Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Putin byder Lars Løkke velkommen, efter at Danmark havde besluttet at sige ja til Ruslands gasledning i Østersøen.
Foto: Sergei Karpukhin/AP

Putin byder Lars Løkke velkommen, efter at Danmark havde besluttet at sige ja til Ruslands gasledning i Østersøen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løkkes ja til Putin er forstummet

For syv år siden sagde Lars Løkke ja til en russisk gasledning. Nu vil Putin have en til. Men Løkke er fanget i et dilemma.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fik ros af Ruslands præsident Vladimir Putin på grund af sin handlekraft. Danmark var nemlig det første land omkring Østersøen til at godkende konstruktionen af gasledningen Nord Stream 1, som skulle transportere russisk gas gennem dansk farvand fra Rusland til Tyskland.

»Hver gang Nord Stream bliver nævnt, føler jeg mig meget stolt over, at dette projekt er på vej, og at den danske virksomhed Dong Energy kan købe naturgas af dig«, sagde Løkke henvendt til Putin på et pressemøde i 2010.

Der er sket meget siden den varme ordveksling mellem Løkke og Putin i Skt. Petersborg. Gassen strømmer fra Rusland til Tyskland og videre ud til de europæiske forbrugere. Og i dag er det russiske gasselskab Gasprom klar til at bygge en ny ledning, der skal løbe parallelt med den første. Men denne gang er Løkke ikke den første til at sige ja. Faktisk har regeringen forsøgt at holde Nord Stream 2 ud i strakt arm i flere år.

Så sent som på et EU-topmøde i fredags forsøgte statsministeren at gøre den danske miljøgodkendelse af Nord Stream 2 til en sag for hele unionen. Løkke pressede sammen med den polske regeringsleder på for, at EU-kommissionen hurtigt afklarer, hvorvidt gasprojektet er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Selv om det formelt handler om en dansk miljøgodkendelse, er det ikke fisk og krebsdyr, at Løkke er bekymret for. Nord Stream 1 blev miljøgodkendt, så det bliver svært at argumentere for, at den nye ledning skulle være et større tilbageskridt for miljøet. Problemet for Løkke er, at der er gået storpolitik i den. Statsministeren befinder sig midt i et geopolitisk drama, hvor han kommer til at træde andre lande over tæerne, uanset hvilken beslutning han tager.

Som man kan læse i denne temasektion, bliver Nord Stream 2 af flere lande og eksperter set som et politisk projekt.

Rusland forsøger at få endnu mere indflydelse på EU’s energiforsyning, og i værste fald kan ledningen være med til at kvæle den ukrainske økonomi, siger kritikerne. I dag løber en stor del af den russiske gas gennem Ukraine, før den når EU. Med Nord Stream 2 må Ukraine vinke farvel til milliarder af kroner, som det i dag tjener på at være transitland. I værste fald kan Danmark altså blive beskyldt for at være med til at destabilisere Ukraine.

Både USA, Polen og de baltiske lande har ved forskellige lejligheder sendt appeller til den danske statsminister om at blokere for gasledningen.

Merkel støtter Putins projekt

På den anden side vil et dansk nej til Nord Stream 2 blive udlagt som et politisk forsøg på at blande sig i forholdet mellem Rusland og Ukraine. Ikke bare vil det udløse vrede i Moskva, men også i Berlin, hvor kansler Merkel støtter projektet. Merkel har tidligere udtalt, at der er tale om et privatøkonomisk foretagende mellem virksomheder, som stater ikke skal blande sig i.

Derfor satser statsministeren på, at EU kan komme ham til undsætning. Håbet går på, at embedsmændene i Bruxelles kan finde en paragraf i EU’s energi-, konkurrence- og miljøregler, der kan bremse projektet.

Lars Løkke har travlt, for det ventes, at der inden for få uger kommer en officiel anmodning om en dansk godkendelse fra selskabet bag Nord Stream.

Heldigvis for Løkke har Sverige allerede for nogle måneder siden fået en lignende anmodning. Derfor tyder meget på, at Danmark ikke bliver den første til at tage en beslutning denne gang. Og mon ikke statsministeren er meget glad for det. Også selv om det ikke udløser en varm tak fra Putin som i Skt. Petersborg i 2010.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden