Putin byder Lars Løkke velkommen, efter at Danmark havde besluttet at sige ja til Ruslands gasledning i Østersøen.
Foto: Sergei Karpukhin/AP

Putin byder Lars Løkke velkommen, efter at Danmark havde besluttet at sige ja til Ruslands gasledning i Østersøen.

Internationalt

Løkkes ja til Putin er forstummet

For syv år siden sagde Lars Løkke ja til en russisk gasledning. Nu vil Putin have en til. Men Løkke er fanget i et dilemma.

Internationalt

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fik ros af Ruslands præsident Vladimir Putin på grund af sin handlekraft. Danmark var nemlig det første land omkring Østersøen til at godkende konstruktionen af gasledningen Nord Stream 1, som skulle transportere russisk gas gennem dansk farvand fra Rusland til Tyskland.

»Hver gang Nord Stream bliver nævnt, føler jeg mig meget stolt over, at dette projekt er på vej, og at den danske virksomhed Dong Energy kan købe naturgas af dig«, sagde Løkke henvendt til Putin på et pressemøde i 2010.

Der er sket meget siden den varme ordveksling mellem Løkke og Putin i Skt. Petersborg. Gassen strømmer fra Rusland til Tyskland og videre ud til de europæiske forbrugere. Og i dag er det russiske gasselskab Gasprom klar til at bygge en ny ledning, der skal løbe parallelt med den første. Men denne gang er Løkke ikke den første til at sige ja. Faktisk har regeringen forsøgt at holde Nord Stream 2 ud i strakt arm i flere år.

Så sent som på et EU-topmøde i fredags forsøgte statsministeren at gøre den danske miljøgodkendelse af Nord Stream 2 til en sag for hele unionen. Løkke pressede sammen med den polske regeringsleder på for, at EU-kommissionen hurtigt afklarer, hvorvidt gasprojektet er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Selv om det formelt handler om en dansk miljøgodkendelse, er det ikke fisk og krebsdyr, at Løkke er bekymret for. Nord Stream 1 blev miljøgodkendt, så det bliver svært at argumentere for, at den nye ledning skulle være et større tilbageskridt for miljøet. Problemet for Løkke er, at der er gået storpolitik i den. Statsministeren befinder sig midt i et geopolitisk drama, hvor han kommer til at træde andre lande over tæerne, uanset hvilken beslutning han tager.

Som man kan læse i denne temasektion, bliver Nord Stream 2 af flere lande og eksperter set som et politisk projekt.

Rusland forsøger at få endnu mere indflydelse på EU’s energiforsyning, og i værste fald kan ledningen være med til at kvæle den ukrainske økonomi, siger kritikerne. I dag løber en stor del af den russiske gas gennem Ukraine, før den når EU. Med Nord Stream 2 må Ukraine vinke farvel til milliarder af kroner, som det i dag tjener på at være transitland. I værste fald kan Danmark altså blive beskyldt for at være med til at destabilisere Ukraine.

Både USA, Polen og de baltiske lande har ved forskellige lejligheder sendt appeller til den danske statsminister om at blokere for gasledningen.

Merkel støtter Putins projekt

På den anden side vil et dansk nej til Nord Stream 2 blive udlagt som et politisk forsøg på at blande sig i forholdet mellem Rusland og Ukraine. Ikke bare vil det udløse vrede i Moskva, men også i Berlin, hvor kansler Merkel støtter projektet. Merkel har tidligere udtalt, at der er tale om et privatøkonomisk foretagende mellem virksomheder, som stater ikke skal blande sig i.

Derfor satser statsministeren på, at EU kan komme ham til undsætning. Håbet går på, at embedsmændene i Bruxelles kan finde en paragraf i EU’s energi-, konkurrence- og miljøregler, der kan bremse projektet.

Lars Løkke har travlt, for det ventes, at der inden for få uger kommer en officiel anmodning om en dansk godkendelse fra selskabet bag Nord Stream.

Heldigvis for Løkke har Sverige allerede for nogle måneder siden fået en lignende anmodning. Derfor tyder meget på, at Danmark ikke bliver den første til at tage en beslutning denne gang. Og mon ikke statsministeren er meget glad for det. Også selv om det ikke udløser en varm tak fra Putin som i Skt. Petersborg i 2010.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce