Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Avis: Trumps svigersøn foreslog spionsikret link til Putin

Jared Kushner talte med ambassadør om at etablere hemmelig kommunikationskanal mellem Det Hvide Hus og Kreml.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Donald Trumps svigersøn, Jared Kushner, foreslog i en samtale i december med Ruslands ambassadør i USA, at der blev etableret en hemmelig kommunikationsforbindelse mellem Det Hvide Hus og den russiske regering.

Det skriver The Washington Post natten til lørdag dansk tid.

Oplysningerne har avisen fra unavngivne regeringskilder med indsigt i efterretningsrapporter om Kushners samtale, skriver Reuters.

Kushner gik så vidt, skriver avisen, at han nævnte muligheden for at bruge det russiske diplomatis faciliteter i USA til at beskytte en sådan kommunikationslinje mod at blive overvåget.

Både under valgkampagnen sidste år og nu er Jared Kushner med i Trumps kreds af rådgivere.

Oplysningerne i The Washington Post er breaking news på blandt andet CNN.

En juraprofessor fra Harvard, Alan Derschowitz, understreger dog over for tv-stationen, at Kushner efter alt at dømme ikke kan komme i fedtefadet som følge af historien.

»Det burde være ulovligt, men der er ikke noget i avisens afsløringer, der peger på det«, siger Alan Derschowitz.

Men afsløringen er ifølge nyhedsbureauet AFP 'endnu en sensationel detalje i strømmen af påstande, der rejser spørgsmål om Trump-lejrens forhold til russerne'.

Torsdag afslørede NBC News og The Washington Post, at Jared Kushner bliver efterforsket af FBI. Det sker som led i en undersøgelse af russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg.

Kushner er inddraget, fordi han i december havde kontakt med blandt andet den russiske ambassadør i USA, Sergej Kisljak, samt en bankmand fra Moskva.

FBI's undersøgelse af forbindelserne mellem Donald Trumps lejr og Rusland har trukket overskrifter i månedsvis.

Det har fået Donald Trump til at påstå, at han er udsat for en heksejagt.

I februar fratrådte Trumps daværende nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn. Det skete, efter at han var blevet beskyldt for at tale usandt om sine møder med Sergej Kisljak.

Siden da har Trump også fyret FBI-chef James Comey, der stod i spidsen for FBI's undersøgelse af Ruslands rolle i præsidentvalget.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden