Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Generalsekretær Jens Stoltenberg lagde stor vægt på den politiske betydning af, at Nato i dag vil tilslutte sig koalitionen mod Islamisk Stat.
Foto: Matt Dunham/AP

Generalsekretær Jens Stoltenberg lagde stor vægt på den politiske betydning af, at Nato i dag vil tilslutte sig koalitionen mod Islamisk Stat.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nato skruer en smule op for kampen mod terror

Alliancen slutter sig formelt til koalitionen mod Islamisk Stat, men skal holde sig langt væk fra fronten. Fælles efterretningsindsats og bedre koordination skal styrke indsatsen mod international terror.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ny post som koordinator af Nato-indsatsen mod terror og opbygning af en ny efterretningscelle i alliancens hovedkvarter kombineret med lidt flere observationsflyvninger og hjælp til lufttankning af kampfly, der bomber islamisk Stat i Irak og Syrien.

På baggrund af tragedien i Manchester er de nye skridt i Nato-indsatsen mod international terrorisme, som stats- og regeringscheferne vedtager i dag på mini-topmødet i Bruxelles til at overskue.

Men kombineret med en beslutning om, at Nato nu også formelt er en del af den internationale koalitions kamp mod Islamisk Stat i Irak og Syrien, talte Nato's generalsekretær Jens Stoltenberg alligevel om et »stærkt politisk signal om Nato's forpligtelse i kampen mod terrorisme og forbedret koordination indenfor den internationale koalition«, da han præsenterede nogle af de planlagte resultater af dagens topmøde.

Nato kommer ikke til fronten

Nordmandens næste sætning viste også grænserne for den politiske enighed, som de 28 medlemslande skal nå frem til i alle beslutninger:

»Det betyder ikke, at Nato vil engagere sig i kampoperationer«, lød generalsekretærens eftersætning.

Erfaringerne fra Nato's årelange kamp mod Taleban i Afghanistan taler ikke for en ny stor fælles Nato-indsats i landene sydvest for slagmarkerne i Afghanistan.

Dertil kommer den iboende konflikt mellem et af Nato's stærkeste militære medlemmer Tyrkiet og de øvrige medlemslande, når det kommer til kampen mod IS. Den internationale koalition, som alle Nato-lande allerede er medlem af, men på meget forskellige niveauer, har den syrisk-kurdiske YPG militis som den vigtigste militære samarbejdspartner i krigen mod IS i Syrien.

Men Tyrkiet anser YPG for at være en del af den kurdisk-tyrkiske PKK-bevægelse, der står på Vestens lister over terrororganisationer. Af frygt for en stærk selvstændig kurdisk enklave langs grænsen til Tyrkiet vil Ankara ikke medvirke til noget egentligt militært samarbejde med YPG.

Hjælp til Tunesien og Jordan

Hvis det bliver nødvendigt, så skal den tyrkiske præsident Recep Erdogan nok forklare den holdning meget tydeligt for sine 27 allierede under den tre timer lange arbejdsmiddag i aften, som bliver mini-topmødets højdepunkt.

I sin orientering nævnte Jens Stoltenberg ikke en række af de andre i alt 38 punkter i det forberedte interne arbejdsprogram for Nato's rolle i indsatsen mod international terror. Blandt de vigtigste er en stærkere forebyggende indsats, hvor Nato gennem træning og uddannelse skal gøre især Tunesien og Jordan i stand til at holde Islamisk Stat stangen, når terrorbevægelsen i de kommende måneder bliver trængt helt eller delvist ud af først Irak og siden Syrien.

Det svære spion-samarbejde

Spørgsmålet er, hvor stor betydning især den nye antiterror-efterretningscelle i Nato vil få. Det er langt fra første gang, Nato bebuder et stærkere efterretningssamarbejde for at bekæmpe terrorisme.

Samarbejde mellem landenes militære efterretningstjenester har altid været holdt i periferien af Nato's militære samarbejde. Det skyldes de særlige regler, der gælder i spionernes verden, hvor nogle lande arbejder langt mere tæt sammen end andre - selv om de alle er Nato-medlemmer.

I toppen af hierakiet findes det såkaldte 'five-eyes' samarbejde mellem USA, Storbritannien, Australien, New Zealand og Canada. De fem lande har siden 1950'erne arbejdet tæt sammen på efterretningsområdet, og i tilgift har de en - uformel - aftale om ikke at spionere mod hinanden. I næste lag befinder Danmark sig sammen med andre af USA's mest trofaste allierede.

Om den nye efterretningscelle og en Nato-antiterrorkoordinator kan bane vej for et tættere samarbejde end det, der allerede findes, kommer formentlig aldrig til at stå helt klart for offentligheden. Men netop kampen mod terror har i de sidste godt 15 år allerede banet vejen for et bredere og dybere samarbejde i spionernes verden.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden