Ung same vinder over den norske stat og redder sine rensdyr fra slagtning

Den stilfærdige 25-årige norske same Jovsset Ánte Sara vil egentlig helst bare gerne leve på den måde, hans far, bedstefar og utallige generationer før ham har levet: som ejer af sin egen rensdyrflok på græs i den vilde nordnorske natur. Han havde ikke regnet med at blive en nationalhelt.

Men det er han blevet, efter at han for anden gang har besejret den norske stat i en historisk retssag. Nu ser samer i hele Norden ham som en bannerfører for deres ret til at bedrive det erhverv, samerne har været kendt for siden ældgammel tid: rensdyrhold.

»At Jovsset Ánte Sara vinder ankesagen mod staten, er et skridt frem for samiske rettigheder«, sagde Aili Keskitalo, samisk toppolitiker og tidligere præsident for Sametinget, til norske medier, da dommen i Hålogaland Lagmannsret i Tromsø faldt tidligere i denne måned. Den nuværende sametingspræsident, Vibeke Larsen, roste Ánte Sara for »at tage en vigtig kamp på vegne af mange samer«.

Hovedpersonen selv var slet ikke til stede, da dommen blev læst op. Meget sigende var han ude i vildmarken for at tage sig af sin flok på lidt over 300 rensdyr.

Det er denne flok, retssagen drejer sig om. Ifølge den norske stat er der for mange rensdyr i det område, hvor han bor. Derfor krævede staten i 2013, at alle samer i området skulle slagte mere end hvert tredje rensdyr. Det er en helt normal ordre, som staten rutinemæssigt har udstedt de seneste årtier, når det blev vurderet, at der var for mange dyr.

Civil ulydighed mod slagtekniven

For den nybagte rensdyrholder var det en katastrofe. På det tidspunkt havde han 115 dyr og var i færd med at opbygge sin flok. Ordren betød, at han kun måtte have 75.

Normalt regner samer med, at man som minimum skal have mellem 200 og 300 dyr for at kunne leve af rensdyrhold. Ellers må man tage et job ved siden af, og så kan man ikke passe dyrene ordentligt, forklarede Jovsset Ánte Sara til Politiken, kort før ankesagen begyndte i januar.

Derfor nægtede han at adlyde statens ordre. Han fortsatte ikke blot med at opbygge sin flok, men gik til modangreb og sagsøgte staten for at overtræde de konventioner om urfolks rettigheder, som Norge har skrevet under på.

»Jeg vidste godt, at det ville give mig problemer, at jeg ikke bare gjorde, som de sagde«, som han dengang fortalte.

»Men jeg er nødt til at have 300 rener for at kunne leve af det«.

Et chok for Norge

Både byretten og ankeretten har nu givet ham medhold: Ved at kræve, at han slagter så mange rener, at han ikke kan leve af faget, forhindrer Norge ham i at dyrke sin traditionelle kultur og overtræder dermed de internationale konventioner.

De to domme er tilsyneladende kommet som et chok for den norske stat. Det norske miljøværns- og landbrugsdepartement, der har ført sagen for staten, skriver i en mail til Politiken, at man fortsat er ved at analysere den seneste dom og overveje sit næste træk. Ikke så mærkeligt, mener advokaten Trond Biti, der har ført sagen for Jovsset Ánte Sara.

»Den norske stat har i mange år forudsat, at konsekvenserne af rensdyrloven ikke er i strid med folkeretten. Derfor er det meget svært for staten at acceptere det her«, siger han.

Han vurderer, at staten nu befinder sig i en klemme.

»Man har sat et helt forvaltningsregime i gang med konsekvenser for mange individer, men hvis det er ugyldigt, må staten jo komme med en lovændring, og man ved ikke, hvordan en ny lov skal se ud«, siger han.

Der er stadig den mulighed, at den norske stat vil anke sagen til højesteret. Men selv hvis det sker, vil det næppe hjælpe, mener Jon Mattias Åhren, der er juraprofessor ved Universitetet i Tromsø og specialist i sameret.

»Det er vigtigt at forstå, at Norge i denne sag slet ikke ser sig selv som nogle, der undertrykker samerne. De mener helt oprigtigt, at der er for mange rensdyr, og at det ville være bedre – ikke blot for miljøet, men i sidste ende for samerne selv – hvis der var færre«, siger han.

Mange samer er mere skeptiske. De frygter, at den norske stat har en skjult dagsorden om at begrænse antallet af rensdyr på vidderne, så pladsen i stedet kan bruges til mere indbringende erhverv som minedrift og vindmøller.

Svensk protestsang

Den holdning kan man høre i en svensk protestsang, som popduoen Elin Oskal & Bïerjen-Maahke udgav i januar. Her kræver de retfærdighed for Jovsset Ánte Sara mod en stat, der »vil gøre plads i nord til jeres industri«, som de synger. Man kan høre sangen på YouTube her.

Sikkert er det, at Norge opfatter sagen som en prestigesag. Men efter to meget klare nederlag er det tvivlsomt, om de vil gå videre til højesteret – og sker det, vil de formentlig tabe en tredje gang, vurderer professor Jon Mattias Åhren, for de to første domme var meget klare.

»Selvfølgelig har den norske stat ret til at tilsidesætte ejendomsretten, men proportionerne skal være i orden, og i dette tilfælde bliver det trumfet af samernes kulturelle beskyttelse«, siger professoren.

Særlig hårdt for de unge

Det er ikke statens ordre om at tvangsslagte rener, der er kendt ulovlig; staten har stadig det overordnede ansvar for, hvor mange dyr der må være i naturen.

Men blandt samer har der været meget kritik over, at ordrer om tvangsslagtning af en vis procentdel af flokken går særlig hårdt ud over de unge samer, der endnu ikke har en stor flok.

Dermed blokerer man også for de få unge samer, der gerne vil fortsætte i det traditionelle erhverv. Det er en af grundene til, at politikere og aktivister har støttet Jovsset Ánte Sara.

Der har tidligere været forslag om at indføre en minimumsgrænse på 200 rener ved ordrer om tvangsslagtning, og flere kilder gætter over for Politiken på, at dette forslag nu kan blive taget op igen.