Donald Trump ringede sent mandag for at ønske Tyrkiets Recep Tayyib Erdogan tillykke med sejren i  søndagens folkeafstemning (arkivfoto).
Foto: Alex Brandon/AP

Donald Trump ringede sent mandag for at ønske Tyrkiets Recep Tayyib Erdogan tillykke med sejren i søndagens folkeafstemning (arkivfoto).

Internationalt

Trump ønsker Erdogan tillykke med valgsejren

Mens EU’s statsledere og internationale organisationer udtrykker bekymring efter den tyrkiske folkeafstemning, ringede Trump i nat og sagde tillykke.

Internationalt

Donald Trump greb sent mandag aften knoglen og ringede til Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan for at ønske tillykke med sejren i søndagens folkeafstemning, der styrker præsidentens rolle i Tyrkiet.

En afstemning som internationale observatører kritiserer for tvivlsom demokratisk legitimitet

Det oplyser både tyrkiske og amerikanske regeringskilder til Washington Post. De to præsidenter talte desuden om det nylige amerikanske angreb i Syrien, som svar på Assad-styrets brug af giftgas overfor civilbefolkningen. Præsident Trump takkede sin tyrkiske kollega for hans opbakning til den amerikanske aktion, og de drøftede den overordnede situation i det borgerkrigsplagede land.

I konflikt med udenrigsministeriet

Trumps nøjagtige formuleringer er endnu ikke kendt, men en ren lykønskning synes umiddelbart både i konflikt med meldingerne fra både de europæiske allierede og fra andre dele af den amerikanske regering.

Flere europæiske lande har udtrykt frygt for, at den nye styreform er et skridt på vejen væk fra demokrati i Tyrkiet.

»Mærkeligt at demokrati bruges til at indskrænke demokrati. Anfægter ikke flertallets ret, men er nu ret bekymret over ny tyrkisk styreform«, skrev Lars Løkke Rasmussen på Twitter. Angela Merkel opfordrede i sine kommentarer Erdogan til at gå i dialog med det store nej-mindretal.

Tidligere mandag udtrykte det amerikanske udenrigsministerium sig på linje med EU-landene bekymret over »uregelmæssigheder på valgdagen og en ulige kamp igennem valgkampagnen«. USA opfordrede Tyrkiet til  til at »beskytte de fundamentale frihedsrettigheder for hele befolkningen - uanset hvad de stemte den 16. april«, som det hedder i en udtalelse fra talsmand Mark Toner.

Kom på kant med Trumps forgænger

Men nu har Donald Trump efter alt at dømme lagt en ny linje.

Trumps reaktion afspejler dels, at Erdogans mest konkrete løfte på kort sigt - genindførelse af dødsstraffen - er politisk ukontroversielt i USA, der selv henretter fanger i de alvorligste sager.

Men det afspejler også, at Præsident Trump forsøger at reparere det amerikansk-tyrkiske-forhold, der har været nede i en bølgedal. Erdogan ragede uklar med Trumps forgænger, Barack Obama. Erdogan anklagede bl.a. Obama for at holde hånden over de folk fra Gülen-bevægelsen, som den tyrkiske præsident mener stod bag sidste års mislykkede kupforsøg mod ham.

Donald Trump forsøger nu tilsyneladende at starte på en frisk i forholdet til Erdogan, der er en afgørende brik i de amerikanske bestræbelser på at nedkæmpe Islamisk Stat.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce