Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Tidligere FBI-chef, James Comey, opfordrer i et brev, der signalerer overskud, sine tidligere kolleger til ikke at hænge sig i fyringen.
Foto: Carolyn Kaster/AP

Tidligere FBI-chef, James Comey, opfordrer i et brev, der signalerer overskud, sine tidligere kolleger til ikke at hænge sig i fyringen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fyret FBI-direktør forsvarer Donald Trump i afskedsbrev til ansatte

Kritikken vælter ned over præsident Trump for fyringen af FBI-direktør, men hovedpersonen ser anderledes på sagen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Magtmisbrug«. »Fuldtonet forfatningskrise«. »Cover-up«. »Ren Nixon«.

Fyringen af FBI-chefen James Comey tirsdag har skabt overskrifter verden over i denne uge, og Donald Trumps beslutning har gjort både demokrater og republikanere forargede og bekymrede.

Det er meget vanskeligt at forlade en gruppe, som arbejder så målbevidst for at gøre det rette

Til at begynde med var James Comey tavs om sin fyring, men nu har han sendt et brev til FBI, der er alt andet end bittert, og hvor han opfordrer dem til ikke at hænge sig i sagen.

»Jeg har altid ment, at præsidenten kan fyre FBI-direktøren af hvilken som helst grund - og uden nogen som helst grund. Jeg kommer ikke til at bruge tid på afgørelsen eller måden, det blev udført på. Det håber jeg heller ikke, at I vil«, skriver James Comey i brevet ifølge CNN.

Svært at forlade FBI

Comey blev udpeget som chef for FBI i 2013 af tidligere præsident Barack Obama og skulle have siddet på posten frem til 2023.  I det korte brev roser han forbundspolitiets arbejde.

»Som jeg har sagt før, så skal det amerikanske folk se FBI som en klippe af kompetence, ærlighed og uafhængighed. Det, der gør det så svært at forlade FBI, er karakteren og kvaliteten af dets folk, som sammen gør FBI til denne klippe for Amerika«, skriver James 'Jim' Comey.

Se hele brevet her:

Kilde: CNN.

Kilde: CNN.

»Det er meget svært at forlade en gruppe mennesker, som er dedikeret til altid at gøre det rigtige. Mit håb er, at I vil fortsætte med at leve op til vores værdier og opgaven med at beskytte det amerikanske folk og opretholde forfatningen«, skriver Comey.

Han afslutter brevet med at takke sine tidligere kolleger:

»At arbejde med jer har været en af de store glæder i mit liv. Tak for den gave«.

Fyringen kræves efterforsket

Fyringen skete sent tirsdag aften dansk tid. Comey erfarede selv sin fyring, mens han var ved at holde en tale og troede først, at det var en joke. Det var det ikke. Kort tid efter modtog han det officielle fyringsbrev.

I fyringsbrevet skriver Trump, at Comey opsiges og fjernes fra sin post med øjeblikkelig virkning. Trump skriver, at Comey »ikke er i stand til effektivt at lede bureauet«.

Det er officielt Comeys håndtering af sagen om præsidentkanditat Hillary Clintons private e-mails, der er årsag til fyringen. Trump skriver, at han har taget beslutningen på anbefaling fra justitsminister Jeff Sessions og vicejustitsminister Rod Rosenstein. De mener, at Comey har mistet medarbejdernes tillid efter at have givet Hillary Clinton en uretfærdig behandling.

Flere kongresmedlemmer mener dog, at Comey blev fyret, fordi han var ansvarlig for at lede efterforskningen af Trumps forbindelser til Rusland. Det har Det Hvide Hus afvist.

Demokraterne har fordømt fyringen og kalder det uhørt, at Trump fyrer manden, der har ansvaret for at undersøge ham.

Trumps modstandere ønsker nu, at der bliver nedsat en uafhængig anklagemyndighed til at efterforske sagen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden