternative linjeføringer nord og vest om Bornholm, som alene ville skære igennem dansk økonomisk zone, hvor der gælder andre regler end for territorialfarvandet.

Ellemann: Det var en forkert beslutning

Som udgangspunkt kan et land ikke afvise ledninger på havbunden uden for territorialfarvandet. Reglerne forhindrer, at et land kan chikanere nabolandes behov for at føre kabler eller gas- og olierørledninger til tredjelande.

Der gælder dog den undtagelse, at hvis de planlagte ledninger vil udgøre en alvorlig miljømæssige ødelæggelse i et andet lands økonomiske zone, kan det pågældende land alligevel afvise ledninger gennem den økonomiske <DB>zone. Men det kræver grundige og overbevisende undersøgelser af de miljømæssige problemer.

I 2009 kunne Energistyrelsen altså helt have afvist den planlagte Nord Stream 1-ledning, fordi den gik gennem dansk farvand. Men de mange forundersøgelser viste, at de miljømæssige ulemper ved ledningen faktisk var mindre i det tilfælde, end hvis Danmark i stedet havde tvunget Nord Stream 1 længere væk fra Bornholms kyster. Selv om debatten dengang stort set ikke handlede om energipolitik og slet ikke om de sikkerhedspolitiske konsekvenser af større europæisk afhængighed af russisk gas, var der advarende toner.

To tidligere Venstre-ledere og tidligere udenrigsministre, Uffe Ellemann-Jensen og Henning Christophersen, har fremhævet, hvordan de i 2009 advarede mod en dansk godkendelse.

»Det var en forkert beslutning at give den tilladelse, fordi hele den gasledning var et politisk projekt og økonomisk helt ude i skoven«, har Ellemann-Jensen sagt til Berlingske.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden