Foto: Matt Dunham/AP
Internationalt

Analyse: Trumps første Nato-topmøde blev en uforløst og anstrengt familie-komsammen

Nato fik ikke den forventede ro på de indre linjer, da Trump forstærkede kritikken af sine partnere. Nu vil europæerne gerne have arbejdsro.

Internationalt

Der var lagt op til en ny start i det anstrengte forhold mellem præsident Donald Trump og hovedparten af de europæiske medlemslande i Nato ved minitopmødet i Bruxelles.

Pæne ord og handling i form af - ganske vist beskedne - stigninger i landenes forsvarsbudgetter skulle please den amerikanske præsident efter vinterens chokterapi, hvor Trump fik sat spørgsmålstegn ved alliancens solidaritet og bærende 'en for alle - alle for for en' grundpille.

Til gengæld var forventningen hos europæerne, at den amerikanske præsident ansigt til ansigt med de øvrige stats- og regeringschefer ville levere en personlig forsikring om, at USA står 100 procent bag Atlantpagtens såkaldte musketer-ed, som indebære en pligt for alle medlemslande til at komme et medlemsland under angreb til hjælp.

Den forsikring kom aldrig.

I stedet gravede Donald Trump til de flestes overraskelse grøfterne dybere ved at slå hårdt på europæernes manglende forsvarsvilje.

Europæisk taknemmelighedsgæld

»23 af 29 medlemslande betaler fortsat ikke, hvad de skulle. Hvad de burde betale for deres forsvar. Det er ikke fair over for folket og skatteyderne i USA. Og mange af landene skylder en masse penge og betaler ikke«, sagde Donald Trump under sin eneste officielle tale i Bruxelles.

Og han fortsatte med at pege på, at end ikke et forsvarsbudget på to procent af bruttonationalproduktet i virkeligheden vil række til at holde fjenderne fra døren.

»Vi må anerkende, at med disse kroniske underbetalinger og med de voksende trusler, så er selv 2 procent af BNP utilstrækkeligt til at lukke hullerne og modernisere. Vi må gøre det godt igen efter mange tabte år. Et par procent er det absolutte minimum til at konfrontere nutidens meget virkelige og meget ondskabsfulde trusler«, lød det fra Donald Trump.

Politisk besvær efter Trumps udfald

Den amerikanske præsident glattede ikke ud på den efterfølgende arbejdsmiddag med de 27 stats- og regeringschefer samt det kommende medlem, Montenegros præsident.

Efter middagen konkluderede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at »budskabet er kommet igennem højt og klart. Nu er det vigtigt, at vi får lov til at levere på det, der var besluttet i Wales«.

Mellem statsministerens gentagne forsikringer om, at alt fortsat var ved det gamle og trygge, og at det havde været et godt og frugtbart topmøde stod det klart, at Trumps udfald om europæisk taknemmelighedsgæld og behov for endnu flere penge til forsvarsbudgetterne ikke gjorde det politiske arbejde lettere i hverken Danmark eller andre lande, der halter bagefter.

Tværtimod er der efter Trumps bandbulle en risiko for, at de danske og europæiske vælgere vil opfatte forslag om større budgetter som et forsøg på at tilfredsstille en ikke bare uforudsigelig men også stadig mere krævende amerikansk præsident, hvis Trump groft sagt ikke stikker piben lidt ind.

Det er i Danmarks interesse

Eller som Lars Løkke Rasmussen understregede:

»Når vi foreslår øgede forsvarsudgifter derhjemme, så er det ikke som en reaktion på en melding fra Det Hvide Hus, så er det fordi vi har en aftale mellem de 28 medlemslande som har en fælles forståelse af, at verden er forandret og vi står overfor et kompliceret trusselsbillede«.

»Nu tror jeg, at det er vigtigt at give os mulighed for at forklare vores vælgere og vores skatteydere, hvorfor vi skal øge vores budgetter. Det skal vi ikke for at svare på en bestemt retorik fra Det Hvide Hus, det skal vi fordi, det er i vores egne interesser«, sagde statsministeren.

Og fortsatte:»Jeg er ikke sat i verden for at gøre Trump tilfreds. Jeg er sat i verden for at passe på Danmark«.

Det er ikke nødvendigvis blevet lettere efter Donald Trumps overraskende konfrontatoriske linje ved topmødet. Et møde hvor der blev rokket markant ved de danske og europæiske forhåbninger om, at USA langsomt var på vej tilbage til »business as usual« inden for forsvars- og sikkerhedspolitikken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce