Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Præsident Donald Trump lovede ved et borgermøde Nashville, Tennessee sine tilhængere at kæmpe for sit indrejseforbud hele vejen til Højesteret.
Foto: Mark Humphrey/AP

Præsident Donald Trump lovede ved et borgermøde Nashville, Tennessee sine tilhængere at kæmpe for sit indrejseforbud hele vejen til Højesteret.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rasende Trump taber igen: Indrejseforbud blokeret af domstol

Dommer i Hawaii gav i nat det tredje juridiske nederlag på stribe til Trumps dekret.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Blot få timer før Donald Trumps nye indrejseforbud skulle træde i kraft ved midnat på USA’s østkyst, fik præsidenten en ny juridisk kæberasler. Denne gang var det føderal retten i delstaten Hawaii, der blokerede det kontroversielle dekret, der kraftigt begrænser borgerne fra seks muslimske landes indrejse i USA.

Præsident Trump svarede rasende igen på dommen ved et stort borgermøde i delstaten Tennessee. »Tror I ikke at dommeren har gjort det her af politiske årsager?«, spurgte Trump de tusinder af tilhørere i Nashville. »Den her dom får os til at se svage ud - hvilket vi for øvrigt ikke længere er, tro mig«, sagde Trump.

Dommer: Dekret diskriminerer muslimer

Præsidenten lovede at kæmpe videre for sin politik og mod domstolenes »uhørte magtmisbrug«.

»Vi vil bekæmpe den her elendige afgørelse. Vi tager sagen så langt som det er nødvendigt, hele vejen til højesteret. Vi vil sejre. Vi vil sikre befolkningens sikkerhed«, sagde Trump.

Dommer Derrick Watson i Honolulu blokerede med øjeblikkelig virkning dekretets ikrafttræden fordi det i hans øjne diskriminerer mod muslimer.

»En rimelig, objektiv iagttager - med viden om den specifikke historiske kontekst og samtidige offentlige erklæringer og de begivenheder, der har ledt til dets udstedelse - må konkludere, at dekretet blev udstedt med det formål at diskriminere en bestemt religion«, skriver dommer Watson, der er udpeget af præsident Obama, i sin kendelse.

Trump fældet af egne udtalelser

Det er tredje nederlag på stribe for Trump i domstolenes behandling af indrejseforbuddet.

Trump-regeringens første forsøg på at gennemføre et indrejseforbund blev bremset af en føderal domstol i delstaten Washington i februar og en appelret opretholdt blokeringen. Det fik Trump til at sende dekretet på værksted, og 6. marts lancerede regeringen et opdateret indrejseforbud, man håbede kunne passere domstolenes kritiske blik.

Men dommer Watson gav delstaten Hawaii medhold i at heller ikke det nye forbud kan træde i kraft før det er afgjort om det er foreneligt med USA’s forfatning. Watson hæfter sig bl.a. ved, at Donald Trump og hans toprådgivere offentligt har erklæret, at det nye forbud i sin essens er det samme som det første.

»Disse klare udtalelser fra månederne op til og samtidigt med underskrivelsen af dekretet og i flere tilfælde fra præsidenten selv, afslører at dekretet ikke blot har dets erklærede ikke-religiøse formål«, skriver Watson.

Trump kan vinde i højesteret

Nu skal Trump-regeringen igen lægge ny juridisk strategi - og det slag er langt fra tabt på forhånd.

Flere domstole rundt omkring i USA tager i de kommende dage stilling til forbuddet, og Trumps advokater har mulighed for at vælge, hvor det næste slag i appelretten skal stå.

Samtidigt begynder høringerne af Trumps nominerede til højesteret, Neil Gorsuch, i næste uge, og det er muligt at Gorsuch kan nå at være på plads i landets øverste domstol i tide til at deltage i en ankesag. Så har de konservative flertal 5-4 i højesteret.

Donald Trump syntes i aftes i Nashville at holde alle muligheder åbne, herunder et par mildt sagt kontroversielle optioner:

»Jeg synes, at vi skulle gå tilbage til det første dekret, og tage det hele vejen«, sagde Trump og langede ud efter den Niende Appeldomstol, der blokerede det første dekret, og som traditionelt læner til venstre i det juridiske billede i USA. »Opsplit den niende appelret«, råbte Trump til sine tilhængere i Tennessee.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden