Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Arkivfoto: Toke Hage
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Våbenkapløb øger truslen mod Europa

Nato’s – og Trumps – planer om markant højere udgifter til forsvar kan få russerne til at sænke tærsklen for brug af atomvåben og intensivere cyberkrigen, vurderer eksperter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når Nato’s stats- og regeringschefer på et minitopmøde torsdag i Bruxelles genbekræfter alliancens mål om, at alle medlemmer om syv år bruger mindst 2 procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvaret, åbner de op for en gigantisk oprustning.

Beslutningen betyder, at medlemslandene vil bruge 28 procent mere i forsvarsudgifter i 2024 – svarende til op mod 1.700 milliarder kroner – hvis alliancens mål bliver opfyldt. Det viser Politikens beregninger af 2-procents målets effekt.

Oprustningen står sammen med en øget indsats mod terror øverst på dagsordenen. Under Donald Trumps første besøg i Nato vil han stå hårdt på kravet om, at de europæiske medlemslande skal opfylde 2-procents målet, og kræve en køreplan for, hvordan de nølende medlemslande kan nå målet.

Landene blev på Nato-topmødet i Wales i 2014 enige om »at stræbe imod at opfylde« 2-procents målet i 2024. Dengang blev det opfattet som et politisk mål om at standse nedskæringerne og bruge mere på forsvaret. Med Donald Trump i spidsen er det nu forvandlet til et målfast krav.

Politiken har talt med fire førende danske eksperter i forsvars- og sikkerhedspolitik. De vurderer alle, at Rusland vil være ude af stand til at følge Nato’s stigende forsvarsudgifter i fremtiden, og det kan føre til øget usikkerhed.

Professor Ole Wæver fra Københavns Universitet understreger, at det er »et kæmpestort problem, at Rusland for tiden er villigt til at udnytte sårbarheder, hvor de finder dem. I en krisesituation vil Rusland være parat til at lave horrible ting, og det er kolossalt vigtigt, at Nato træffer modforanstaltninger«.

Men Nato’s svar på den russiske aggression skal ikke være en generel oprustning, der definitivt svækker Rusland inden for alle former for konventionel krig, mener Ole Wæver. I stedet bør Nato fokusere på at forstærke sine ’bløde punkter’ i forhold til Rusland – som for eksempel forsvaret af Baltikum og cyberkrig. Hvis Nato i stedet som planlagt kaster sig ud i en generel oprustning, vil Moskva uundgåeligt opfatte det som en øget trussel, mener Ole Wæver:

»De bliver tvunget til at finde modtræk. Og så vil de som det første tænke i en lavere tærskel for at bruge atomvåben. Og ud over cyberkrig vil de udvide repertoiret af virkemidler i hybridkrige og forsøge at splitte de europæiske Natolande«.

»Det er, som om man har glemt, at så længe der findes a-våben, så er risikoen for en altomfattende atomkrig ikke nul«.

Europa skal være mere uafhængig

Professor Sten Rynning fra Syddansk Universitet understreger, at det er nødvendigt for Europa at stoppe nedskæringerne og investere mere i forsvar. Han vurderer, at Europa i fremtiden har behov for at være mere forsvarsmæssigt uafhængigt af hjælp fra USA. Derfor giver det mening med en vis grad af europæisk oprustning. »Men Rusland vil klart se det her som en trussel«, siger Sten Rynning.

»Man plejer at sige, at trusler handler om en kombination af kapaciteter – hvad man kan gøre – og intentioner – hvad man vil gøre. Og hvis Rusland er i tvivl om Europas intentioner, så vil en bevægelse imod 2 procent af bnp til forsvarsbudgetterne opleves som en trussel«.

Institutleder Jens Ringsmose fra Forsvarsakademiet mener, at oprustningen også skal ses som en reaktion på det generelt øgede pres mod den vestlige liberale verdensorden: »Der er en erkendelse af, at hvis man vil have en liberal verdensorden, så skal man være parat til at sætte magt bag. Og så nytter det ikke, at det kun er USA, så må Europa også udvise en form for strategisk modenhed«.

Han anerkender, at der er risiko for, at Rusland vil opfatte oprustningen som vendt mod Moskva:

»Men det kommer meget an på, hvordan Nato bruger de penge. Hvis man rent faktisk bruger flere penge, så har jeg svært ved at forestille mig, at det bliver til ting, som Rusland har grund til at frygte«

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden