Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Donald Trump har beskyldt sin forgænger i Det Hvide Hus, Barack Obama, for at have givet ordre til at aflytte ham. Men den beskyldning står Trump fortsat alene med.
Foto: Clive Owen/AP

Donald Trump har beskyldt sin forgænger i Det Hvide Hus, Barack Obama, for at have givet ordre til at aflytte ham. Men den beskyldning står Trump fortsat alene med.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Komitéformand: Trumps kommunikation kan være blevet aflyttet

Trump indgik tilfældigt i efterretningsrapporter, hævder partifælle. Præsidenten føler sig genoprejst.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amerikanske efterretningstjenester kan have opfanget noget af Donald Trumps kommunikation, da de samlede oplysninger om personer mistænkt for at være udenlandske agenter.

Det forklarer den republikanske formand for efterretningskomitéen i Repræsentanternes Hus, Devin Nunes.

Devin Nunes, der selv var en del af Donald Trumps stab, inden Trump blev indsat som præsident, står nu i spidsen for en undersøgelse af eventuelle forbindelser mellem Trumps kampagnestab og Rusland.

På et pressemøde onsdag lokal tid siger Devin Nunes, at der er en mulighed for, at efterretningstjenesten har opsnappet noget af Donald Trumps kommunikation.

Nunes understreger dog i samme forbindelse, at der ikke er beviser for, at daværende præsident Barack Obama gav ordrer til overvågningen, eller at Donald Trump var målet for overvågningen.

Præsidenten har ellers gentagne gange hævdet det modsatte.

Devin Nunes oplyser, at Trumps kommunikation blev opfanget i forbindelse med en domstolsgodkendt overvågning af personer, der var mistænkt for at være udenlandske efterretningsagenter.

»Præsidenten og andre i Trumps overgangshold optrådte tydeligvis i efterretningsrapporter, siger Devin Nunes til journalister foran Det Hvide Hus onsdag.

Amerikanske love dikterer, at information om borgere, der tilfældigt bliver opfanget i forbindelse med overvågning, skal slettes eller redigeres ud af efterretningsrapporter.

Nunes hævder ifølge AFP, at folkene bag den pågældende overvågning har krænket disse regler.

Donald Trump, der længe har insisteret på, at Barack Obama stod bag aflytning af ham under præsidentvalgkampen, føler, at Nunes' udmelding er en oprejsning.

»Det gør jeg i en vis grad. Jeg sætter pris på, at de har fundet, hvad de har fundet, siger præsidenten.

4. marts antydede Donald Trump, at hans forgænger i Det Hvide Hus havde aflyttet hans hovedkvarter under valgkampen.

»Forfærdeligt. Har lige fundet ud af, at Obama aflyttede mig i Trump Tower lige før valgsejren. Ingenting fundet. Dette er McCarthyism, skrev han på Twitter.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden