Europol-direktør frygter flere cyberangreb mandag

Direktøren for Europol frygter, at antallet af angreb vil stige, når folk møder på arbejde mandag.

Internationalt

Flere end 200.000 er blevet ramt i det verdensomspændende cyberangreb i mindst 150 lande.

Det siger direktøren i det europæiske politisamarbejde Europol, Rob Wainwright, søndag.

Direktøren er bekymret for, hvad der sker mandag, når folk møder på arbejde og tænder for deres computere.

»I øjeblikket står vi over for en eskalerende trussel. Antallet er opadgående, og jeg er bekymret for, om antallet vil fortsætte med at stige, når folk går på arbejde og tænder deres maskiner mandag morgen«, siger direktøren til den britiske tv-kanal ITV ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det verdensomspændende cyberangreb blev sat i værk fredag. Siden da har myndigheder, organisationer og virksomheder verden over meldt om angreb eller forsøg derpå.

Det er sket med såkaldt ransomware. Det er, når en virus tager filer og data på en computer som gidsel og kræver løsepenge for at frigive det igen.

Cyberangreb i den skala er ifølge Europol-direktøren aldrig set før.

»Vi har omkring 200 globale operationer mod cyberkriminalitet hvert år, men vi har aldrig set noget lignende«, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

»Den globale rækkevidde er uden fortilfælde«.

Det er uvist, hvem der står bag angrebet. Men ifølge Wainwright arbejder Europol med en teori af 'indlysende grunde', at det er kriminelle, der står bag.

»Selvfølgelig er der beløb, der bliver krævet, i dette tilfælde relative små beløb - 300 (dollar red.), der stiger til 600, hvis du ikke betaler inden for tre dage«, siger han.

Wainwright fortæller desuden, at de fleste, som har været udsat for cyberangreb, ikke har betalt løsepengene.

»Så det er indtil videre ikke mange penge, de kriminelle organisationer har tjent«, siger han.

Danmark blev også angrebet, men indtil videre tyder det på, at det ikke har haft konsekvenser.

En af årsagerne vurderes at være helligdagen store bededag, da mange virksomheder derfor holdt lukket fredag.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce