Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

 To af verdens mest magtfulde ledere, præsident Donald Trump og Tysklands forbundskansler Angela Merkel, mødtes i Washington i dag for første gang.
Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP

To af verdens mest magtfulde ledere, præsident Donald Trump og Tysklands forbundskansler Angela Merkel, mødtes i Washington i dag for første gang.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Merkel: Tyskland vil leve op til Natos mål om militærudgifter

Natos medlemslande skal betale, hvad de skylder, sagde Donald Trump til aftenens pressekonference, hvor han for første gang mødtes med Angela Merkel.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyskland skal opfylde Natos budgetmål og bruge 2 procent af landets bruttonationalprodukt på militærudgifter. Det lovede Tysklands kansler Angela Merkel fredag aften på en pressekonference i Det Hvide Hus.

USA's præsident Donald Trump understregede, som han har gjort så mange gange før, at Natos medlemslande skal »betale, hvad de skylder« til alliancen, og at alt andet er unfair over for USA. Dette krav vil Angela Merkel altså nu leve op til.

Det blev på et topmøde i Wales i 2014 besluttet, at alle medlemslande skal bruge 2 procent af deres bruttonationalprodukt på militæret.

Trods den stigning i militærudgifter på 1,4 milliarder kroner, som den tyske regering i sidste uge satte på næste års finanslov, er Tyskland meget langt fra at opfylde Trumps krav.

Hvis Tyskland skal leve op til de 2 procent, vil det kræve en fordobling af forsvarsbudgettet til 70 milliarder euro.

Angela Merkel sagde også på pressekonferencen, at »der er mange facetter af sikkerhedspolitik«, og at hun mener, at man også kan sikre sikkerheden ved for eksempel at øge ulandsbistanden.

Trump fastslog sin »stærke støtte til Nato« til Merkels tilfredshed.

Trumps meldinger om USA's støtte til Nato har tidligere været svingende: Trump har flere gange kaldt Nato for en ’forældet institution’, han har anklaget Europa for at køre på frihjul i forhold til forsvarsudgifter og sået tvivl om, hvorvidt USA fortsat vil støtte alliancen.

Modsætninger mødes

De to er ofte blevet beskrevet som hinandens modsætninger og har ved tidligere lejligheder langet ud efter hinanden. Der lød dog forsonende ord fra den tyske forbundskansler, som sagde: »Det er bedre at tale med hinanden end om hinanden«.

Ifølge CNN har forbundskansleren forberedt sig grundig i ugevis: Hun har analyseret hans taler, studeret hans interviews og talt med andre politiske ledere, der allerede har mødtes med præsidenten. Det er den tredje amerikanske præsident, som Merkel skal samarbejde med.

Fastholder anklage om aflytning

Da præsident Trump blev spurgt ind til den anklage om aflytning, som han har rettet mod Obamas regering, hev han ikke i land trods denne uges kritik af manglende beviser.

Tværtimod svarede han kækt med ordene: »Merkel og jeg har noget til fælles, måske«, med henvisning til skandalen i 2013, da den amerikanske efterretningstjeneste blev anklaget for at have aflyttet Merkel.

Den republikanske senator John McCain måtte dog hurtigt efter pressemødet meddele, at der ingen beviser er for, at den tidligere administration har aflyttet præsidenten.

»Hvis præsident Trump har sådanne beviser, så skal han hurtigt lægge dem frem«, sagde McCain til CNN og tilføjede, at hvis ikke beviserne findes, må Trump lægge denne sag bag sig.

Mødet skulle have foregået i tirsdags, men blev udskudt på grund af snestormen Stella.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden