Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Ombord på 'Sea-Watch 2'. Her er det et kig ind i maskinrummet, hvor en af forberedende dages mange briefinger finder sted.
Foto: Jacob Ehrbahn

Ombord på 'Sea-Watch 2'. Her er det et kig ind i maskinrummet, hvor en af forberedende dages mange briefinger finder sted.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken på Middelhavet: Pludselig bliver en øvelse alvor

Lørdag modtager ngo-skibet ’Sea-Watch 2’ med Politiken om bord melding om 120 mennesker, der er på vej i båd fra Libyen mod Europa.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den tunge, men hurtige gummibåd, som har fået navnet ’Tornado’, hænger og dingler i kranen. Pludselig begynder den at svinge faretruende tæt på skibets aptering. Vi er 5-6 personer, der haler løs i de liner, som skal holde båden på plads, mens den sænkes ned i vandet. Det er en øvelse, som er tæt på at gå galt.

Midt i det hele kommer Nico Jankowski, missionens leder, farende ned ad lejderen fra brodækket og kalder os sammen i en rundkreds. Han er lige blevet kaldt op på satellittelefonen af MRCC, som er det center i Rom, der overvåger trafikken på Middelhavet og koordinerer redningsindsatsen.

MRCC har modtaget et signal fra en båd med flygtninge nord for Tripoli i Libyen. Og de har bedt os sætte kursen mod båden. Der skulle være cirka 120 mennesker om bord, og de er sikkert ret forkomne, da de må have været på havet i mere end et døgn.

Øvelsen bliver med andre ord pludselig alvor.

Og det sker tidligere end ventet. Da opkaldet kom, pløjede ’Sea-Watch 2’ sig stille og støt gennem de lettere skumtoppede bølger – og vi forventede sidst på dagen at nå frem til den østlige del af den zone, hvor ngo-skibene typisk samler nødstedte flygtninge op.

Nu er vi så i alarmberedskab. Og Nico instruerer os hver især i, hvad vi skal gøre, hvis det skulle blive nødvendigt at tage de mange mennesker om bord.

De skal have skrevet et nummer på armen, så vi kan holde styr på, hvilken båd de hører til.

De skal aflevere de redningsveste, besætningen på ’Tornado’ som det første har udleveret til dem. De skal hver især have en vandflaske. Og så skal de ellers dirigeres frem til det forreste dæk, så der stadig er plads til at arbejde med kranen på agterdækket.

»Men tag først et break, og drik noget vand«, formaner Nico.

Merkel er hård

Oppe bagerst på brodækket står Axel Grafmanns og får vejret. Han er daglig leder af den tyske ngo, som nu i godt et år har haft ’Sea-Watch 2’ sejlende omkring i Middelhavet for at hjælpe den store mængde mennesker fra Afrika og Mellemøsten, som i elendige både forsøger at nå frem til Europa.

Axel Grafmanns har ikke de højeste tanker om den flygtningepolitik, der bedrives i Europa.

Han har heller ikke den store fidus til sin egen kansler, Angela Merkel, som det på en eller måde er lykkedes at fremstå som gæstfriheden selv, men som i virkeligheden fører en hård linje over for de mange, der gerne vil lukkes ind i Europa.

Målet burde være at skabe tålelige leveforhold i de enkelte lande, så folk ikke behøver flygte fra dem

En central del af EU’s politik går ud på at betale de lande, folk især flygter fra, en bunke penge for at lukke deres grænser. Grænsesikkerhed, kalder man det.

»Men det er en helt forkert måde at løse problemet på«, mener Axel Grafmanns. »Målet burde være at skabe tålelige leveforhold i de enkelte lande, så folk ikke behøver flygte fra dem«.

Flygtningene kommer til Libyen fra Somalia, Eritrea og Etiopien. De kommer fra Sudan og Nigeria. Og de kommer så langt væk fra som Bangladesh, fortæller Christian Totti, som styrer den ene af vores speedbåde, de såkaldte RIBs. Han har været med på to tidligere missioner og lugter langt væk af at være typen, man hellere end gerne lægger sit liv i hænderne på.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Made in China

Bådene, flygtningene og migranterne sejler ud i, er i langt de fleste tilfælde store billige gummibåde, der er fremstillet i Kina og kan bestilles på internettet. Hvor de simpelthen går under navnet: flygtningebåde.

»Nogle gange stuves op mod 200 mennesker sammen i én båd« siger Christian Totti, som her om bord bare hedder Chris.

Det er første gang, Axel Grafmanns selv er påmønstret ’Sea-Watch 2’ som en del af besætningen. Han vil gerne opleve i praksis, hvad det er, hans lille hær af frivillige udretter på havet.

Men måske er der også en anden årsag til, at han er med lige netop nu, antyder han. Situationen i det, der kaldes SAR-zonen ud for Libyens kyst, er over de seneste uger blevet mere og mere anspændt. I forsøget på at afskære folk fra at flygte over havet opfører den EU-støttede libyske kystvagt sig stadig mere aggressivt over for ngo-skibe og flygtninge.

Det er den slags, vi sidder i messen og taler om, mens vi nærmer os det område, hvor flygtningebåden skulle befinde sig.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden