Gasprom-chefen Aleksej Miller (t.h.) briefede 20. januar præsident Vladimir Putin om bl.a. Nord Stream 1 og Nord Stream 2.
Foto: Mikhail Klimentyev/AP

Gasprom-chefen Aleksej Miller (t.h.) briefede 20. januar præsident Vladimir Putin om bl.a. Nord Stream 1 og Nord Stream 2.

Internationalt

Rusland: Nord Stream 2 vil give bedre pris og sikrere leverancer

Rusland forsikrer, at Nord Stream 2 ikke handler om at presse Ukraine politisk, men om at gøre russiske gasleverancer så billige og stabile som muligt.

Internationalt

Rusland lægger ikke skjul på, at tanken med Nord Stream 2 er at minimere afhængigheden af Ukraine som transitland for russisk naturgas til Europa. Men Moskva bedyrer, at det ikke handler om politik, men om at holde prisen nede og øge forsyningssikkerheden til glæde for europæiske forbrugere.

»Vi ser, at Gasprom har fokus på projekter, som vil tillade selskabet at vælge forsyningsruter. I dag findes dette valg ikke – vi kan ikke opfylde vore kontraktmæssige forpligtelser uden leverancer gennem Ukraine. Men hvis alle projekter bliver gennemført, vil transit via Ukraine ikke længere være påkrævet«, sagde Igor Jusjkov fra den Kreml-tilknyttede Fond for National Energisikkerhed i sidste uge til den russiske netavis Svobodnaja Pressa.

Gasprom, Ruslands statslige naturgasmonopol, er i gang med to store internationale rørledningsprojekter, der kan gøre Ukraine overflødigt som transitland. Ud over Nord Stream 2 handler det om Turkish Stream, der skal føre gas over Sortehavet fra Rusland til Tyrkiet. Turkish Stream blev stillet i bero efter Tyrkiets nedskydning af et russisk kampfly i november 2015, men efter tøbruddet mellem de to lande blev en endelig aftale underskrevet i oktober 2016.

Gensidig afhængighed

Moskva regner det tilsyneladende også for noget nær sikkert, at Nord Stream 2 bliver gennemført trods modstand fra en række EU-lande. Alene i år, inden alle tilladelser er på plads, har Gasprom budgetteret med at investere omregnet 13 milliarder kroner i gasledningen fra Rusland til Tyskland.

Jeg nærer ingen større tvivl om, at dette projekt realiseres

»Jeg nærer ingen større tvivl om, at dette projekt realiseres. Når nogen modarbejder noget, er der selvfølgelig altid elementer af usikkerhed, som er dårlige for forretningerne. Men det er nødvendigt at gå fremad«, erklærede præsident Vladimir Putin i december sidste år.

Putin pointerede, at behovet for gasledningen understreges af, at Gasprom i dag leverer mere naturgas til Europa – over 600 millioner kubikmeter om dagen – end Rusland eller Sovjetunionen før har gjort. Og at der ikke bliver tale om europæisk afhængighed af Rusland, men om gensidig afhængighed.

»Hvis vore kunder bliver afhængige af sælgeren, bliver vi – sælgeren – afhængige af køberen, eftersom gas via rørledninger leveres til en specifik køber«, sagde Putin.

Gasproms vigtigste marked

Gasprom har i de senere år haft fokus på salg af naturgas til Kina, hvortil man er ved at bygge rørledningen Sibiriens Kraft, men det europæiske marked er stadig langt vigtigere.

»Reelt har Gasprom ingen fremtid uden det europæiske marked«, skriver Mikhail Krutikhin, partner i det fritstående konsulentfirma RusEnergy, i en analyse for tænketanken Carnegie Moscow Center.

Under et besøg i Ungarn i sidste måned forsikrede Putin, at »vi har ingen politiske mål, hvad gælder transit af gas gennem Ukraine«.

»Hvis det er økonomisk holdbart og sikkert, udelukker vi ikke muligheden for at transportere noget gas via Ukraine også. Det handler om diversificering og økonomisk bæredygtighed«, sagde Putin.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politisk gasforsyning

Mens Ukraine og andre østeuropæiske lande beskylder Rusland for at bruge naturgas som politisk våben, har Rusland omtrent det modsatte syn på sagen.

Set fra Moskva har Ukraine, som endnu i 2011 var transitland for omkring 70 procent af den russiske naturgas til Europa, udnyttet sin position til at afpresse Rusland, sikre sig urimeligt gunstige vilkår og samtidig true gasleverancerne til Europa flere gange.

Siden 2009 har der været langtidskontrakter mellem russiske Gasprom og ukrainske Naftogas, men de udløber 1. januar 2020, hvilket i Ruslands optik gør det nødvendigt at have Nord Stream 2 klar i 2019.

»Hvis den eneste måde at opfylde forpligtelserne mellem Gasprom og dets europæiske partnere på er at bruge ukrainske rørledninger efter 2019, vil det give Kijev stor magt over EU’s energistabilitet og -sikkerhed og gøre gasforsyningen endnu mere politisk motiveret, end tilfældet er nu«, hedder det i en rapport, som den russiske Fond for National Energisikkerhed præsenterede i Bruxelles i sidste måned.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce