Donald Trump meddeler foran Det Hvide Hus, at USA trækker sig fra klimaaftalen fra Paris.
Foto: Andrew Harnik/AP

Donald Trump meddeler foran Det Hvide Hus, at USA trækker sig fra klimaaftalen fra Paris.

Internationalt

Danske eksperter efter Trumps klimanej: »Rystende og uansvarligt - men ikke uventet«

Internationalt

Efter at USA's præsident Donald Trump har annonceret, at USA trækker sig fra den internationale Paris-klimaftale fra 2015, er de første danske reaktioner en blanding af chok og sammenbidthed.

John Nordbo, klima- og miljøchef i Verdensnaturfonden, kalder det »rystende uansvarligt« at trække USA ud af Paris-aftalen, som

»USA er det land i verden, der har bidraget mest til at skabe problemet, og de er selvfølgelig derfor også forpligtede til at prøve at løse det«.

John Nordbo trøster sig en smule ved, at mange deltstater og virksomheder i USA vil arbejde videre med en grøn, CO2-reducerende indsats, uanset hvad Det Hvide Hus og præsident Trump siger.

Alligevel ærgrer John Nordbo sig over meldingen.

»Der er jo brug for, at en regering lægger en linje, og det har betydning for de mange delstater, som ikke gør en indsats i dag, at deres præsident nu sender dette signal. Der er også mange virksomheder, som nu vil tage klimaproblemet mindre alvorligt«.

John Nordbo tror dog ikke, at andre lande vil følge trop, når USA trækker sig.

»Der er en stærk forenet front fra de store og vigtige udledere, og den tror jeg ikke kan rokkes. Og USA kommer med i aftalen igen, men det kan vare nogle år, og så må resten af verden bare vise mere beslutsomhed i mellemtiden«.

Indien og Kina følger ikke med

Kirsten Halsnæs, der er professor i klima og økonomi på DTU, tror heller ikke at Trumps udmelding kommer til at betyde det store.

»Det er først og fremmest  en politisk symbolsk handling. Der er masser af de amerikanske stater, der har meldt ud at de vil blive ved med at gennemføre reduktioner af deres CO2 udledning. Og de lande, som allerede har underskrevet aftalen, har heller ikke givet udtryk for, at de vil benytte sig af andledningen til også at trække sig ud«, siger hun.

Det vigtigste er ifølge Kirsten Halsnæs, at Kina og Indien ikke melder sig ud af aftalen, da de er de to største udledere af CO2. Men det er der heldigvis ikke noget, der tyder på.

»Jeg ser det ikke som nogen dommedagsprofeti, så længe Kina og Indien ikke trækker sig ud«, siger hun og uddyber:

»Noget af det vigtigste er, at priserne på vedvarende energi er gået ned. Derfor er der fortsat er en stor forretningsmæssig gevinst i at investere i det. Jeg tror ikke på, at kulkraftværkerne nu begynder at ekspandere«, siger hun.

Sænke global temperaturstigning

Paris-aftalen fra 2015, også kaldet COP21, gav for første gang verden en global og juridisk bindende aftale om at reducere CO2-udledningerne.

Med det store antal lande, som har tiltrådt aftalen, er 96 procent af de globale udledninger omfattet. Mange husker den tidligere aftale, Kyoto-protokollen, som kun omfattede under 15 procent af verdens samlede udledninger af CO2.

Aftalen fra Paris har en langsigtet målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader celsius og rummer en række anvisninger til, hvordan udledningerne kan reduceres yderligere, så temperaturstigningen kan begrænses yderligere til 1,5 grad.

Når USA trækker sig fra aftalen kommer amerikanerne i klub med lande som Syrien og Nicaragua, som heller ikke er med.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden