Marine Le Pen og Emmanuel Macron gik meget hårdt til hinanden under den to en halv time lange debat foran mere end 16 millioner seere.

Marine Le Pen og Emmanuel Macron gik meget hårdt til hinanden under den to en halv time lange debat foran mere end 16 millioner seere.

Internationalt

Mindre majestætisk: Frankrigs ophøjede præsident kommer skrammet ud af valget

Franskmændenes opfattelse af deres præsident som en ufejlbarlig landsfader har lidt store skader under valgkampen. Uanset om Le Pen eller Macron vinder valget på søndag, vil de indtage et embede med et forandret image.

Internationalt

Den femte Republiks præsident er på mange måder hævet over folket, le peuple. Alene embedsboligen Elysée-palæet midt i Paris vidner med sine overdådige dekorationer, gobeliner, krystal-lysekroner og store veltrimmede park om noget nærmest majestætisk.

Men det bliver i stigende grad en utroværdig kulisse. Den franske befolkning har mistet noget af troen på det historisk ophøjede embede. Det står klart kun to dage før præsidentvalget på søndag, hvor franskmændene kan stemme på enten nationalisten Marine Le Pen eller den uafhængige centrumpolitiker Emmanuel Macron.

Valgkampen har været med til at ændre billedet af det franske statsoverhoved som en urørlig karakter, der taler og opfører sig på en særlig måde. I første valgrunde handlede meget af debatten om korruptionsanklager mod to af favoritterne. Og i anden runde har debatniveauet nået et hidtil uset polemisk niveau, hvor personlige fornærmelser har fyldt meget.

Aldrig tidligere har en debat været så meget præget af permanent spænding og udgydelser af skældsord og fornærmelser af alle slags

Det ville indtil onsdag aften have været utænkeligt, at to præsidentkandidater sad og overfusede hinanden med skældsord på direkte tv. Der er tradition for, at kandidaterne viser respekt for hinanden. Den respekt var svær at få øje på i den mere end to en halv time lange tv-debat, hvor Le Pen og Macron på skift beskyldte hinanden for at lyve.

»Aldrig tidligere har en debat været så meget præget af permanent spænding og udgydelser af skældsord og fornærmelser af alle slags«, siger Pascal Perrineau, politolog fra Sciences Po-skolen i Paris, til avisen Le Figaro.

Blår i øjnene og badutspring

Debatten nåede et lavpunkt, da Marine Le Pen insinuerede, at hendes rival til præsidentposten har penge gemt på en bankkonto i udlandet. »Jeg håber ikke, at vi finder ud af, at du har en udenlandsk konto i Bahamas«, sagde Le Pen med henvisning til det berygtede skattely.

»Nej, jeg har ikke en konto i Bahamas«, svarede Macron, der nu har sendt en formel klage til Frankrigs anklagemyndighed over Le Pens beskyldning.

Men Macron, der i meningsmålingerne står til at vinde stort på søndag, holdt sig heller ikke tilbage med hårde angreb og skældsord. Han beskyldte Le Pen for »at stikke folket blår i øjnene« for at lave »badutspring« og for at »lege med folks frygt«: »Frygtens ypperstepræstinde sidder her over for mig«, sagde han.

En række politiske eksperter peger i Le Figaro på, at den ifølge dem brutale og voldsomme debat, som alene af den grund er helt unik i landets nyere politiske historie, mere var domineret af hensynet til form end til indhold.

Politologen Stéphane Rozès fra Sciences Po-skolen i Paris mener, at Macron klarede sig godt igennem duellen uden noter og med et suverænt kendskab til de forskellige politikområder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan han vil udøve magten. Det siger heller ikke noget om, hvordan han vil lede Frankrig ud af landets depressive tilstand, hvad han vil stille op mod Europas vej mod undergangen og de populistiske, nationalistiske og yderligtgående religiøse tendenser, som påvirker Europa«, siger han.

Skræddersyet til de Gaulle

Efter en skelsættende valgkamp får Macron eller Le Pen travlt med at genoprette tilliden til præsidentembedet. Den nuværende præsident Francois Hollande formåede i sine fem år på posten at blive den mest upopulære siddende præsident siden, at man begyndte at lave meningsmålinger om den slags for over 40 år siden.

Rollen som den alfaderlige og magtfulde præsident, der svæver over vandene som republikkens vogter, blev skræddersyet til general Charles de Gaulle. Han kom til magten i 1958-1959 på et tidspunkt, hvor Frankrig var plaget af kaos og frygt for borgerkrig. En ny forfatning skabte Den Femte Republik, som i realiteten er et præsidentvælde, der har gjort den franske statsleder til en af de mest magtfulde i den demokratiske verden.

De Gaulles majestætiske personlighed medvirkede til en folkelig dyrkelse af præsidenten som en urørlig og næsten hellig landsfader – en rolle, som efterfølgerne Georges Pompidou, Valéry Giscard d’Estaing og ikke mindst socialisten François Mitterrand førte videre. Men hans efterfølger, den borgerlige Jacques Chirac, blev den sidste i rækken, der for alvor forsøgte at sætte sig på den gamle generals trone.

Da Chirac i 2007 overlod Elysée til partifællen Nicolas Sarkozy blev det hurtigt tydeligt, at franskmændene skulle vænne sig til en ny slags præsident. Sarkozy svævede ikke over nogen som helst vande, tværtimod blandende han sig i alting. Han optrådte konstant på tv og blev jævnligt kritiseret for, at han opførte sig for meget som en regeringschef og for lidt som et statsoverhoved.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Opfattelsen af præsidentens image havde således allerede ændret sig meget, da Hollande kom til magten i 2012. Han forsøgte at gøre udviklingen til en dyd ved at præsentere sig selv som »le président normal«, der hellere ville forblive et almindeligt menneske end pumpe sig selv op til en parlamentarisk monark. Det har han dog ikke haft det store held med.

Dette års barske, personlige og splittende valgkamp kan ses som en foreløbig kulmination på den udvikling, der de seneste 10 år har undermineret befolkningens respekt for deres præsident.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce