Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Den største demonstration mod Trump finder sted i Washington, hvor deltagere bærer plakater med påskrifter som 'Hvad er det, han gemmer?' og 'Rigtige mænd betaler deres skat'
Foto: Manuel Balce Ceneta/AP

Den største demonstration mod Trump finder sted i Washington, hvor deltagere bærer plakater med påskrifter som 'Hvad er det, han gemmer?' og 'Rigtige mænd betaler deres skat'

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Demonstranter forlanger at se Trumps selvangivelse

I over 100 byer var der lørdag demonstrationer med krav om, at præsident Trump fremlægger sin selvangivelse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fra Seattle i det vestlige USA til Washington D.C. i øst er der lørdag demonstrationer i en række byer for et udbredt krav om, at præsident Donald Trump lægger sin personlige selvangivelse frem.

Det skriver avisen Washington Post.

Skattedemonstrationerne finder sted den 15. april - dagen, hvor landet traditionelt har sidste frist for indgivelse af selvangivelse.

De skulle ifølge arrangørerne finde sted over 100 steder, skriver avisen.

Kongresmedlemmer deltog

Den største demonstration mod Trump finder sted i Washington, hvor deltagere bærer plakater med påskrifter som 'Hvad er det, han gemmer?' og 'Rigtige mænd betaler deres skat'.

Blandt demonstranterne er der også demokratiske medlemmer af Kongressen - blandt andre Maxine Waters fra Californien.

»Donald Trump, du ved virkelig, hvordan du skal bruge vores skattepenge på dine ugentlige ture til Mar-a-Lago i Florida«, siger Waters ifølge Washington Post.

Også i Palm Beach i Florida, hvor præsidenten opholder sig på feriestedet Mar-a-Lago, er flere hundrede demonstranter mødt op for at opfordre præsidenten til at offentliggøre sin selvangivelse.

Lørdagens aktioner er organiseret af flere venstreorienterede grupper.

I januar sagde Trumps rådgiver Kellyanne Conway, at Trump ikke lægger sin selvangivelse frem, fordi det ikke interesserer vælgerne.

Tidligere har det heddet sig, at selvangivelsen var under revision og først kunne blive frigivet, når skattevæsnet var færdig med den.

Det amerikanske skattevæsen, IRS, har sagt, at Trump kan lægge selvangivelsen frem, selv om den er under revision.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden