Præsidet Donald Trump viser med tommel og pegefinger, hvor meget Parisaftalen betyder. Et spørgsmål er, hvor meget beslutningen om at trække sig betyder.
Foto: Susan Walsh/AP

Præsidet Donald Trump viser med tommel og pegefinger, hvor meget Parisaftalen betyder. Et spørgsmål er, hvor meget beslutningen om at trække sig betyder.

Internationalt

Få overblikket: 6 vitale svar om klimaet efter Trumps exit

Politiken giver dig overblikket, efter at USA's præsident har trukket landet ud af den internationale klimaaftale fra Paris.

Internationalt

Vi har samlet nogle af de mest presserende spørgsmål om, hvad der skal ske efter præsident Donald Trumps beslutning om at forlade klimaaftalen fra Paris.

Hvad sker der nu?

Trump tilbød de øvrige 194 lande, der har underskrevet Paris-aftalen, at han ville blive, hvis han kunne få en bedre aftale. Kina og europæiske ledere har prompte sagt afvist tanken. Derfor må vi gå ud fra, at USA vil forlade Parisaftalen.

Aftalen er ikke ratificeret af Senatet, som derfor heller ikke kan omgøre beslutningen om at forlade den.

Udmeldelsen kan imidlertid først træde i kraft tidligst 4. november 2020 - dagen efter det næste amerikanske præsidentvalg. Den næste præsident kan uden videre melde USA ind igen.

USA vil også standse indbetalingerne til Den Grønne Klimafond, der skal hjælpe ulandene med at beskytte sig mod klimaforandringer og med grøn omstilling af økonomien.

Meldingerne fra det Hvide Hus tyder dog på, at USA fortsat vil blive i FN's Rammekonvention om Klimaforandringer.

Hvad sker for klimaet?

USA står for 15 procent af de globale udledninger af drivhusgasser. Obamas plan var at begrænse udslippet med 26-28 procent inden 2025.

Præsident Trump fortsætter sin kamp for at annullere den gældende klimalovgivning, herunder Ren Energiplanen, der begrænser udslip fra kraftværker. Trump håber, at det vil genoplive den amerikanske kulindustri. Hvis det lykkes, vil USA næppe levere det forventede bidrag.

Er det ikke Trump, der bestemmer?

Nej, ikke alene. Både Kongressen, delstaterne, byerne og erhvervslivet har stor indflydelse på udviklingen.

I kongressen er der opbakning til at beskytte klimaet langt ind i det republikanske parti. Ikke kun, fordi de anerkender, at klimaforandringerne er menneskeskabte og er moralsk optaget af at beskytte planeten, men også fordi der nu flere job i vedvarende energi end i f. eks. kul.

De største og vigtigste delstater har meldt ud, at de vil fortsætte den grønne omstilling, uanset hvad Trump foretager sig i Washington - og det har de langt hen ad vejen mulighed for. Det samme gør borgmestrene i de største byer og en bred front af private virksomheder, herunder de store energiselskaber.

Bliver der åbnet nye kulkraftværker i USA?

Intet tyder på det. I en rundspørge blev flere end 600 chefer i amerikanske elselskaber spurgt, hvordan de forventer deres energimix ændrer sig over de næste 10 år.

80 pct. vil have mindre eller meget mindre kul. 75 pct. vil mindre olie.

82 pct. vil indføre mere sol. 71 vil have mere vind, viser State of the Electric Utility Survey 2017.

Resultaterne bekræftes af en mindre undersøgelse fra Reuters, der fik svar fra 26 kraftværker. Kun et af dem siger, at de vil forlænge levetiden for nogle af de kuldrevne værker som følge af Trumps energipolitik. Fem overvejer muligheden. 20 siger, at Trumps dekret ikke får nogen indflydelse på deres investeringsplaner.

De gav flere begrundelser, først og fremmest økonomiske. Naturgas er billig og rigelig, priserne på sol og vind er hurtigt faldende, delstaternes regulering står stadig ved magt, og de er usikre på, hvor længe Trumps dekreter vil stå ved magt.

Bliver USA isoleret?

Ikke helt. Syrien og Nicaragua står også uden for Parisaftalen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan ikke udelukkes, at andre vil følge efter USA. Hold især øje med Rusland; en russisk udmeldelse kan få andre i regionen til at følge trop. Miljøministeren har meddelt, at man fortsat går efter at ratificere aftalen i 2020, men en af præsidentens økonomiske rådgivere har sagt, at det vil være meningsløst at have en klimaaftale uden USA.

Den indiske ministerpræsident, Modi, som er stærkt afhængig af et godt forhold til USA, var længe tavs. Men har meddelt sin støtte til Paris.

Vil det blive sværere at nå målet?

Ja. Målsætningen er at holde den globale opvarmning under to grader, der formentlig kan håndteres uden de helt store katastrofer. For at nå det mål skal landene gøre betydeligt mere end de allerede har lovet. Plus kompensere, hvis USA udleder mere end planlagt.

En del lande kan blive fristet til at mindske de nødvendige investeringer. Der kan tegne sig et billede af, at fattigere lande skal bøde, så Trump kan forurene og spare penge. I samme retning trækker den magtfulde tyske bilindustri, som i går meddelte, at EU nu er nødt til at sænke sine miljøkrav. Ellers vil de amerikanske konkurrenter overtage markedsandele, advarer de.

I modsat retning trækker, at den politiske vilje til at lykkes, kan blive forstærket med en trodsreaktion. EU og Kina har allerede aftalt at forstærke samarbejdet og indsatsen. Det rummer også geostrategiske og kommercielle muligheder.

Og ikke mindst: Markedet trækker i samme retning. Grøn energi bliver billigere i et tempo, som de færreste turde håbe på for få år siden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce