Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

xxxxxx.
Foto: Charles Rex Arbogast/Robin van Lonkhuijsen. Fotomontage: Rasmus Vendrup

xxxxxx.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Topmøde: I dag står Trump og Merkel endelig ansigt til ansigt

Trusler om handelskrig, krav om militær oprustning og barske personlige og politiske fornærmelser. Modsætningerne og uenighederne tårner sig op, inden Vestens to mest magtfulde ledere mødes i Washington D.C.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med fornyet selvtillid kan Tysklands kansler, Angela Merkel, i dag kigge USA’s præsident, Donald Trump, direkte i øjnene.

Efter verbale angreb på tværs af Atlanten mødes de magtfulde ledere i kølvandet på valget i Holland, som for Merkel repræsenterer en sejr for et forenet Europa og de moderate kræfter.

»Det har været en god dag for demokratiet«, siger Merkel om onsdagens hollandske valgresultat, der fremstår som en foreløbig bremse på den højrepopulistiske bølge i Europa.

Det budskab tager hun med sig til Det Hvide Hus, hvor hun står over for Donald Trump, der netop kom til magten efter en valgkamp med alle de ingredienser, som Angela Merkel foragter: en hård og hadefuld tone over for politiske modstandere og minoriteter, løse påstande, forbud og udfald mod frihandel.

På dagens dagsorden er flere store og ømme emner, herunder den tyske erhvervspolitik, der er baseret på en enorm eksport til ikke mindst USA. Tyskland har et overskud på 49 milliarder euro på handelsbalancen med USA, og en rasende Donald Trunp har skældt ud over de mange tyske biler, han kan se i Manhattans gader. Senest har hans rådgiver Peter Navarro beskyldt Tyskland for valutamanipulation i lighed med Kina for at tjene mere på handlen med USA.

»Det trækker alvorligt op til en handelskrig mellem USA og Europa, især Tyskland, tror jeg. Angela Merkel har en uhyre stor opgave med at berolige Donald Trump på det punkt«, siger britiske Hans Kundnani, ledende forsker i forholdet mellem USA og Europa i The German Marshall Fund i Washington, D.C.

Til mødet bliver Angela Merkel bistået af to sværvægtere fra tysk erhvervsliv, direktørerne Joe Kaesar fra Siemens og Harald Krüger fra BMW.

Krav om penge til forsvaret

Lige så vanskeligt bliver hendes forsøg på at afæske Donald Trunp en garanti for, at USA stadig står last og brast med Europa i Nato, samtidig med at hun selv må forklare, at Tyskland ikke vil leve op til sine økonomiske forpligtelser i alliancen.

Tyskland er meget langt fra kravet om at bruge 2 procent af bnp på militæret, og Merkel-regeringens finanslov fra sidste uge ændrer ikke på det.

»Det er meget svært at se for sig, at de skal opnå en enighed, man tør tro på. De synes at være dybt uenige politisk og alt for langt fra hinanden rent personligt. Men Angela Merkel var heller ikke just begejstret for Barack Obama, da han blev valgt i USA. De to endte med at blive de bedste venner og en slags garanter for stabilitet i verden«, siger Hans Kundnani.

Selv om han arbejder for en fond, der har taget navn efter den amerikanske Marshallhjælp, er Hans Kundnani dybt skeptisk over for den knagende transatlantiske linje mellem de allierede.

»Forholdet mellem Tyskland og Europa på den ene side og USA på den anden har ikke været mere anspændt og kritisk siden slutningen af Anden Verdenskrig. For Europa er problemet, at man burde være stærk nok til at være uafhængig af USA,men det er EU bare ikke og slet ikke Tyskland. Derfor bør Angela Merkel leve op til den pragmatisme, hun ofte roses for, og gå forsigtigt til værks over for Trump«, mener Hans Kundnani.

Efter hans mening var det »decideret uansvarligt«, da Angela Merkel offentligt ønskede Donald Trump til lykke med valget til præsident i USA ved at minde ham om demokratiske spilleregler og vestlige værdier. En sådan fremfærd vil ikke hjælpe Tyskland eller resten af Europa i dagens forhandlinger.

»USA er trætte af, at Europa – og især Tyskland, som har påtaget sig rollen som ambassadør for fred, en international Friedensmacht – kører på frihjul i forhold til forsvarsudgifterne og som en eksportnation, der suger penge ud af amerikanerne. De samme holdninger gjaldt sådan set under Obama, men der er ingen tvivl om, at Trump og hans regering nu kræver mere af tyskerne på en mere aggressiv måde«, mener den britiske forfatter til flere bøger om forholdet mellem USA og Europa.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Indtil videre har Merkel og Trump kun talt to gange sammen i korte og kejtede telefonsamtaler. I dag vil diplomater, investorer og millioner af almindelige borgere studere hver en bevægelse hos dem, når de står side om side.

Mange vil huske, hvordan Donald Trump gentagne gange har kritiseret Merkel hårdt for ikke mindst den tyske asylpolitik. Allerede i december 2015 anlagde han en hård tone, da Time Magazine kårede hende som årets person. På Twitter skrev Donald Trump:

»Time Magazine vil aldrig vælge mig som årets person, selv om jeg har været storfavorit. De valgte i stedet den person, som ødelægger Tyskland«. Året efter vandt han selv.

»Nu er det på tide at tale sammen i stedet for at tale om hinanden«, som Angela Merkel sagde inden afrejsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden