Kulminearbejderen Scott Tiller på vej ned i en mine i Welch i West Virginia. (AP Photo/David Goldman)
Foto: /AP

Kulminearbejderen Scott Tiller på vej ned i en mine i Welch i West Virginia. (AP Photo/David Goldman)

Internationalt

Trump vil rulle Obamas klimalove tilbage – uden udsigt til at skabe flere kuljobs

Præsidenten ser ikke ud til at ville overholde den globale klimaaftale fra Paris, men opsiger den foreløbig ikke.

Internationalt

USA's præsident, Donald Trump, sætter fart på sit opgør med forgængeren Barack Obamas forsøg på at imødegå de menneskeskabte klimaforandringer.

Trump ventes senere i dag at underskrive et vidtfavnende dekret i det amerikanske miljøministerium, der skal tilbagerulle en række af Obama-tidens centrale love og dekreter og grundlæggende forandre den officielle amerikanske tilgang til verdens stigende temperaturer og vandstande.

Centralt i Trumps pakke er en omskrivning af Obamas klimalov fra 2015 - den såkaldte Clean Power Plan - der lægger begrænsninger på kraftværkers udledning af drivhusgasser.

Desuden skal klimahensyn ikke på samme måde som hidtil inddrages i statslige analyser, og den indirekte omkostning ved udledning skal ikke længere vægte så tungt i statslige budgetter.

Til gengæld vil Donald Trump booste USA's kulindustri. Præsidenten vil blandt andet ophæve Barack Obamas stop for anlæg af nye kulminer på føderal jord.

Næppe flere jobs i kulindustrien

Regeringens centrale argumenter er ifølge regeringskilder, der har briefet amerikanske medier om indholdet på forhånd, at sikre amerikanske jobs og gøre USA energi-uafhængig. Donald Trump førte kampagne på at bringe USA's kuljobs tilbage.

Men den argumentation holder ifølge eksperter ikke i virkeligheden.

USA er i forvejen selvforsynende med kul. Så Clean Power Plan har »intet som helst med såkaldt energi-uafhængighed at gøre«, siger Robert Stavins, der er energiøkonom ved Harvard University, til avisen New York Times.

Så selv hvis vi så en øget kulproduktion, ville vi se en nedgang i kuljobs

De nye initiativer vil nok forlænge levetiden på en række ellers lukningstruede kulminer, men det vil næppe øge beskæftigelsen.

Der arbejder kun omkring 60.000 til 75.000 amerikanere i kulindustrien, der i disse år gennemgår en kraftig mekanisering, der reducerer behovet for mandskab.

»Så selv hvis vi så en øget kulproduktion, ville vi se en nedgang i kuljobs«, siger Robert Godby, der er energiøkonom ved University of Wyoming, til New York Times.

Trumps plan bliver alligevel mødt med jubel fra kulindustrien, der forventer nye jobs.

»De her handlinger er afgørende for den amerikanske kulindustri, for vores overlevelse og for at få nogle af vores kul-familier tilbage i arbejde«, siger Robert Murray, der er chef for kulselskabet Murray Energy, til New York Times.

Paradoks: Atomkraft kan blive ramt

Kulindustriens tilbagegang skyldes i høj grad priskonkurrence fra billig naturgas. Også vedvarende energi fra sol og vind kan i nogle dele af USA konkurrere økonomisk med kul, påpeger Ethan Zindler fra nyhedsbureauet Bloombergs afdeling New Energy Finance over for avisen Washington Post.

Det er faktisk de udledningsfri atomkraftværker, der kan blive hårdest ramt af opgøret med Clean Power Plan og dens loft over CO2-udledningen, vurderer han.

Mange af USA's omkring 100 atomkraftværker er gamle, og omkring en tredjedel er ifølge Ethan Zindler ikke konkurrencedygtige.

»Der er måske ikke meget, der kan stoppe pensioneringen af de værker i de kommende år og erstatningen af dem med gas, vind og sol«, vurderer han over for avisen.

Billionæren Tom Steyer, der er formand for klimaorganisationen NextGen Climate, beskylder i en udtalelse Trump for at angribe amerikanske værdier og for bevidst at smadre programmer, der skaber jobs og sikrer miljøet for at tillade selskaber at tjene penge på at forurene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Klimaaftale efterleves nok ikke

Donald Trumps dekret ventes ikke at indeholde nogen opsigelse af den globale klimaaftale fra 2015, hvor det blev besluttet at holde verdens gennemsnitlige temperaturstigning under 2 grader celsius.

Ifølge amerikanske medier er regeringen delt i spørgsmålet. Men eksperter ser det nye dekret som et signal om, at USA ikke vil efterleve sit løfte om at reducere sin egen udledning med 26 procent i 2025 i forhold til 2005-niveauet.

Det vil kræve »fuld implementering af den nuværende regulering plus yderligere regulering«, siger Michael Oppenheimer, der er klimaforsker ved Princeton University, til New York Times.

En analyse fra konsulentfirmaet Rhodium Group viser ifølge Washington Post, at USA med Trumps dekret vil ende med at beskære sin udledning med 14 procent i 2025. Uden dekretet ville USA lande på 21 procent.

Donald Trump har tidligere mange gange undsagt den menneskeskabte opvarmning, som et stort flertal af videnskabsfolk er enige om er i gang. I 2012 tweetede han, at konceptet om global opvarmning blev skabt »af og for kineserne« for at gøre USA's industriproduktion ikke-konkurrencedygtig.

I strid med videnskaben

I dag er argumentet fra Trumps regering ændret til, at der er stor videnskabelig usikkerhed.

Den nye chef for det amerikanske miljøministerium EPA, Scott Pruitt, sagde for nylig, at han ikke tror på, at menneskelig udledning af CO2 er en »primær« årsag til global opvarmning, hvilket er i strid med konklusionen fra EPAs egne eksperter.

En regeringskilde siger til Washington Post, at »når det kommer til klimaforandringer« vil regeringen gøre det på sin egen måde.

At Donald Trump udsteder et dekret og ændrer regeringens tilgang til klima- og miljøbeskyttelse betyder dog ikke, at USA's udledning vil ændre sig fra den ene dag til den anden.

Clean Power Plan er stadig under juridisk behandling i en appeldomstol. Her skal EPA nu slå knuder på sig selv og argumentere stik imod sin hidtidige linje. På sin hjemmeside fremhæver EPA stadig Clean Power Plan som »et vigtigt skridt« i reduktionen af den »farlige« kuldioxidforurening fra kraftværker. Det vil også bedre beskytte amerikanere mod luftforurening, står der.

Nu skal EPA argumentere for, at de hidtidige krav alligevel ikke er nødvendige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Delstater går selv

Selv om det lykkes regeringen at overbevise retten, vil de amerikanske stater og byer sandsynligvis begynde at føre en endnu mere selvstændig energi-, klima- og miljøpolitik.

Flere end et halvt dusin stater i det sydøstlige USA er gået sammen og begyndte allerede at kigge forbi Clean Power Plan efter Donald Trumps valgsejr i november.

»Vi ser begyndelsen på, at stater tager kontrol over deres egen skæbne«, siger Tim Profeta, der leder et miljøinstitut på Duke University, til Washington Post.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce