Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Retsudvalget i Senatet har med 11 stemmer mod ni godkendt præsident Donald Trumps mand til den ledige post som højesteretsdommer, Neil Gorsuch. Nu venter et historisk opgør i Senatet. 
Foto: J. Scott Applewhite/AP
Foto: J. Scott Applewhite/AP

Retsudvalget i Senatet har med 11 stemmer mod ni godkendt præsident Donald Trumps mand til den ledige post som højesteretsdommer, Neil Gorsuch. Nu venter et historisk opgør i Senatet. Foto: J. Scott Applewhite/AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Demokrater blokerer Trumps kandidat: Republikanere i hidtil uhørt opgør med demokratiske spilleregler

Republikanerne lægger op til at afskaffe mindretalsbeskyttelsen i Senatet. Demokrater og republikanere beskylder hinanden for, at det er kommet så vidt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De amerikanske republikanere lægger op til en historisk omskrivning af de demokratiske spilleregler for at få udnævnt præsident Trumps valg af højesteretsdommer på fredag.

41 demokratiske senatorer har nu meddelt, at de vil blokere udnævnelsen af Neil Gorsuch. Republikanerne truer med, at de vil ændre afstemningsreglerne i Senatet for at få godkendelsen igennem - den såkaldt atomare option.

»Hvad jeg kan fortælle er, at Neil Gorsuch bliver udpeget i denne uge«, konstaterede republikanernes gruppeformand i senatet, Mitch McConnell i et tv-interview.

I det amerikanske senat har et mindretal mulighed for at blokere beslutninger ved at blive ved at tale og tale om den - en manøvre, der er kendt som en filibuster. Det kræver 60 stemmer at lukke debatten og skride til afstemning.

Men det kræver kun almindeligt flertal på 51 af de 100 senatorer at lave den regel om. Og republikanerne har 52 senatorer. De amerikanske medier og politikere forventer, at republikanerne inden afstemningen på fredag vil ændre på reglerne for godkendelse af kandidater til Højesteret.

De andre begyndte

Begge partier er enige om, at det vil være ødelæggende for Senatets rolle i amerikansk politik, hvis filibustermanøvren bliver umuliggjort.

Mindretallets mulighed for at trække beslutninger ud i det uendelige tvinger senatorerne til at søge kompromisser for at få de mest moderate fra det rivaliserende parti over på sin side. Og Senatet er den eneste institution i amerikansk politik, der på den måde inviterer til politisk samarbejde hen over midten.

Begge partier er imidlertid også enige om, at det er det andet partis skyld, hvis det kommer så vidt.

Republikanerne mener, at demokraterne bryder en uskreven regel om ikke at bruge en filibuster mod en kandidat til Højesteret.

»Hvis demokraterne får deres vilje - og det peger i den retning - så kommer vi til at se den første succesfulde filibuster mod en kandidat til højesteret. Det er klart uden fortilfælde«, siger præsident Donald Trumps talsmand, Sean Spicer.

Demokraterne mener omvendt, at det var republikanerne, der begyndte, da de sidste år blokerede daværende præsident Barrack Obamas kandidat til posten, Merrick Garland.

Det skete teknisk set ikke med en filibuster, men derimod ved simpelthen at blokere for, at der overhovedet blev indkaldt til en høring af kandidaten, siger den demokratiske senator Chris Coons.

»Hvad skal man kalde en syv måneder lang afvisning af at afholde en høring eller en afstemning, hvis ikke den længste filibuster nogen sinde i dette udvalg«, sagde Coons, da han i senatets retsudvalg meddelte, at han derfor ikke kan støtte Trumps kandidat og ikke vil stemme for at afslutte debatten.

Retsudvalget godkendte Neil Gorsuch med 11 stemmer mod ni. Alle fulgte partilinjen.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden