Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Det er ikke kun i syriske Raqqa, at Islamisk Stat er presset. Også i irakiske Mosul små 500 km derfra er det selvudnævnte kalifat ved at lide nederlag. Her fjerner indbyggere lig fra sidste uges kampe i byen.
Foto: Felipe Dana/AP

Det er ikke kun i syriske Raqqa, at Islamisk Stat er presset. Også i irakiske Mosul små 500 km derfra er det selvudnævnte kalifat ved at lide nederlag. Her fjerner indbyggere lig fra sidste uges kampe i byen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

IS-fjender er splittede om Raqqas fremtid

USA og Rusland vil sende kurderne i front mod Islamisk Stat, men Tyrkiet ønsker dem hen, hvor peberet gror.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I weekenden faldt endnu en sten af Islamisk Stats engang så frygtindgydende fæstning i Raqqa i det nordlige Syrien. Denne gang var det flybasen Tabqa 45 kilometer fra selve Raqqa, der blev indtaget af syriske kurdere med støtte fra USA.

Da gruppen indtog Tabqa i 2014, udsendte den en af sine berygtede videoer med henrettelser og lig af mere end 200 syriske soldater tilsat religiøs musik og velkomponerede billeder. Erobringen er derfor både en taktisk og symbolsk sejr for de kræfter, der i halvandet år har arbejdet på at gøre Islamisk Stats såkaldte kalifat til et af dem med kortest levetid i islamisk historie.

Det er ikke afklaret, hvem der skal sidde på Raqqa bagefter

Uden for Raqqa står den syriske regeringshær støttet af Rusland og amerikanskstøttede militser, der tilsammen har afskåret byen på tre sider. De nærmeste IS-fjender er blot 10 kilometer fra Raqqa, og længere væk lurer Tyrkiet og de militser, landet støtter.

Men trods weekendens fremskridt og angribernes overlegenhed er det sidste stykke vej til IS-hovedbyen brolagt med store politiske problemer for koalitionen. For det står nogenlunde klart, at en nøglerolle i tilbageerobringsslaget tilfalder de syriske kurdere, der har vist sig som den mest pålidelige landstyrke i Syrien.

Det passer USA og Rusland godt med en kurdiskledet front, men Raqqa ligger uden for det område, hvor der bor kurdere i Syrien, og det er ikke givet, at de arabiske indbyggere ønsker at komme under kurdisk kontrol.

Endnu værre for de bestræbelser er, at den kurdiske milits’ rolle møder massiv modstand fra Tyrkiet, der ser dem som terrorister. Så hvem der skal kontrollere byen efter dens ventede fald, er et ømtåleligt spørgsmål, og det forsinker det endelige angreb, siger Anne Sofie Schøtt fra Forsvarsakademiet. Hun skriver ph.d.afhandling om bl.a. kurderne i Syrien.

»Det er ikke afklaret, hvem der skal sidde på Raqqa bagefter. Kurdere har sagt, at de ikke er interesserede i andet end kurdiske områder, men alligevel er det taktisk smart at have så meget land som muligt at forhandle med. Så spørgsmålet er, om de kan undgå at ønske at have byen. Det vil sige, om de vil sige nej, hvis de får den tilbudt«, siger hun.

Den politiske leder af det største syrisk-kurdiske parti, PYD, Salih Muslim, siger til det danske netmedie Nudem, at det bliver op til indbyggerne selv at afgøre, hvem der skal lede dem. Når altså de kurdiskledede SDF-styrker har befriet byen.

»SDF står i spidsen for befrielsen af Raqqa. Hvis Raqqa bliver befriet, er det folket, der bestemmer, hvilken styreform de skal have. Det er ikke noget, vi afgør. Derfor kan jeg ikke præcis fortælle jer, hvilken styreform det bliver«, siger Salih Muslim til Nudem.

Tyrkiet spænder ben

I Irak har tilbageerobringen af Islamisk Stats anden hovedby, Mosul, været i gang siden oktober, og mere end halvdelen af byen er nu under kontrol af den irakiske regeringshær.

Både de irakisk-kurdiske og de shiamuslimske militser er blevet holdt ude af byen for at undgå, at hævntogter og kampe mellem militserne kommer til at fjerne fokus og kræfter fra det overordnede mål om at fjerne Islamisk Stat og befri byen.

I Syrien er det mere kompliceret, for der er selvsagt ingen i oppositionen, der ønsker at overlade byen til regeringen, som er hovedansvarlig for mere end seks års krig i landet. USA har sendt rådgivere og specialstyrker til området omkring Raqqa, men kun for at hjælpe med erobringen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tyrkiet kan forstyrre kurderne i Manbij, så de ikke har styrker nok og ikke kan gå ind i Raqqa

Landet ønsker ingen direkte andel i byens fremtidige styre og overlod gerne magten til kurderne, hvis ikke det var for Tyrkiets indædte modstand.

Det er Tyrkiets højeste politiske prioritet, at de syriske kurdere, der er i nær forbindelse med det forbudte tyrkisk-kurdiske arbejderparti PKK, ikke skaber noget, der ligner en stat i Syrien. Tyrkiet frygter, at forbindelserne til PKK vil blive brugt til at opildne landets egne kurdere og destabilisere dets kurdiske provinser.

Med støtte fra tyrkiskstøttede arabiske militser er Tyrkiet ved at skabe sig en bufferzone i det nordlige Syrien. Dels holder den Islamisk Stat væk fra grænsen, dels har den forhindret en forening af de kurdiske områder i den østlige og vestlige del af det nordlige Syrien.

Men operationen har også ført til militære konfrontationer mellem syriske kurdere og Tyrkiet og dets militser. Det giver stor hovedpine i USA, der er allieret med Tyrkiet, og som ikke har brug for, at kurdere og tyrkere slås indbyrdes i Syrien nær byen Manbij, når begge parter burde rette deres fulde opmærksomhed mod Raqqa.

»Tyrkiet kan forstyrre kurderne i Manbij, så de ikke har styrker nok og ikke kan gå ind i Raqqa. Det er grunden til, at operationen mod Raqqa er udskudt, så man kan finde en løsning«, siger Anne Sofie Schøtt.

Tyrkiet har længe ønsket PKK og dets syriske arm hen, hvor peberet gror, og ser dem som en trussel, der overgår IS. Det er derfor svært at se, hvad Tyrkiet kan få til gengæld for at se bort fra, at allierede som Rusland og USA også allierer sig med kurderne.

Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, kommer til Ankara på torsdag for, med det amerikanske udenrigsministeriums ord, at »bekræfte Tyrkiets vigtige rolle i at sikre regional stabilitet« og i den forbindelse »diskutere vejen frem i vores kampagne for at bekæmpe Isis (Islamisk Stat, red.) i Syrien og Irak«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis ikke Tyrkiet stiller sig tilfreds med amerikanske forsikringer og forklaringer, har landet truet med at trække sin tilladelse til brug af Incirlik-luftbasen til koalitionens bombardementer af Islamisk Stat.

Tyrkiet har før kunnet overtales til at gå på kompromis med ellers stålsatte udenrigspolitiske principper. For eksempel da landet accepterede en koalition mod Islamisk Stat under slaget om Kobane.

Men landet er i disse dage midt i en højspændt valgkamp op til en afstemning 16. april om ændringer til forfatningen, og det kan lægge en dæmper på eller udskyde præsident Recep Tayyip Erdogans lyst og evne til at sluge kameler.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden